Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1566175_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. november 2015
Politikontoret
Tine Rahr Lauritsen
2015-0030-3909
1761180
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 19 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. oktober 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).
Søren Pind
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om der er forskel på kontrollen af flygtninges indrejse i Danmark alt efter om den foregår med bus eller tog, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 19 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om der er forskel på kontrollen af
flygtninges indrejse i Danmark alt efter om den foregår med
bus eller tog?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at der er forskel på de kontroller, som
kan foretages af henholdsvis busser og tog i de grænsenære
områder.
Dette er helt overordnet begrundet i de regler, der gælder for
kontrolindsatsen, jf. bekendtgørelse nr. 640 af 12. maj 2015
om kontrol af ulovligt ophold efter indrejse.
Det følger således af bekendtgørelsens § 2, at der i forhold til
indrejse i tog kan foretages kontrol i det grænsenære område
inden for 30 minutter efter indrejse fra et andet Schengenland
eller indtil anden station efter indrejsen, såfremt denne station
ikke er nået inden for 30 minutter. På veje kan der foretages
kontrol i et område på 20 kilometer fra grænsen til et andet
Schengenland. I havne kan der højst udføres kontrol 7 gange
om ugen ved færgeankomster fra samme færgeselskab og ved
højst en tredjedel af færgeselskabets samlede månedlige fær-
geankomster. Der kan højst udføres kontrol i 20 tog om dagen
og højst 3 tog pr. strækning. Kontrol på veje kan højst udføres
90 timer om måneden og højst 6 timer om dagen på samme
vej. Det er endvidere kun en del af færgens og togets passage-
rer eller de passerende transportmidler (ved transport på vej),
som kan kontrolleres.
Det følger således af regelsættet på området, at der er forskel
på kontrollen, afhængigt af om den retter sig mod busser eller
tog.
Ved tilrettelæggelsen af kontrollerne inden for den beskrevne
legale ramme må politikredsene endvidere tage højde for de
udfordringer, som gennemførelsen af kontrollerne kan give an-
ledning til i forhold til opretholdelse af ro, orden og sikkerhed.
Kontrol af store grupper af flygtninge/migranter samlet i bus-
ser og tog giver således særlige udfordringer. De politimæssige
udfordringer ved at kontrollere henholdsvis busser og tog og
samtidig sikre opretholdelse af ro, orden og sikkerhed er for-
skellige og kan føre til, at kontrolindsatsen bliver forskellig.
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om der er forskel på kontrollen af flygtninges indrejse i Danmark alt efter om den foregår med bus eller tog, til justitsministeren
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet udtalelser fra
Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-
Falsters Politi om den konkrete kontrolindsats i forhold til bus-
ser og tog.
Syd- og Sønderjyllands Politi har oplyst, at politikredsen fore-
tager kontrol af henholdsvis tog og busser inden for de ram-
mer, der er fastsat i bekendtgørelsen, samt den overordnede
strategi, der er lagt for dansk politis håndtering af den ekstra-
ordinære situation med flygtninge og migranter i Europa. Den
overordnede strategi indebærer bl.a., at den politimæssige ind-
sats skal have prioriteret fokus på at sikre liv og undgå, at no-
gen kommer til skade, samt at sikre opretholdelsen af sikker-
hed, ro og orden. Strategien fastlægger endvidere bl.a., at den
politimæssige indsats i videst mulig omfang skal tage hensyn
til, at togtrafikken og den øvrige samfærdsel afvikles på en
sikker og hensigtsmæssig måde.
Syd- og Sønderjyllands Politis konkrete kontrol af flygtninge
og migranter, som er indrejst i Danmark med tog eller bus, til-
rettelægges således løbende inden for de givne lovgivnings-
mæssige og strategiske rammer, herunder med fokus på at sik-
kerhed, ro og orden kan opretholdes, og at togtrafikken og den
øvrige samfærdsel kan afvikles på en sikker og hensigtsmæssig
måde.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at politi-
kredsen inden for rammerne af bekendtgørelsen kan udføre
kontrol i højst 3 tog om dagen, som ankommer med færgerne
til Rødby (ud af 4-7 togankomster dagligt), og ved højst 7 fær-
geankomster om ugen i henholdsvis Rødby (ud af 48 daglige
ankomster) og Gedser (ud af 8-9 daglige ankomster), herunder
kontrol i busser, som er overført med færgerne.
Som det fremgår af politikredsens bidrag, kan der som ud-
gangspunkt gennemføres betydeligt flere kontroller i tog end i
busser.
I forbindelse med en kontrol i et tog eller i en bus bliver passa-
gererne normalt anmodet om at forevise pas eller anden form
for ID, og personer, som ikke har lovligt ophold i Danmark,
tilbageholdes/frihedsberøves.
Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at såfremt politiet har
konkret mistanke om – f.eks. på grundlag af en anmeldelse – at
bestemte personer ikke har ret til lovligt ophold i Danmark,
kan politiet ved grænsen og i grænseområdet kontrollere, om
de pågældende rent faktisk opfylder betingelserne for lovligt
ophold i Danmark. Det følger dog af Schengengrænsekodek-
set, at der ikke må være tale om en systematisk kontrol. Det
betyder, at politiet ikke må kontrollere f.eks. alle togankomster
3
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om der er forskel på kontrollen af flygtninges indrejse i Danmark alt efter om den foregår med bus eller tog, til justitsministeren
til Danmark for personer, som ikke har lovligt ophold i Dan-
mark, uanset at der er grundlag for en konkret mistanke.
I forbindelse med den særlige situation, der er opstået ved
grænserne siden den 6. september 2015, gennemfører politi-
kredsene endvidere en række såkaldte ”screeninger” af næsten
alle togankomster og af en stor del af trafikken fra færgerne,
herunder af busserne. Ved screeningerne får passagerer i såvel
tog som busser mulighed for at indgive ansøgning om asyl i
Danmark, men der foretages ikke kontrol af de indrejsendes
pas eller andre papirer.
Når politiet i forbindelse med en kontrol eller en screening
konstaterer eller må formode, at personer i et tog eller en bus
ikke har lovligt ophold i Danmark, foretages en politifaglig
vurdering af mulighederne for dels at tilbageholde de pågæl-
dende, dels at gennemføre den videre sagsbehandling inden for
en rimelig frist. Ved mange rejsende med samme tog eller bus
kan denne vurdering indebære, at politiet ikke tilbageholder og
frihedsberøver de rejsende.
Rigspolitiet bemærker afslutningsvis, at Rigspolitiet i samar-
bejde med de berørte politikredse arbejder på at sikre en så ef-
fektiv kontrolindsats som muligt inden for de rammer, der er
beskrevet ovenfor.”
4