Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1563073_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Administrationsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. november 2015
Økonomikontoret
Nanna Skriver Dall
2015-0030-3898
1756805
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. oktober 2015. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Jesper Roest Pedersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren bedes oversende den interne rapport om arresthussektoren af Kriminalforsorgen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 2 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes oversende den interne rapport om arresthus-
sektoren af Kriminalforsorgen, som omtales i artiklen ”Rap-
port: Landets arresthuse er i dårlig stand”, bragt på www.dr.dk
den 25. september 2015 samt redegøre for, hvordan ministeren
vil sikre, at arresthussektoren bliver fornyet, herunder om mi-
nisteren har en plan for, hvordan arresthussektoren skal forny-
es.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”I artiklen, der nævnes i spørgsmålet, omtales en intern rapport
om arresthussektoren, der er udarbejdet af Kriminalforsorgen.
Det anføres bl.a., at mange af landets arresthuse ikke lever op
til de krav, der stilles til moderne indretning og sikkerhed.
Det kan i den forbindelse oplyses, at det følger af aftalen om
Kriminalforsorgens økonomi i 2013-2016 (flerårsaftalen), at
der i aftaleperioden afsættes 2 mio. kr. til gennemførelse af en
analyse af arrestsektoren med henblik på en eventuel arresthus-
reform.
Formålet med analysen er at danne grundlag for, at der kan
skabes større effektivitet, ensartethed og kvalitet i arresthuse-
nes opgaveløsning og dermed sikres en mere tidssvarende og
omkostningseffektiv arresthussektor. I analysen vil indgå
overvejelser om geografisk placering.
Kriminalforsorgen har udarbejdet et forarbejde til analysen, og
det er denne interne rapport (foranalysen), der omtales i den i
spørgsmålet omtalte artikel. Foranalysen af arresthussektoren
beskriver bl.a. de bygningsmæssige forhold, sikkerhedsmæssi-
ge forhold, resocialiseringstilbud samt kapacitets- og belægs-
mæssige forhold, dvs. fakta om arresthussektoren til brug for
selve analysen. Foranalysen indeholder derimod ikke anbefa-
linger om fornyelse af arresthussektoren.
Direktoratet for Kriminalforsorgen forventer, at analyseopga-
ven i efteråret 2015 udbydes til et eksternt konsulentfirma.
Ifølge planen skal konsulentfirmaets rapport om arrestsektoren
foreligge i april 2016.
Foranalysen om arresthussektoren vedlægges som bilag. Det
meget omfangsrige bilagsmateriale til foranalysen vedlægges
dog ikke. Det bemærkes i den forbindelse, at de væsentlige op-
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren bedes oversende den interne rapport om arresthussektoren af Kriminalforsorgen, til justitsministeren
lysninger fra bilagsmaterialet er sammenskrevet i foranalysen.
Såfremt Retsudvalget måtte ønske at se hele bilagsmaterialet
eller dele deraf, jf. bilagsoversigten i pkt. 8, kan anmodning
herom fremsættes over for Justitsministeriet.”
Justitsministeriet bemærker vedrørende Direktoratet for Kriminalfor-
sorgens foranalyse, at der er tale om en intern materialeopsamling,
som ikke har en endelig karakter, men som er tiltænkt som informa-
tionsbidrag til det kommende arbejde med den egentlige analyse af
arresthussektoren.
3