REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om NSA's og andre udenlandske efterretningstjenesters overvågning i Danmark, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Dok.:

19. januar 2016

1834098

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen den 28. januar 2016

af samrådsspørgsmål N-T

fra Folketingets Retsudvalg

Samrådsspørgsmål N:

”Vil ministeren redegøre for, på hvilket retsgrundlag

NSA og andre udenlandske efterretningstjenester kan

overvåge danske statsborgere i Danmark?”

Samrådsspørgsmål O:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan samarbejdet

mellem

danske

myndigheder

udenlandske

efterretningstjenester, herunder NSA, foregår, hvorvidt

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om NSA's og andre udenlandske efterretningstjenesters overvågning i Danmark, til justitsministeren

samarbejdet bygger på danske retsprincipper, og

hvilken del af den danske retsplejelov samarbejdet

fungerer efter, jf. PET’s oplysning i artiklen ”USA

brugte program til masseovervågning i sag med

dansker” fra JP den 20. december 2015?”

Samrådsspørgsmål P:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke regler der er for

danske myndigheders samarbejde med NSA og andre

udenlandske efterretningstjenester og for NSA’s og

andre udenlandske efterretningstjenesters overvågning i

Danmark?”

Samrådsspørgsmål Q:

”Vil ministeren, på baggrund af artiklen ”Da NSA

rettede skytset mod Danmark” fra JP den 20. december

2015, redegøre for, om danske myndigheder var

vidende om og havde godkendt NSA’s overvågning i

Danmark i den konkrete sag, og om indsamlingen af

data er foregået med en dansk dommerkendelse?”

Samrådsspørgsmål R:

”Vil

ministeren

redegøre

for,

hvordan

bevismateriale indsamlet af NSA og andre udenlandske

efterretningstjenester ved hjælp af maseovervågning,

kan anvendes som bevismateriale i en dansk retssag?”

Samrådsspørgsmål S:

”Er ministeren enig i udtalelsen fra formanden for IT-

Politisk Forening, Jesper Lund, om at overvågningen af

netværket med de danske forbindelser, som er sket efter

en bestemmelse, hvorefter det kun er den amerikanske

justitsminister og chefen for de nationale amerikanske

efterretningstjenester (DNI), der afgør om en bestemt

udenlandsk statsborger kan overvåges, ikke er sket efter

et princip, der er foreneligt med dansk lov, hvor en

overvågning først kan ske, hvis en dommer siger god for

det,

jf.

artiklen

”USA

brugte

program

til

masseovervågning i sag med dansker” fra JP den 20.

december 2015?”

Samrådsspørgsmål T:

”Er ministeren enig i flere eksperters udtalelser i

artiklen ”USA brugte program til masseovervågning i

sag med dansker” fra JP den 20. december 2015, om at

kriterierne for NSA’s overvågning i Danmark er

uklare, og at der bør være et klart retsgrundlag for,

hvordan

udenlandske

efterretningstjenester

kan

overvåge danske statsborgeres kommunikation?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech

Poulsen (SF) og Josephine Fock (ALT).

[Indledning[

Det er den amerikanske efterretningstjeneste NSA’s

overvågning, der er temaet for dagens samråd. Det er et

tema, der med jævne mellemrum har været fremme i

medierne i de senere år.

Og som det fremgår af samrådsspørgsmålene,

udspringer spørgsmålene af nogle artikler i Jyllands-

Posten, som blev bragt den 20. december 2015.

Jeg er blevet stillet i alt 7 spørgsmål, som navnlig

handler om PET’s samarbejde med NSA. Dem vil jeg

tillade mig at besvare samlet.

Inden da vil jeg dog godt starte med at sætte rammerne

for besvarelsen.

[Samrådsspørgsmål Q]

Når det gælder spørgsmål om vores

efterretningstjenesters virksomhed, så er der – som

bekendt – grænser for, hvor langt jeg kan gå i min

besvarelse.

Det betyder bl.a., at jeg som udgangspunkt ikke kan

komme nærmere ind på PET’s konkrete samarbejde

med udenlandske efterretningstjenester.

Det ville kompromittere forholdet til udenlandske

tjenester – som er helt afgørende for PET’s arbejde og

for Danmarks sikkerhed.

Det ville i det hele taget kunne skade PET’s muligheder

for at fungere som en effektiv efterretningstjeneste, hvis

jeg gav mig til at fortælle om specifikke detaljer i

tjenestens arbejde.

Det er ikke i Danmarks interesse, og det er jeg sikker

på, at de fleste kan forstå.

Jeg vil derfor heller ikke i min besvarelse i dag gå

nærmere ind i den konkrete sag, som er omtalt i

Jyllands-Posten – og som der mere specifikt er spurgt

ind til med samrådsspørgsmål Q.

[Samrådsspørgsmål N, O og P]

Lad mig i øvrigt starte med at slå fast, at PET har et

omfattende og nødvendigt samarbejde med udenlandske

myndigheder som led i forebyggelsen og bekæmpelsen

af bl.a. terrorisme.

Det er et samarbejde, der dels foregår generelt for at

følge trusselsbilledet, dels operativt i forbindelse med

konkrete sager.

Med samrådsspørgsmål N, O og P er jeg blevet spurgt

til retsgrundlaget for dette samarbejde.

Og her vil jeg gerne gøre det helt klart, at samarbejdet

mellem PET og udenlandske samarbejdspartnere skal

foregå i overensstemmelse med dansk ret.

Her tænker jeg ikke mindst på reglerne i retsplejeloven.

For det er jo sådan, at PET – med enkelte undtagelser –

er omfattet af de almindelige regler i retsplejeloven om

efterforskning og straffeprocessuelle indgreb.

Hvis PET f.eks. skal foretage et indgreb i

meddelelseshemmeligheden,

skal

det

ske

overensstemmelse med retsplejelovens regler, herunder

bestemmelserne om retskendelse.

Og det samme gælder, hvis indgrebet foretages i

Danmark som led i et samarbejde mellem PET og en

udenlandsk efterretningstjeneste.

Hvis der i forbindelse med et sådant samarbejde f.eks.

skal opsættes en telefonaflytning i Danmark, så skal

retsplejelovens regler altså overholdes. Det vil jeg gerne

slå helt fast.

[Samrådsspørgsmål R]

Med spørgsmål R er jeg blevet spurgt til, hvordan

oplysninger

indsamlet

udenlandsk

efterretningstjeneste vil kunne anvendes som bevis en

dansk retssag.

Jeg tillader mig i den forbindelse at gå ud fra, at det her

er en dansk straffesag, der sigtes til.

I straffesager er det sådan, at alle de beviser, som er

tilvejebragt i sagen, som udgangspunkt kan fremlægges

i retten.

Retten kan dog træffe afgørelse om at afskære

bevismidler.

Hvis der f.eks. er uenighed mellem parterne om,

hvorvidt et bevis kan fremlægges, træffer retten

afgørelse om, hvorvidt beviset bør tillades.

Retten kan bl.a. afskære bevismidler, der er ulovligt

tilvejebragt, hvis anvendelsen af beviset efter en samlet

konkret vurdering ville stride mod den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 6 om retten til

en retfærdig rettergang.

På samme måde kan retten også afskære bevisførelse,

som findes at være uden betydning for sagen.

Når det gælder vægtningen af de beviser, som er

blevet fremlagt i en straffesag, så er denne vurdering

også op til retten. Det følger af det grundlæggende

princip om rettens frie bevisbedømmelse.

Princippet indebærer, at rettens bedømmelse

bevisernes vægt ikke er bundet ved lovregler.

Når retten skal tage stilling til, om den tiltalte i en

straffesag skal findes skyldig, er det altså helt og

holdent op til retten at vurdere, hvilken vægt de enkelte

beviser bør tillægges.

Det kan f.eks. være bevisværdien af et vidneudsagn.

Eller det kan være bevisværdien af en oplysning fra en

udenlandsk efterretningstjeneste.

I den forbindelse er det også værd at bemærke, at der

gælder et princip om bevisumiddelbarhed. Det

indebærer, at beviser – f.eks. vidner – som

udgangspunkt skal føres direkte for den dømmende ret.

Der er derfor heller ikke fri adgang til, at

anklagemyndigheden under en dansk straffesag uden

videre kan fremlægge og oplæse dokumenter, som man

har fået fra andre – f.eks. fra en udenlandsk

efterretningstjeneste.

[Samrådsspørgsmål S]

Med samrådsspørgsmål S er jeg blevet bedt om at

forholde mig til en særlig bestemmelse, som ifølge

artiklen i Jyllands-Posten findes i amerikansk ret.

Bestemmelsen skulle indebære, at det er den

amerikanske justitsminister og chefen for de nationale

amerikanske efterretningstjenester, der alene afgør, om

en bestemt udenlandsk statsborger kan overvåges.

Jeg bliver nødt til at sige, at jeg ikke – ud over Jyllands-

Postens omtale – har noget nærmere kendskab til den

omtalte bestemmelse.

Det, jeg dog gerne vil slå helt fast, er, at udenlandske

efterretningstjenester ikke må operere i Danmark på

egen hånd.

Hvis en udenlandsk efterretningstjeneste måtte have

behov for at foretage sig noget i Danmark, skal det i

givet fald ske i forståelse med de danske

efterretningstjenester.

Og de danske efterretningstjenester vil skulle sikre sig,

at samarbejdet ikke vil stride mod dansk ret.

[Samrådsspørgsmål T]

Det bringer mig videre til samrådsspørgsmål T.

For her er jeg blevet spurgt til, om kriterierne for

udenlandske efterretningstjenesters adgang til at operere

i Danmark er for uklare.

Det synes jeg ikke, de er.

Som sagt må udenlandske efterretningstjenester ikke

operere på egen hånd i Danmark. Hvis de måtte have

behov for at foretage sig noget i Danmark, skal det i

givet fald ske i forståelse med de danske

efterretningstjenester.

Og de danske efterretningstjenester vil i den forbindelse

skulle sikre sig, at samarbejdet foregår i

overensstemmelse med dansk ret.

Det er en ordning, som jeg er tryg ved.

[Afslutning]

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at de danske

efterretningstjenester naturligvis løbende følger de

historier, der bringes i medierne, og vurderer, hvad der

er op og ned i de påstande og dokumenter, som bringes

frem.

Og jeg vil gerne slå fast, at PET naturligvis vil reagere,

hvis man skulle blive opmærksom på, at en udenlandsk

efterretningstjeneste opererer i Danmark uden om de

danske efterretningstjenester.

Som sagt har PET et godt og tæt samarbejde med

udenlandske efterretningstjenester. Og jeg tror, at alle

kan forstå, hvor afgørende det er, at det samarbejde

bevares.

Lad mig i den forbindelse slutte af med at gentage den

måske vigtigste pointe i min besvarelse:

Nemlig at PET’s samarbejde med udenlandske

efterretningstjenester i alle tilfælde skal ske i

overensstemmelse med dansk ret.

Tak for ordet.