Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1595964_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. februar 2016
Politikontoret
Rasmus Hjalte Niess Bak
2016-0030-4073
1841122
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 170 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. januar 2016. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om, hvorfor myndighederne ikke griber mere konsekvent ind, når de bliver bekendt med, at der sker bedrageri på bestemte hjemmesider, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 170 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren forklare, hvorfor myndighederne ikke griber
mere konsekvent ind, når de bliver bekendt med, at der sker
bedrageri på bestemte hjemmesider, og hvorfor myndigheder-
ne ikke foretager en efterforskning af ejerne af de pågældende
hjemmesider, jf. artikel ”Danske myndigheder giver net-
svindlere let spil”, TV2/Nyheder Online, 14. december 2015?”
Svar:
1.
Det fremgår bl.a. af artiklen, som der henvises til i spørgsmålet, at dan-
ske myndigheder kunne sætte en stopper for flere hundrede danske hjem-
mesider med kinesiske ejere, der efter alt at dømme forsøger at fuppe og
bedrage forbrugerne. Det fremgår også af artiklen, at i en sag, hvor Stats-
advokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet ved kendel-
se fra Københavns Byret fik overdraget fem hjemmesider, der var under
mistanke for bedrageri samt overtrædelse af varemærkeloven, foretog
statsadvokaten efterfølgende ikke yderligere efterforskning.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
udtalelser fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet.
Rigsadvokaten har oplyst følgende:
”Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålene indhentet en
udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet (SØIK), som har oplyst følgende:
”1. Om den konkrete sag, der omtales i artiklen,
kan det oplyses, at sagen blev indledt, da SØIK
modtog en liste fra organisationen e-mærket med
cirka 870 hjemmesider, som var mistænkt for at
være såkaldte falske webbutikker. Hovedparten af
hjemmesiderne var registreret under udenlandske
topdomæner som f.eks. ”.com”, ”.eu” og ”.org”, og
SØIK videresendte derfor oplysningerne til Euro-
pol, således at disse kunne indgå i fælleseuropæi-
ske aktioner mod kriminelle hjemmesider. Der re-
degøres nærmere for disse aktioner under pkt. 2.
Af de 870 hjemmesider var der 24 ”.dk” hjemme-
sider, som var registreret hos DK Hostmaster A/S.
SØIK indledte derfor en efterforskning, der skulle
afklare, hvem der havde registreret hjemmesiderne
hos DK Hostmaster A/S, og hvorvidt de pågælden-
de hjemmesider fortsat var aktive.
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om, hvorfor myndighederne ikke griber mere konsekvent ind, når de bliver bekendt med, at der sker bedrageri på bestemte hjemmesider, til justitsministeren
I forbindelse med denne efterforskning blev det
konstateret, at 10 af hjemmesiderne enten var regi-
strerede som inaktive hos DK Hostmaster A/S eller
fremstod med en blank side ved opslag på internet-
tet. Der blev ikke foretaget yderligere i relation til
disse hjemmesider, eftersom de ikke udgjorde en
trussel for danske forbrugere.
SØIK, som tidligere havde fået overdraget tre af
hjemmesiderne, fik ved kendelser af 18. juni 2015
beslaglagt og overdraget de resterende 11 aktive
hjemmesider, der alle var registrerede til personer
bosiddende i udlandet, herunder primært Kina.
SØIK foretog ikke yderligere efterforskningsskridt
i sagerne, da udlevering af hjemmesiderne effektivt
skærmede danske forbrugere mod de falske webbu-
tikker, og da der ud fra de konkrete oplysninger i
sagen ikke var udsigt til, at en efterforskning ville
lede til strafforfølgning af selskaber eller personer.
Der foretages altid en konkret vurdering af efter-
forskningsmulighederne i forhold til hver enkelt
hjemmeside. DK Hostmaster A/S validerer imidler-
tid ikke identiteten på de personer, som er regi-
stranter af danske hjemmesider, og det er statsad-
vokaturens erfaring, at det kan være vanskeligt at
efterforske yderligere, når det drejer sig om uden-
landske registranter, der oftest er hjemmehørende i
tredjelande. Der henvises i øvrigt til Rigspolitiets
udtalelse om erfaringerne med efterforskning og
strafforfølgning af falske webbutikker til brug for
besvarelse af spørgsmålet.
I artiklen oplyses det endvidere, at en navngiven
person bosiddende i Kina var registreret med 23
hjemmesider med falske webbutikker, og at SØIK
alene beslaglagde og fik overdraget 5 af disse
hjemmesider.
Herom kan det oplyses, at SØIK den 18. juni 2015
har fået beslaglagt og overdraget 5 hjemmesider,
hvor den pågældende var registrant hos DK Host-
master A/S. SØIK havde på kendelsestidspunktet
ikke oplysninger om, at den pågældende var regi-
strant på andre hjemmesider, og SØIK har ikke ef-
terfølgende modtaget oplysninger herom. SØIK vil
på grundlag af artiklens oplysninger anmode TV2
om at oplyse navnene på de hjemmesider, som den
pågældende nu er registrant på.
3
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om, hvorfor myndighederne ikke griber mere konsekvent ind, når de bliver bekendt med, at der sker bedrageri på bestemte hjemmesider, til justitsministeren
SØIK har endvidere i december 2015 modtaget nye
anmeldelser om hjemmesider med falske webbu-
tikker, hvor den pågældende person på ny optræder
som registrant af hjemmesider. SØIK har på bag-
grund af disse anmeldelser indledt nye efterforsk-
ninger. Anmeldelserne beskrives nærmere under
pkt. 2.
2.
Danmark har siden 2010 deltaget i den fælleseu-
ropæiske aktion ”In Our Sites” (IOS), som har til
formål at koordinere fælles aktioner mod falske
hjemmesider. Aktionen koordineres af Europol.
I forbindelse med IOS samarbejder SØIK bl.a. med
e-mærket, der scanner internettet for hjemmesider,
som er oprettet for at snyde danske forbrugere en-
ten til at købe falske varer eller til at bestille varer,
som aldrig leveres. E-mærket overdrager herefter
oversigt over mistænkelige hjemmesider til SØIK.
Hjemmesiderne er erfaringsmæssigt registreret
med en lang række forskellige domæner, herunder
”.dk”, ”.com”, ”.eu”. For så vidt angår hjemmesi-
der, som er registreret med et ”.dk”-domæne, efter-
forskes sagerne af SØIK. De øvrige hjemmesider
overdrages til Europol med henblik på at indgå i de
fælles aktioner.
Hvis der er mistanke om, at en hjemmeside regi-
streret med et ”.dk”-domæne sælger falske varer,
eller der foregår ”phishing” af betalingsoplysnin-
ger, anmoder SØIK retten om at afsige kendelse
om, at DK Hostmaster A/S skal udlevere domæne-
navnet til SØIK. Hjemmesiden vil herefter fremstå
med et banner fra SØIK, som oplyser, at hjemme-
siden er udleveret eller beslaglagt og henviser til
rettens kendelse.
SØIK modtager endvidere anmeldelser fra danske
forbrugere, der har købt varer på internettet, som
viser sig at være falske. Omhandler anmeldelserne
andre domæner end ”.dk”-domæner, overdrages
navnet på hjemmesiden til Europol for at indgå i
IOS operationer. Omhandler anmeldelserne ”.dk”-
hjemmesider, foretager SØIK en nærmere under-
søgelse af, hvorvidt hjemmesiden er en falsk
webbutik. Denne undersøgelse omfatter bl.a.
hjemmesidens sprog, prisangivelser, kontaktmulig-
heder samt eventuelle oplysninger om hjemmesi-
dens registrant. Er der mistanke om, at hjemmesi-
den er falsk, eller der foregår ”phishing” på hjem-
4
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om, hvorfor myndighederne ikke griber mere konsekvent ind, når de bliver bekendt med, at der sker bedrageri på bestemte hjemmesider, til justitsministeren
mesiden, anmoder statsadvokaturen retten om at
afsige en kendelse om beslaglæggelse og overdra-
gelse af hjemmesiden til SØIK.
I nogle tilfælde er en hjemmeside, hvor der er mis-
tanke om salg af falske varer eller ”phishing”, regi-
streret til en person bosiddende i Danmark. I disse
sager har statsadvokaturens efterforskning vist, at
den pågældende ikke har haft kendskab til at stå
som registrant på en hjemmeside. I disse tilfælde
har SØIK foranlediget, at den pågældende ved en
erklæring har overdraget domænet til SØIK, hvor-
efter statsadvokaturens banner indsættes.
SØIK modtager også anmeldelser fra eksempelvis
Lægemiddelstyrelsen om hjemmesider, der har
”.dk”-domænenavne, hvor der sælges falske eller
ulovlige lægemidler.
Har disse hjemmesider udenlandske registranter,
herunder ofte fra Kina eller Indien, indhentes der
kendelser på udlevering eller beslaglæggelse af
domænenavnet. SØIK foretager derudover en kon-
kret efterforskningsvurdering i forhold til mulighe-
den for at afdække registrantens identitet, men det-
te leder erfaringsmæssigt ikke til strafforfølgning
af selskaberne eller enkeltpersoner bag selskaber-
ne, jf. herved redegørelsen under pkt. 1.
Har hjemmesiden derimod en dansk registrant,
iværksættes efterforskning i form af ransagning,
indhentelse af bankoplysninger eller f.eks. teleop-
lysninger med henblik på en nærmere afdækning af
omfanget af de mulige begåede strafbare forhold
og retsforfølgning af personerne bag hjemmesiden.
Dette gælder såvel i sager om salg af ulovlige eller
falske lægemidler som i andre sager, hvor der er
mistanke om falske webbutikker eller ”phishing”.
Det kan endeligt oplyses, at SØIK i december 2015
har modtaget en anmeldelse om mere end 200 fal-
ske hjemmesider fra indehaveren af hjemmesiden
www.esvindel.dk og en anmeldelse fra e-mærket
vedrørende ca. 500 falske hjemmesider. Alle
hjemmesider har ”.dk”-domænenavne. Disse sager
er under efterforskning i SØIK, og statsadvokatu-
ren vil snarest indhente kendelser om beslaglæg-
gelse af de hjemmesider, hvor der er mistanke om
bedrageri efter straffelovens § 279 eller overtræ-
delse af varemærkeloven.
5
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om, hvorfor myndighederne ikke griber mere konsekvent ind, når de bliver bekendt med, at der sker bedrageri på bestemte hjemmesider, til justitsministeren
3.
Rigspolitiet har oplyst, at Rigspolitiet har gode
erfaringer med blokering af internetsider med ulov-
ligt indhold. Rigspolitiet driver således i samarbej-
de med Red Barnet et såkaldt netfilter, hvis formål
er på frivillig basis at blokere for adgang til materi-
ale med seksuelt misbrug af børn på internettet.
Det er Rigspolitiets vurdering, at en sådan bloke-
ringsordning også vil kunne anvendes i forhold til
falske webbutikker.
Det kan i den forbindelse oplyses, at Rigspolitiet
og SØIK i den kommende tid vil afdække mulig-
hederne for en frivillig blokeringsordning med IT-
udbyderne på området for falske hjemmesider.
Dette kan i givet fald danne baggrund for en kon-
takt til teleudbyderne med henblik på en nærmere
drøftelse.
Det kan i den forbindelse nævnes, at engelske tele-
udbydere netop på denne måde – og således på fri-
villig basis – blokerer ”.uk”-hjemmesider, hvor po-
litimyndighederne oplyser, at der er mistanke om
salg af falske varer eller bedrageri i form af
”phishing”.”
Som det fremgår, har SØIK i første række fokus på at få be-
slaglagt og overdraget hjemmesider med falske webbutikker
mv., så hjemmesiderne bliver lukket, og den kriminelle aktivi-
tet bliver stoppet. Herudover vurderer SØIK naturligvis efter-
forskningsmulighederne i hver enkelt sag, men det kan dog er-
faringsmæssigt være sager, som giver efterforskningsmæssige
vanskeligheder, herunder ikke mindst når det gælder mulighe-
derne for at identificere og efterforske mod gerningsmændene
bag udenlandske hjemmesider. SØIK deltager i den forbindelse
bl.a. i en fælleseuropæisk aktion koordineret af Europol, som
har til formål at koordinere fælles aktioner mod falske hjem-
mesider.
Jeg kan i øvrigt tilføje, at politiet og anklagemyndigheden i de
senere år har iværksat en lang række initiativer med henblik på
at styrke behandlingen af straffesager om økonomisk krimina-
litet og sager om it-relateret kriminalitet. Det gælder f.eks.
kompetenceudvikling af anklagemyndigheden i forhold til it-
relateret kriminalitet og udarbejdelse af vejledninger mv. om
håndtering af sådanne sager. Det er områder, som der også i de
kommende år vil være et stærkt fokus på, så der sikres en
kompetent, målrettet og effektiv behandling af sagerne, herun-
der når økonomisk kriminalitet foregår via internettet.”
6
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om, hvorfor myndighederne ikke griber mere konsekvent ind, når de bliver bekendt med, at der sker bedrageri på bestemte hjemmesider, til justitsministeren
Rigspolitiet har oplyst følgende:
”I forhold til efterforskning af de i artiklen fra den 14. decem-
ber 2015 omtalte sager om bedrageri og overtrædelse af vare-
mærkeloven mv. begået via hjemmesider på internettet henvi-
ses til bidraget til besvarelsen af spørgsmålet fra Rigsadvoka-
ten.
Rigspolitiet kan mere generelt oplyse, at der er sket en kraftig
stigning i antallet af anmeldelser om økonomisk it-kriminalitet,
herunder er der siden 2009 sket en tredobling i antallet af an-
meldelser om bedrageri, der kan relateres til online køb, salg
og bytte. En del af denne vækst kan tilskrives, at handel i sti-
gende omfang foregår på internettet. På baggrund af dette kri-
minalitetsbillede arbejder Rigspolitiet på at udarbejde en ope-
rativ strategi, som skal fastlægge rammerne for de operative
indsatser på området for økonomisk drevet kriminalitet på in-
ternettet.
For så vidt angår mere konkrete initiativer kan det oplyses, at
Københavns Politi i samarbejde med Rigspolitiet har iværksat
et ”co-creation”-initiativ til bekæmpelse af økonomisk it-
kriminalitet. Formålet med initiativet er – i tæt samarbejde med
relevante myndigheder og virksomheder – at udarbejde en
række nye og langsigtede tiltag, der på forskellig vis kan bi-
drage til at nedbringe økonomisk motiveret kriminalitet via in-
ternettet.
Rigspolitiet har endvidere for nylig indledt en dialog med ”e-
mærket” stiftet af Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), Finans-
rådet, Dansk IT og HK med henblik på at styrke politiets hånd-
tering af svindel på nettet, herunder falske webbutikker.
Endvidere er Rigspolitiet i øjeblikket i dialog med interesseor-
ganisationen ”Rettighedsalliancen” vedrørende mulighederne
for, at Rigspolitiet, Nationalt Cyber Crime Center (NC3), kan
bistå Rettighedsalliancen i deres kommunikationsarbejde på in-
ternettet, således at borgere, der handler på internettet, bliver
gjort opmærksomme herpå, når de er i færd med at bevæge sig
ind på en hjemmeside, der sælger piratkopier. Formålet med
denne indsats er at forsøge at motivere en eventuel køber til at
fravælge piratvarer og i stedet købe lovlige varer.
Rigspolitiet kan endelig oplyse, at Rigspolitiet via Facebook
og Twitter yder en forebyggende indsats bl.a. ved at komme
med advarsler om nye kriminelle trends eller kriminalitetsfor-
mer, der er særligt fremherskende i forhold til for eksempel ju-
lehandlen. Rigspolitiet advarede således f.eks. i begyndelsen af
december 2015 via Facebook om falske webbutikker i forbin-
delse med julehandlen.
7
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om, hvorfor myndighederne ikke griber mere konsekvent ind, når de bliver bekendt med, at der sker bedrageri på bestemte hjemmesider, til justitsministeren
I forhold til eventuelle yderligere tiltag, der kunne medvirke til
at imødegå problemet med svindel via webbutikker, kan Rigs-
politiet oplyse, at Rigspolitiet har god erfaring med blokering
af internetsider med ulovligt indhold. Rigspolitiet driver såle-
des i samarbejde med Red Barnet og størstedelen af de danske
internetudbydere det såkaldte netfilter, hvis formål er på frivil-
lig basis at blokere adgang til materiale med seksuelt misbrug
af børn på internettet. I den forbindelse stiller Rigspolitiet lø-
bende oplysninger til rådighed for internetudbyderne om inter-
netadresser, som Rigspolitiet finder indeholder materiale, som
er omfattet af straffelovens bestemmelser om børnepornografi.
Det er herefter internetudbyderne, der blokerer for siderne i
henhold til internetudbydernes forretningsbetingelser. Dette
samarbejde har vist sig nyttigt og effektivt i en lang række sa-
ger vedrørende online seksuelt misbrug af børn, herunder sær-
ligt i sager med servere placeret i udlandet.
Det er Rigspolitiets vurdering, at en sådan blokeringsordning
også vil kunne anvendes i forhold til de i artiklen nævnte
webbutikker, herunder være særligt hensigtsmæssig i forhold
til hjemmesider hostet uden for Danmark. Dette forudsætter
dog, at udbyderne vil være indstillet på at udvide samarbejdet
til også at omfatte denne form for kriminalitet. Der henvises i
den forbindelse til bidraget til besvarelsen af spørgsmålet fra
SØIK, som er enig i, at det vil være hensigtsmæssigt at søge at
etablere en tilsvarende frivillig ordning for disse webbutikker,
hvor der er mistanke om f.eks. salg af falske varer eller anden
form for svindel.”
8