REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om at oplyse de egentlige bevæggrunde for, at anklagemyndigheden spilder dyrebare ressourcer på at retsforfølge et offer for et terrorangreb (Lars Hedegaard) ved at anklage ham for at have brudt et navneforbud på sin gerningsmand, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh.:

Sagsnr.:

Dok.:

12. februar 2016

Strafferetskontoret

Selina Rosenmeier

2016-0030-4115

1865242

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 218 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. januar 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pind

Lasse Boje

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om at oplyse de egentlige bevæggrunde for, at anklagemyndigheden spilder dyrebare ressourcer på at retsforfølge et offer for et terrorangreb (Lars Hedegaard) ved at anklage ham for at have brudt et navneforbud på sin gerningsmand, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 218 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan justitsministeren oplyse de egentlige bevæggrunde for, at

anklagemyndigheden spilder dyrebare ressourcer på at retsfor-

følge et offer for et terrorangreb (Lars Hedegaard) ved at an-

klage ham for at have brudt et navneforbud på sin gernings-

mand – et navneforbud, som adskillige danske og udenlandske

medier for længst har brudt - og som i øvrigt er meningsløst al

den stund, at terroristen må formodes at have sluttet sig til Is-

lamisk Stat og derfor må betragtes som værende i krig med den

danske stat?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1. Jeg kan mere generelt oplyse, at det følger af retsplejelo-

vens § 31, stk. 1, at retten i straffesager kan forbyde, at der

sker offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for bl.a.

sigtede (tiltalte), eller at den pågældendes identitet på anden

måde offentliggøres, når offentlig gengivelse må antages at

bringe nogens sikkerhed i fare, eller når offentlig gengivelse

vil udsætte nogen for unødig krænkelse (navneforbud).

Efter bestemmelsen i § 31, stk. 3, skal retten ved afgørelsen om

navneforbud tage hensyn til lovovertrædelsens grovhed og

samfundsmæssige betydning. Ifølge bestemmelsen taler det

imod nedlæggelse af navneforbud, hvis sigtede (tiltalte) har

indtaget en stilling, som i forhold til offentligheden er særligt

betroet. Det følger af retsplejelovens § 32 b, at en overtrædelse

af et nedlagt navneforbud straffes med bøde.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 29, stk. 3, at retten i

straffesager kan træffe afgørelse om dørlukning. Efter § 29,

stk. 3, nr. 4, kan der træffes afgørelse om dørlukning, når sa-

gens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgø-

rende vis at hindre sagens oplysning. Det følger herudover af §

29 c, at retten bl.a. af hensyn til sagens oplysning kan træffe

afgørelse om, at også forhandling om, hvorvidt dørene skal

lukkes, skal foregå for lukkede døre (dobbeltlukkede døre).

Jeg kan endelig mere generelt oplyse, at det fremgår af retsple-

jelovens § 742, stk. 2, at politiet efter anmeldelse eller af egen

drift iværksætter efterforskning, når der er rimelig formodning

om, at et strafbart forhold er begået.

Den sag, der er omtalt i spørgsmålet, behandles af Køben-

havns Politi. Jeg har derfor til brug for besvarelsen indhentet

en udtalelse fra Københavns Politi, der har oplyst følgende:

”Ved Retten på Frederiksbergs kendelse af 7. no-

vember 2013 blev en person varetægtsfængslet in

absentia som sigtet for overtrædelse af straffelo-

vens § 237, jf. § 21, ved den 5. februar 2013 kl.

11.21 på Pelagonievej 7 på Frederiksberg at have

forsøgt at dræbe Lars Hedegaard Jensen. Retsmø-

det blev holdt for dobbeltlukkede døre af hensyn til

sagens oplysning, jf. retsplejelovens § 29 c og § 29,

stk. 3, nr. 4.

Den pågældende person, der er varetægtsfængslet

in absentia som sigtet for drabsforsøget på Lars

Hedegaard Jensen, er ikke sigtet for overtrædelse

af straffelovens terrorbestemmelser.

Ved Retten på Frederiksbergs kendelse af 30. april

2014 blev der nedlagt navneforbud for den pågæl-

dende person. Retten begrundede navneforbuddet

således:

”Efter sigtelsens karakter – og idet

[den pågældende person] er varetægts-

fængslet in absentia og dermed ikke

har haft lejlighed til at udtale sig endnu

– finder retten, at offentlig gengivelse

af sigtedes navn, stilling eller bopæl vil

udsætte denne for unødig krænkelse, jf.

retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2.

Retten finder endvidere, at de i retsple-

jelovens § 31, stk. 3, nævnte hensyn ik-

ke taler mod nedlæggelse af navnefor-

bud.”

Retsmødet blev delvis holdt for lukkede døre af

hensyn til sagens oplysning, jf. retsplejelovens §

29, stk. 3, nr. 4.

Ved Retten på Frederiksbergs kendelse af 30. ok-

tober 2014 bestemte retten, at en af Ekstra Bladet

nedlagt påstand om ophævelse af navneforbuddet

vedrørende den pågældende person ikke blev taget

til følge. Retten anførte bl.a. følgende:

”Der ses ikke efter navneforbuddets

nedlæggelse den 30. april 2014 at være

fremkommet nye oplysninger, der kan

begrunde en ophævelse af det den 30.

april 2014 nedlagte navneforbud.”

Dette retsmøde blev også delvist holdt for lukkede

døre af hensyn til sagens oplysning, jf. retsplejelo-

vens § 29, stk. 3, nr. 4. Ekstra Bladet kærede ken-

delsen.

Østre Landsret afsagde den 24. november 2014

følgende kendelse:

”[Den pågældende person] er sigtet

for forsøg på manddrab og varetægts-

fængsling in absentia. Han er ikke ble-

vet afhørt til sigtelsen, og varetægts-

fængsling er sket i medfør af retspleje-

lovens § 762, stk. 1, nr. 1, idet retten

blandt andet har fundet, at der er be-

grundet mistanke om, at [den pågæl-

dende person] har gjort sig skyldig i

forsøg på manddrab.

På denne baggrund tiltræder landsret-

ten, at der ikke er grundlag for at op-

hæve det nedlagte navneforbud, idet of-

fentlig gengivelse af [den pågældende

person]s navn, stilling eller bopæl vil

udsætte ham for unødvendig krænkelse.

Landsretten stadfæster derfor byrettens

kendelse.”

Ved kendelse af 27. januar 2016 har Retten på Fre-

deriksberg bestemt, at en af Radio24Syv nedlagt

påstand om ophævelse af navneforbuddet ikke ta-

ges til følge. Det forhold, at den pågældende per-

sons navn er blevet nævnt flere steder, kunne efter

rettens opfattelse ikke føre til et andet resultat.

Navneforbuddet er således endnu ikke blevet op-

hævet.”

Københavns Politi har endvidere oplyst, at der verserer en

række sager om overtrædelse af det nedlagte navneforbud.

Langt de fleste sager er oprettet efter modtagelse af anmeldel-

ser herom. Enkelte af dem har politiet oprettet af egen drift, når

politiet er blevet opmærksom på overtrædelser af forbuddet, jf.

retsplejelovens § 742, stk. 2.

Københavns Politi har videre anført, at det er deres opfattelse,

at politiet har pligt til efterforske og retsforfølge disse sager.

Det gælder også, selv om anklagemyndigheden – som tilfældet

er i den foreliggende sag – ved de to seneste retsmøder ikke

har protesteret mod ophævelse af navneforbuddet, idet rettens

kendelse naturligvis står ved magt og dermed skal respekteres.

Københavns Politi har endelig anført, at der i den forbindelse

ikke er forskel på, om den, der sigtes/tiltales for overtrædelse

af et navneforbud, er offer, en udenforstående borger eller en

journalist. Er den sigtede/tiltalte offer i sagen, kan det dog efter

omstændighederne være en formildende omstændighed, der

kan tages hensyn til i strafudmålingen, såfremt den pågælden-

de bliver fundet skyldig i overtrædelse af navneforbuddet.

Jeg kan henholde mig til det, som Københavns Politi har an-

ført.”