REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om at kommentere henvendelsen fra Jan Lauridtsen herunder journalistens forslag til løsning af udfordringerne med en digital pressebakke, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. januar 2016

Procesretskontoret

Christina Hjeresen

2016-0030-4064

1838863

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 165 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. januar 2016. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pind

Henrik Hjort Elmquist

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om at kommentere henvendelsen fra Jan Lauridtsen herunder journalistens forslag til løsning af udfordringerne med en digital pressebakke, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 165 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra journalist Jan

Lauridtsen, jf. REU alm. del - bilag 118, herunder journalistens

forslag til løsning af udfordringerne med en digital pressebak-

ke?”

Svar:

I den henvendelse, som er nævnt i spørgsmålet, foreslår Jan Lauridtsen,

at der etableres en fælles pressebakke for alle retskredse, som kan tilgås

via en terminal i alle retsbygninger.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Det bemærkes indledningsvist, at de enkelte retter kun har

adgang til deres egne sager og dermed også kun adgang til de-

res egne afgørelser. Etablering af en fælles pressebakke vil så-

ledes forudsætte, at løsningen skal tilknyttes domsdatabasen,

således at der gives adgang til data fra det ”rålager”, som ligger

til grund for domsdatabasen.

Det følger af bemærkningerne til lov nr. 1867 af 29. december

2015 om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen

og lov om retsafgifter, at ”Domstolsstyrelsen skal […] være

dataansvarlig i persondatalovens forstand for den behandling

af personoplysninger, som finder sted i forbindelse med driften

af domsdatabasen…”. Dette medfører, at Datatilsynet vil være

tilsynsmyndighed.

Domstolsstyrelsen finder som følge af ovenstående, at det bør

være Datatilsynet, som skal foretage en vurdering af, hvorvidt

det pågældende forslag vil være i overensstemmelse med per-

sondatalovens regulering.

For så vidt angår hvorvidt de praktiske foranstaltninger findes

etableret allerede i dag, kan styrelsen oplyse, at domstolene ik-

ke på nuværende tidspunkt opfylder de praktiske krav, som

forslaget stiller. Forslagsstiller går ud fra, at den eksisterende

terminal kan mere end tilfældet er. De nuværende terminaler er

udelukkende forbundet til den landsdækkende tinglysning, og

det anses med det nuværende set-up ikke for muligt at lave en

sådan kobling til andre sagsbehandlingssystemer, som forsla-

get forudsætter.”

Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Datatil-

synet, der bl.a. har oplyst følgende:

”Domstolsstyrelsen anmodede i december 2014 Datatilsynet

om en udtalelse om de persondataretlige krav i forbindelse

med etablering af en offentlig tilgængelig domsdatabase.

Ved brev af 5. marts 2015 afgav Datatilsynet – efter at sagen

havde været behandlet i Datarådet – en udtalelse til Domstols-

styrelsen. Datatilsynet udtalte sig her imod etablering af en

ordning med pressens adgang til uanonymiserede domme.

Af brevet til Domstolsstyrelsen fremgår bl.a., at da den af ar-

bejdsgruppen skitserede løsning indebar, at pressen fremover

ikke skulle have adgang til at se dommene hos domstolene,

men hos en dataansvarlig behandlingsenhed, fandt retsplejelo-

vens regler om aktindsigt ikke anvendelse. Datatilsynet var

derfor kompetent til at udtale sig om løsningen.

I Datatilsynets udtalelse af 5. marts 2015, hvor tilsynet bl.a.

udtalte sig imod etablering af adgang til uanonymiserede

domme, har det således ikke været afgørende ved Datatilsynets

proportionalitetsvurdering, hvorfra adgangen fysisk blev givet.

Datatilsynet foretog en proportionalitetsvurdering efter per-

sondatalovens og databeskyttelsesdirektivets regler, hvor bl.a.

hensigten og formålet med retsplejelovens § 41 f indgik i tilsy-

nets vurdering.

Efter Datatilsynets opfattelse ændrer den af journalist Jan Lau-

ridtsen foreslåede ordning ikke umiddelbart på tilsynets over-

ordnede proportionalitetsvurdering.

Datatilsynet finder således fortsat, at der med etablering af en

digital pressebakke i overensstemmelse med de nuværende

regler i retsplejelovens § 41 f i praksis må forventes at ske en

betydelig udvidelse af pressens brug af adgangen til uanonymi-

serede domme, idet samtlige retters domme kan tilgås digitalt i

stedet for ved fysisk gennemgang af den enkelte rets domme.

Dermed er risikoen for, at oplysningerne udbredes til en stor

personkreds, efter Datatilsynets opfattelse også langt større,

end tilfældet er i dag. Nødvendigheden af pressens adgang til

uanonymiserede domme må derfor nøje vurderes i forhold til,

hvor belastende en sådan adgang kan blive for de registrerede

personer.

Hensigten med retsplejelovens § 41 f er, at pressen skal kunne

orientere sig om alle aktuelle retssager, der har nyhedsmæssig

interesse. Pressen kan herefter anmode om aktindsigt i disse

sager efter retsplejelovens almindelige regler om aktindsigt.

Formålet ses således ikke at være en udvidet adgang for pres-

sen til domme, men alene en mulighed for at orientere sig og få

overblik for at kunne identificere eventuelle domme, der heref-

ter kan anmodes om aktindsigt i.

Datatilsynet lægger i den forbindelse som tidligere til grund, at

den påtænkte domsdatabase vil have en form for indeksering

og søgefunktion, således at man f.eks. kan søge på de senest

afgjorte domme, domme fra en bestemt retskreds eller domme

inden for et bestemt fagområde. I givet fald vil formålet med

retsplejelovens § 41 f kunne opnås ved den almindelige, of-

fentlige adgang til domsdatabasen, da pressen ad den vej kan

orientere sig om dommene og få direkte adgang til dem via

domsdatabasen.

Den endelige vurdering, herunder om pressen skal have en væ-

sentlig særstatus, bør efter Datatilsynets opfattelse foretages af

lovgiver.”

Jeg deler Datatilsynets opfattelse, hvorefter etablering af en fælles

pressebakke for alle retskredse, som kan tilgås via en terminal i alle

retsbygninger, ikke opfylder de persondataretlige krav.