REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om at kommentere artiklerne: Boom i selskabssvindlere – ingen strafrisiko fra Økonomisk Ugebrev Ledelse nr. 18 2015, og Massivt krav om åbenhed om konkurskarantæne Økonomisk Ugebrev Finans nr. 40 2015, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. februar 2016

Strafferetskontoret

Thomas Rasmussen

2016-0030-4119

1857980

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 221 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. januar 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Søren Pind

Lasse Boje

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om at kommentere artiklerne: Boom i selskabssvindlere – ingen strafrisiko fra Økonomisk Ugebrev Ledelse nr. 18 2015, og Massivt krav om åbenhed om konkurskarantæne Økonomisk Ugebrev Finans nr. 40 2015, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 221 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklerne: ”Boom i selskabs-

svindlere – ingen strafrisiko” fra Økonomisk Ugebrev Ledelse

nr. 18 2015, og ”Massivt krav om åbenhed om konkurskaran-

tæne” Økonomisk Ugebrev Finans nr. 40 2015, herunder rede-

gøre for:

- om ministeren er enig i vurderingen af, at det nærmest er risi-

kofrit, at være selskabssvindler,

- om ministeren kan bekræfte, at selskabssvindlere ofte fortsæt-

ter med at drive virksomhed efter idømmelse af konkurskaran-

tænen vha. stråmænd,

- om ministeren er parat til at hæve straffen for denne type

økonomisk kriminalitet,

- om ministeren kan genkende billedet af, at politi og anklage-

myndighederne ikke i tilstrækkelig grad prioriterer de anmel-

delser, de får fra kuratorerne og

- om ministeren påtænker nye initiativer for at dæmme op for

selskabssvindlerne?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

I de artikler, som der er henvist til i spørgsmålet, rejses der

blandt andet spørgsmål om politiets og anklagemyndighedens

behandling af sager om økonomisk kriminalitet i selskaber,

hvor kurator i et konkursbo giver politiet meddelelse om en

mistanke om strafbare forhold.

Jeg vil gerne slå fast, at politiet og anklagemyndigheden har

stort fokus på behandlingen af sager om økonomisk kriminali-

tet. Udtrykket økonomisk kriminalitet dækker over en række

forskellige forbrydelsestyper og kriminalitetsformer, og der er i

mange tilfælde tale om alvorlig kriminalitet, der både rammer

de konkrete forurettede, der lider et økonomisk tab, og som

mere generelt kan have betydelige samfundsmæssige skade-

virkninger.

Der er gennem de seneste år taget en række initiativer for at

styrke politiets og anklagemyndighedens behandling af straffe-

sager om økonomisk kriminalitet, og det er et vigtigt arbejde,

som vil fortsætte også i de kommende år. Rigsadvokaten og

Rigspolitiet har i den forbindelse gennemført et omfattende

tværgående analyseprojekt (Politianalysen om økonomisk kri-

minalitet), og som opfølgning på politianalysens anbefalinger

er der blandt andet i politikredsene etableret en styrket visitati-

on af sager om økonomisk kriminalitet. Som led i arbejdet med

at udmønte politianalysens anbefalinger er der også iværksat

forskellige tiltag for at styrke politiets og anklagemyndighe-

dens samarbejde med kuratorerne, jf. punkt 3 nedenfor.

Rigsadvokaten har desuden i 2015 udviklet et sagsstyringskon-

cept for større sager om økonomisk kriminalitet, der skal bi-

drage til en målrettet, effektiv og korrekt behandling af sager-

ne. Sagsstyringskonceptet forventes færdigimplementeret i po-

litikredsene i 2016. Herudover er der i Statsadvokaten for Sær-

lig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) ved at

blive gennemført et udviklingsprojekt med henblik på yderli-

gere at styrke statsadvokaturens indsats over for den alvorlige

økonomiske kriminalitet.

Jeg kan også nævne, at politiets og anklagemyndighedens mål-

og resultatplaner – i forlængelse af de seneste års resultatkon-

trakter for anklagemyndigheden – også for 2016 indeholder

mål for behandlingen af straffesager om økonomisk kriminali-

tet. Der var ved udgangen af 2015 et større antal økonomiske

sager under efterforskning i politiet, og afviklingen af disse sa-

ger er en betydelig udfordring for politiet og anklagemyndig-

heden i 2016. Derfor fokuseres der i 2016 på at færdigefterfor-

ske de eksisterende sager samtidig med, at den nye sagssty-

ringsmodel løbende bliver implementeret for nye, større øko-

nomiske sager.

Artiklerne nævnt i spørgsmålet omtaler blandt andet de til-

fælde, hvor kurator i et konkursbo konstaterer, at der ikke fin-

des det fornødne regnskabsmateriale i konkursboet.

Bogføringsloven indeholder nærmere regler om tilrettelæggel-

se af bogføring og om opbevaring af regnskabsmateriale mv.

Overtrædelse af bogføringsloven straffes med bøde. Herudover

findes der i straffelovens § 302 en bestemmelse om særligt

grove overtrædelser af reglerne om regnskabs- og bogførings-

forpligtelser. Straffen er bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 må-

neder.

Reglerne i bogføringsloven og straffelovens § 302 har navnlig

til formål at sikre gennemsigtighed, hindre eller standse mis-

brug samt muliggøre effektiv kontrol med og eventuel retsfor-

følgning af virksomheder.

En overtrædelse af disse bogførings- og regnskabsbestemmel-

ser kan i visse tilfælde være udtryk for, at man forsøger at

skjule eller sløre bagvedliggende økonomisk kriminalitet som

f.eks. skatteunddragelse eller bedrageri, skyldnersvig mv.

Manglende eller mangelfuld bogføring i en virksomhed behø-

ver imidlertid ikke at være udtryk for, at der er begået egentlig

økonomisk kriminalitet, men kan være udtryk for mere gene-

relle problemer (rod, sløseri mv.) i en virksomhed, som er

kommet i økonomiske vanskeligheder.

Som led i arbejdet med at udmønte politianalysens anbefa-

linger er der som nævnt iværksat forskellige tiltag for at styrke

politiets og anklagemyndighedens samarbejde med kuratorer-

ne. Efter konkurslovens § 110, stk. 4, skal kurator i et kon-

kursbo give politiet meddelelse, hvis der foreligger oplysnin-

ger, som giver grundlag for politimæssig efterforskning mod

skyldneren eller andre.

En arbejdsgruppe har udarbejdet en model for såkaldt prævisi-

tation i kuratorsager. Modellen er udarbejdet i samarbejde med

Danske Insolvensadvokater og Kuratorforeningen og blev taget

i brug fra efteråret 2014. Modellen indebærer blandt andet, at

hvis en kurator bliver opmærksom på forhold, som giver mis-

tanke om, at der er begået mere omfattende økonomisk krimi-

nalitet, tager kurator kontakt til politiet med henblik på drøftel-

se af prævisitation. Hvis der skønnes at være fornødent grund-

lag for det, afholdes herefter et møde snarest muligt, hvor kura-

tor over for politiet nærmere redegør for den opståede mistan-

ke mv.

Arbejdsgruppen har desuden udarbejdet en standardiseret

meddelelse til brug for kurators meddelelser efter konkurslo-

vens § 110, stk. 4. Formålet med standardmeddelelsen er

blandt andet at sikre ensartethed i meddelelserne og en styrket

dialog med kuratorerne. Standardmeddelelsen er også udarbej-

det i samarbejde med Danske Insolvensadvokater og Kurator-

foreningen.

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra SØIK og 4 politikredse (Københavns Politi, Køben-

havns Vestegns Politi, Nordsjællands Politi og Sydøstjyllands

Politi) blandt andet om samarbejdet med kuratorerne.

SØIK har anført, at samarbejdet med kuratorerne i almindelig-

hed er velfungerende. Samarbejdet er yderligere styrket efter

indførelsen af prævisitationsordningen, som blandt andet inde-

bærer, at kuratorerne har mulighed for på et tidligt tidspunkt at

tage kontakt til politiet med henblik på en afklaring af, hvilke

forhold kurators videre arbejde med konkursboet bør koncen-

treres om, hvilke efterforskningsskridt der bør foretages, og

hvilket materiale kurator kan overdrage til politiet. SØIK har i

2015 modtaget 20 meddelelser fra kuratorer, hvoraf 18 blev

videresendt til politikredse, og 2 blev behandlet i SØIK.

Det fremgår af politikredsenes høringssvar blandt andet, at fle-

re kuratorer benytter den standardiserede meddelelse efter

konkurslovens § 110, stk. 4, hvilket letter politiets sagsbehand-

ling. Der er også afholdt enkelte prævisitationsmøder i større

sager. Flere af høringssvarene anfører, at der er et godt samar-

bejde med kuratorerne. En af politikredsene tilføjer, at der er

indført en ordning, hvor sager om overtrædelse af bogførings-

loven mv. behandles af en særlig medarbejder, så sagerne kan

behandles hurtigt, og at der årligt udsendes en lang række bø-

deforlæg på baggrund af kuratormeddelelser.

Som led i samarbejdet mellem politiet og anklagemyndigheden

samt kuratorerne vil Rigsadvokaten tage initiativ til, at der sna-

rest afholdes et møde med kuratorerne for at se på erfaringerne

med de ovennævnte ordninger og for generelt at drøfte samar-

bejdet. Rigsadvokaten vil endvidere på det næste møde i et af

anklagemyndighedens faglige mødefora drøfte erfaringerne

med behandlingen af meddelelser fra kuratorerne.

Med hensyn til spørgsmålet om anvendelse af stråmænd i

sager om økonomisk kriminalitet fremgår det af de ovennævn-

te høringssvar, at det er et kendt problem, at der indsættes

stråmænd f.eks. som direktører i selskaber i forbindelse med

sager om økonomisk kriminalitet. Det er selvsagt noget, som

politiet og anklagemyndigheden er opmærksomme på. Det er

på baggrund af høringen af SØIK og de 4 politikredse ikke

muligt at sige noget nærmere om omfanget af sager, hvor en

person efter idømmelse af konkurskarantæne måtte have fort-

sat med at drive virksomhed via stråmænd.

Med hensyn til strafniveauet i sager om grove overtrædelser

af bogføringsreglerne, jf. straffelovens § 302, kan jeg oplyse,

at anklagemyndigheden inden for de seneste år har ført flere

prøvesager ved domstolene om overtrædelse af straffelovens §

302. Formålet var at få domstolenes stillingtagen til strafni-

veauet i denne type sager, og sådan at anklagemyndigheden

nedlagde påstand om straffe, der var højere end det hidtidige

niveau.

Rigsadvokaten har ved brev af 11. juni 2014 til Justitsministe-

riet redegjort nærmere for disse prøvesager. Som det fremgår

af denne redegørelse, blev der afsagt endelig dom i 12 prøve-

sager, hvor forholdet blev henført under straffelovens § 302

om grove overtrædelser af bogføringsreglerne.

Straffene i disse sager er – med undtagelse af en enkelt sær-

egen sag, hvor der blev idømt en bødestraf – udmålt i interval-

let mellem 7 og 14 dages betinget fængsel. I den sag, som er

afgjort af landsretten, blev straffen fastsat til 14 dages betinget

fængsel, selv om der alene var tale om begrænset aktivitet, som

ikke var bogført. Landsretten skærpede dermed byrettens dom,

hvor straffen var fastsat til 7 dages betinget fængsel.

Det fremgår af prøvesagerne, at der ved strafudmålingen læg-

ges vægt på længden af den periode, hvor bogføringsreglerne

har været overtrådt, om overtrædelsen vedrører det fulde regn-

skabsmateriale, om overtrædelsen har været egnet til at medfø-

re et tab, herunder for det offentlige, samt om der har været en

vis aktivitet i selskabet.

På baggrund af den nævnte landsretsdom vil anklagemyndig-

heden i førstegangstilfælde ved overtrædelse af straffelovens §

302 nedlægge påstand om minimum 14 dages betinget fæng-

sel, når der er tale om begrænset aktivitet, som ikke er blevet

bogført. Hvis der har været tale om mere end en begrænset ak-

tivitet, skal der nedlægges påstand om en straf på mere end 14

dages fængsel, hvor straffens længde vil afhænge af de nærme-

re omstændigheder i sagen, herunder aktiviteten i virksomhe-

den, som ikke er blevet bogført. Straffastsættelsen i sager om

overtrædelse af straffelovens § 302 beror i øvrigt – ligesom i

andre straffesager – på en samlet konkret vurdering af om-

stændighederne i den enkelte sag.

Anklagemyndigheden vil i gentagelsestilfælde og i grovere til-

fælde som udgangspunkt nedlægge påstand om en skærpet

straf. Det bemærkes endvidere, at prøvesagerne alle vedrørte

”rene” bogføringsovertrædelser, hvor det er lagt til grund, at

overtrædelserne ikke er begået i den hensigt at skjule andre og

grovere lovovertrædelser, og hvor der ikke samtidig er rejst til-

tale for egentlig økonomisk kriminalitet. I de tilfælde, hvor der

er begået egentlig økonomisk kriminalitet, vil de pågældende

blive søgt straffet for disse overtrædelser, og der vil i givet fald

blive fastsat hårdere straffe, som afspejler den begåede øko-

nomiske kriminalitet.

Som eksempel fra nyere retspraksis kan nævnes Østre Lands-

rets dom af 28. november 2014 gengivet i Ugeskrift for Rets-

væsen 2015, s. 790, hvor straffen for overtrædelse af straffelo-

vens § 302 og et mindre forhold af underslæb efter straffelo-

vens § 278 (for ca. 1.000 kr.) blev fastsat til fængsel i 40 dage,

hvoraf de 20 dage blev gjort betinget. Tiltalte havde forsætligt

undladt blandt andet at sikre sig, at bogføringen var tilrettelagt

og udført i overensstemmelse med god bogføringsskik, at der i

fornødent omfang forelå dokumentation for samtlige ind- og

udbetalinger, og at regnskabsmaterialet blev opbevaret betryg-

gende i 5 år. Under henvisning blandt andet til, at der var tale

om fundamentale og omfattende mangler ved bogføringen i en

forening, der administrerede offentlige og private midler i stør-

relsesordenen 2,6 mio. kr., fandt landsretten det påkrævet, at

20 dage af straffen skulle afsones.

Som et andet eksempel kan nævnes Østre Landsrets dom af 23.

januar 2014 gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2014, s. 375,

hvor straffen blev fastsat til betinget fængsel i 4 måneder.

Landsretten fandt det bevist, at tiltalte som direktør i et an-

partsselskab kort inden likvidationsbehandlingen havde begået

skyldnersvig ved at overføre 138.000 kr. til moderselskabet,

hvor han tillige var direktør. Tiltalte havde herudover overtrådt

straffelovens § 302 ved som direktør i selskabet groft at over-

træde lovgivningens krav til bogføring mv.

Sammenfattende skal jeg bemærke, at politiet og anklage-

myndigheden har – og skal have – stort fokus på sager om

økonomisk kriminalitet, og der er taget en lang række initiati-

ver for at styrke indsatsen på dette område. Det gælder også i

relation til samarbejdet med kuratorerne, og Rigsadvokaten vil

tage initiativ til, at dette samarbejde og erfaringerne med ord-

ningerne om prævisitation og standardmeddelelser snarest vil

blive drøftet med kuratorerne.

Som det fremgår af Rigsadvokatens udtalelse, har politiet og anklagemyn-

digheden et stort fokus på behandlingen af sager om økonomisk kriminali-

tet. Rigsadvokaten oplyser endvidere, at politiet og anklagemyndigheden

er opmærksomme på problematikken om indsættelse af stråmænd, f.eks.

som direktører i selskaber, i forbindelse med økonomisk kriminalitet.

Med hensyn til straffen for særligt grove overtrædelser af bogføringsreg-

lerne efter straffelovens § 302 kan jeg for så vidt angår strafniveauet hen-

holde mig til det, som Rigsadvokaten har oplyst i sin udtalelse. For en

nærmere beskrivelse af de prøvesager, som Rigsadvokaten førte med hen-

blik på at søge strafniveauet for overtrædelse af bestemmelsen forhøjet, og

som der henvises til i Rigsadvokatens udtalelse, kan jeg henvise til

Justitsministeriets brev af 16. juli 2014 til Folketingets Retsudvalg med bi-

lag om opfølgning på besvarelsen af spørgsmål nr. 1 og 2 vedrørende be-

slutningsforslag nr. 21 om højere straffe for bortskaffelse af bogføringsma-

teriale og bilag ved konkurser (folketingsåret 2012-2013). På baggrund af

oplysningerne om strafniveauet finder jeg ikke på nuværende tidspunkt, at

det er grundlag for at foreslå strafskærpelser på området.

Som Rigsadvokaten har oplyst i sin udtalelse, er der gennem de seneste år

taget en række initiativer for at styrke politiets og anklagemyndighedens

behandling af straffesager om økonomisk kriminalitet, og det er vigtigt ar-

bejde, som fortsætter også i de kommende år.

Af hensyn til opklaringen og effektiviteten i retsforfølgningen er det vig-

tigt, at erfaringer fra de branchefolk, der beskæftiger sig med f.eks. insol-

venssager, inddrages i politiets og anklagemyndighedens arbejde med be-

kæmpelse af økonomisk kriminalitet. Jeg har derfor med tilfredshed note-

ret mig, at Rigsadvokaten snarest vil tage initiativ til, at der afholdes et

møde med kuratorerne om det generelle samarbejde, hvor man også vil se

på erfaringerne med bl.a. ordningen om prævisitation i sager, hvor en kura-

tor bliver opmærksom på forhold, som giver mistanke om, at der er begået

mere omfattende økonomisk kriminalitet.

Der henvises i øvrigt til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 220

(Alm. del) af 26. januar 2016 fra Folketingets Retsudvalg.