Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1599510_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. februar 2016
Forebyggelseskontoret
Sofie Nordskov Nielsen
2016-0030-4113
1854220
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 213 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. januar 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om at redegøre for, om og i givet fald hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at skole-overfald kan forhindres, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 213 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om og i givet fald hvilke initiati-
ver ministeren vil tage for at sikre, at skole-overfald, som be-
skrevet i artiklen, i fremtiden kan forhindres, jf. artikel ”10
maskerede drenge overfaldt elev på Frederiksbergskole: Tæ-
skehold i målrettet angreb”, BT, den 15. januar 2016?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Rigspolitiet, der bl.a. har oplyst:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra
Købehavns Politi, der om den i artiklen beskrevne hændelse
indledningsvis har oplyst, at den fandt sted den 12. januar 2016
i nærheden af Ny Hollænderskolen på Frederiksberg. Den for-
urettede, som er en dreng på 15 år, blev ifølge anmeldelsen op-
søgt af en gruppe bestående af 5-10 unge i alderen 15-17 år, da
han var på vej hjem fra skole. Den forurettede blev herefter –
efter det oplyste – trukket ind i et affaldsrum, hvor han blev
overfaldet af de pågældende med bl.a. knytnæveslag i hovedet,
hvorved han pådrog sig flere skader, herunder en brækket næse
og skade på flere tænder. Episoden skulle ifølge de foreliggen-
de oplysninger have udspring i tidligere uoverensstemmelser
imellem de involverede parter. Sagen efterforskes fortsat af
Københavns Politi, og der er endnu ikke foretaget anholdelser
eller sigtelser i sagen.
Københavns Politi har mere generelt oplyst, at overfald af den
pågældende karakter ikke er sædvanlige i politikredsen. Når
hændelser af en sådan karakter fremkommer, aktiverer Køben-
havns Politi typisk lokalpolitiet og SSP-samarbejdet samt
eventuelt andre relevante politiafdelinger i relation til efter-
forskning af den konkrete hændelse. Der kan i den forbindelse
ske opfølgning på skoler, i klubber, fritidshjem m.m., hvor
børn og unge inddrages i en dialog om hændelsernes karakter,
følgevirkning, konsekvenser osv., ligesom der kan blive ud-
færdiget en regulær handleplan af de involverede myndigheder
i SSP-regi. Københavns Politi har endelig oplyst, at man er be-
kendt med, at Frederiksberg Kommune i forbindelse med hæn-
delsen har iværksat SSP-aktiviteter i skole- og klubmiljøet.
2.
Det siger sig selv, at det er helt uacceptabelt, hvis unge mennesker skal
udsættes for grove overfald på vej til eller fra skole. Det er en problemstil-
ling, som jeg vil drøfte med politiet.
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om at redegøre for, om og i givet fald hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at skole-overfald kan forhindres, til justitsministeren
Som det fremgår af regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden”, arbejder
regeringen mod at indføre et helt nyt system for unge kriminelle. Der skal
sættes mere konsekvent ind, og vi skal have gjort op med den berørings-
angst, man nogle gange oplever i forhold til helt unge kriminelle. Det er
afgørende for regeringen, at vi sikrer, at unge – også dem under 15 år –
konfronteres med alvoren og konsekvenserne af deres handlinger, og der
skal være større spillerum til at skræddersy den sanktion, der er mest ef-
fektiv i den konkrete sag.
Arbejdet med at forberede et reformudspil er i fuld gang og vil forsætte i
løbet af foråret.
3