REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om at kommentere artiklerne: Boom i selskabssvindlere – ingen strafrisiko fra Økonomisk Ugebrev Ledelse nr. 18 2015, og Massivt krav om åbenhed om konkurskarantæne Økonomisk Ugebrev Finans nr. 40 2015, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Civilafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. februar 2016

Insolvensretskontoret

Anne Ruberg-Wurms

2016-0030-4118

1857975

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 220 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. januar 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Søren Pind

Mette Kjølby Miller-Harris

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om at kommentere artiklerne: Boom i selskabssvindlere – ingen strafrisiko fra Økonomisk Ugebrev Ledelse nr. 18 2015, og Massivt krav om åbenhed om konkurskarantæne Økonomisk Ugebrev Finans nr. 40 2015, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 220 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvad er ministerens holdning til at ændre lovgivningen,

så registeret over konkurskarantæneidømte bliver offent-

ligt tilgængeligt, sådan som det også er tilfældet i vores

nabolande?”

Svar:

Justitsministeriet kan generelt oplyse, at reglerne om konkurskarantæne,

der trådte i kraft den 1. januar 2014, fremgår af konkurslovens kapitel 19.

Det følger heraf, at en person, der er gået konkurs med en virksomhed og

som på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage

i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, kan få forbud mod i en periode at

drive visse former for erhvervsvirksomhed.

Spørgsmålet om, hvorvidt offentligheden bør have adgang til oplysninger

om sådanne pålagte konkurskarantæner, blev forud for lovforslagets frem-

sættelse overvejet af Konkursrådet og Justitsministeriet.

Samlet set var det Konkursrådets opfattelse, at der ikke var noget stort be-

hov for at give private adgang til konkurskarantæneregistret. Konkursrådet

bemærkede i den forbindelse bl.a., at formålet med privates adgang til re-

gistret må være at advare mod som kunde, financier eller leverandør at

indgå aftale med den pågældende registrerede. Konkursrådet fandt imidler-

tid, at den primære beskyttelse mod, at en person, der er pålagt konkurska-

rantæne, i strid med karantænen driver erhvervsmæssig virksomhed, må

være, at den pågældende ikke kan være registreret i Erhvervsstyrelsens it-

system som ledelsesmedlem og ikke i strid med karantænen kan være

momsregistreret eller registreret hos SKAT som arbejdsgiver.

Det var endvidere vurderingen, at det må anses for mindre sandsynligt, at

almindelige forbrugere, før de indgår en aftale med en erhvervsdrivende, i

givet fald vil undersøge, om den pågældende er pålagt konkurskarantæne.

Justitsministeriet delte denne opfattelse.

Konkursrådet og Justitsministeriet lagde desuden vægt på de mulige util-

sigtede skadevirkninger, der kan være for den registrerede, ved at give pri-

vate adgang til konkurskarantæneregistret. Justitsministeriet lagde i den

forbindelse vægt på, at oplysninger om pålagte konkurskarantæner vil væ-

re tilgængelige på internettet på ubestemt tid, hvis de gøres offentligt til-

gængelige, ligesom en offentliggørelse af oplysningerne efter ministeriets

opfattelse endvidere ville kunne give anledning til identifikationsproble-

mer, f.eks. ved ofte forekommende navne.

Det var bl.a. på denne baggrund Justitsministeriets samlede vurdering, at

oplysningerne om pålagte karantæner ikke skulle gøres tilgængelige for of-

fentligheden.

Reglerne om konkurskarantæneregistret og offentlighedens adgang hertil

blev således grundigt overvejet af både Konkursrådet og Justitsministeriet.

I den forbindelse blev argumenter for og imod offentlighedens adgang til

registret nøje afvejet over for hinanden.

Det blev i forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget om konkurskaran-

tæne desuden besluttet at undergive reglerne lovovervågning, således at

der fem år efter lovens ikrafttræden skal foretages en evaluering af regler-

ne, herunder af spørgsmålet om offentlighedens adgang til oplysninger om,

hvem der er pålagt konkurskarantæne.

Jeg finder det derfor rigtigst at afvente evalueringen af reglerne og vil i

den forbindelse på ny overveje, om offentligheden bør have adgang til op-

lysninger om, hvem der er pålagt konkurskarantæne.