Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1594374_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. februar 2016
Politikontoret
Rasmus Hjalte Niess Bak
2016-0030-4043
1837410
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 146 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. januar 2016. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).
Søren Pind
/
Louise Falkenberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om kommentar til artiklen Brandmænd blev angrebet i indvandrertæt bebyggelse – men myndighederne vil ikke tale højt om hvem, der står bag, fra justitsministeriet
1594374_0002.png
Spørgsmål nr. 146 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren venligst kommentere på artiklen ”Brandmænd
blev angrebet i indvandrertæt bebyggelse – men myndigheder-
ne vil ikke tale højt om hvem, der står bag” fra Den Korte Avis
den 2. januar 2016, samt redegøre for hvilke initiativer rege-
ringen mener, der skal iværksættes for at genoprette ro og or-
den i områder med mange ikke-vestlige indvandrere og efter-
kommere?”
Svar:
1.
Det fremgår af den artikel, som der henvises til i spørgsmålet, at brand-
væsenet i forbindelse med udrykning til boligområdet Rønnebærparken
nytårsaften blev angrebet med fyrværkeri, og at beskydningen blev så
voldsom, at det til sidst blev nødvendigt at tilkalde politiet. Det fremgår
endvidere af artiklen, at der også er andre steder, hvor brandvæsenet har
brug for politibeskyttelse, og at politiet heller ikke selv går fri for angreb,
hvilket bl.a. var tilfældet mellem jul og nytår i boligområdet Nordbyen i
Slagelse.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”1. Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at der til brug for
besvarelsen er indhentet bidrag fra Midt- og Vestsjællands Po-
liti og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vedrørende de i
artiklen nævnte episoder i Roskilde og Slagelse.
Midt- og Vestsjællands Politi har i den forbindelse oplyst, at
vagtcentralen ved Midt- og Vestsjællands Politi den 31. de-
cember 2015 kl. 22.50 (nytårsaften) modtog en anmeldelse om,
at brandvæsenet blev beskudt af fyrværkeri i Rønnebær-parken
i Roskilde. Brandvæsenet var til stede i området for at slukke
en mindre brand udenfor bebyggelsen. Der blev på den bag-
grund sendt et antal politipatruljer til området. Ved ankomsten
observerede politiet en gruppe unge mennesker, som løb fra
stedet. Det var imidlertid ikke muligt at komme i kontakt med
personerne, hvorfor brandvæsen og politi forlod stedet efter af-
slutning af opgaverne.
Midt- og Vestsjællands Politi har videre oplyst, at politiet sene-
re samme aften foretog tilbageholdelse af to unge personer på
14 år i anledning af flere anmeldelser om, at der blev skudt
med fyrværkeri efter biler, altaner, folk med børn mv. i områ-
det omkring Rønnebærparken. Politiet har imidlertid ikke no-
gen oplysninger om, hvorvidt de pågældende også var involve-
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om kommentar til artiklen Brandmænd blev angrebet i indvandrertæt bebyggelse – men myndighederne vil ikke tale højt om hvem, der står bag, fra justitsministeriet
1594374_0003.png
ret i den tidligere episode.
I forhold til den generelle indsats i området omkring Rønne-
bærparken har Midt- og Vestsjællands Politi oplyst, at politi-
kredsen har fokus på boligområdet, idet kriminalitets-niveauet
her er noget højere set i forhold til sammenlignelige boligom-
råder i politikredsen. Midt- og Vestsjællands Politi har i til-
knytning hertil anført, at det er politikredsens opfattelse, at der
tidligere har været en del mere uro og hærværk i området, end
tilfældet er i dag. Som forklaring på denne udvikling peger
Midt- og Vestsjællands Politi på en række initiativer og projek-
ter i området, herunder et tæt samarbejde mellem Boligselska-
bet Sjælland, SSP og politi, ”Projekt Brandkadetter” (samar-
bejde mellem Roskilde Kommune og Beredskabsstationen i
Roskilde - tilbud til unge om forløb med førstehjælp, brandbe-
kæmpelse, personlig udvikling og teambuilding med det for-
mål at styrke de unges identitet og trivsel), ”Projekt Idrætsbib-
liotektet”, fritidsklubbernes indsats samt politiets generelle fo-
rebyggende indsats i området.
Midt- og Vestsjællands Politi har afslutningsvis oplyst, at poli-
tikredsen følger udviklingen i området og på den baggrund lø-
bende foretager vurdering af eventuelle tendenser, som kan gi-
ve anledning til politimæssige tiltag.
Det bemærkes i øvrigt, at Midt- og Vestsjællands Politi har an-
ført, at politikredsen – fra direktøren for Østsjællands Bered-
skab – har fået oplyst, at Jesper Lyster (der ifølge artiklen an-
giveligt udtaler sig til Den Korte Avis) aldrig har talt med Den
Korte Avis i forbindelse med den omtalte episode nytårsaften.
Den citerede udtalelse stammer sandsynligvis fra en artikel
bragt i Roskilde Avis den 7. januar 2011, hvor Jesper Lyster
blandt andet udtalte sig om lignende episoder fra nytåret 2010,
hvor der i større omfang, end tilfældet er i dag, var uro og hær-
værk i området omkring Rønnebærparken.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at politi-
kredsen den 29. december 2015 modtog tre anmeldelser om
fyrværkeri affyret mod beboere i Ringparken i Slagelse (tidli-
gere Nordbyen). Én af anmeldelserne vedrørte fem-seks un-
ge/børn på 8-10 år, der skød med romerlys og kanonslag efter
mennesker, biler og bygninger. Der blev i den forbindelse
sendt flere politipatruljer til området, herunder personale fra en
særlig gruppe, som er tilknyttet politikredsens to særligt udsat-
te boligområder (Ringparken i Slagelse og Motalavej i Kor-
sør). Der blev ved patruljernes ankomst affyret raketter i ret-
ning mod politipersonalet, der dog ikke var i fare ved episoden.
Politiet registrerede de antrufne personer ved ankomsten og
orienterede efterfølgende den 30. december 2015 Slagelse
Kommunes gadeplansteam om episoden. Gadeplansteamet op-
søgte herefter forældrene til de antrufne unge under 18 år med
3
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om kommentar til artiklen Brandmænd blev angrebet i indvandrertæt bebyggelse – men myndighederne vil ikke tale højt om hvem, der står bag, fra justitsministeriet
henblik på en såkaldt bekymringssamtale, ligesom Ringpar-
kens fædregruppe blev orienteret og anmodet om at have
skærpet opmærksomhed på de unge i området. Samme dag
indsatte politikredsen tillige ekstra politipersonale i området.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har videre oplyst, at
politikredsen gennem længere tid har iværksat en særlig ind-
sats i Ringparken i Slagelse. Politikredsen har herunder i april
2015 udarbejdet en ny operationsplan for politiets indsats i om-
rådet, ligesom der er indgået partnerskabsaftaler med Slagelse
Kommune og boligselskaberne i området med det formål at
øge trygheden for beboerne i Ringparken.
Politikredsen har senest i november 2015 udarbejdet og iværk-
sat en operationsbefaling for den politimæssige indsats i Ring-
parken specifikt for nytårsaften 2015/2016 samt perioden
umiddelbart forud herfor. Operationsbefalingen indeholdt en
koordineret indsats mellem Sydsjællands og Lolland-Falsters
Politi, Slagelse Kommune (herunder gadeplansteam og fædre-
gruppe) og boligselskaberne med henblik på at sikre de bedst
mulige rammer for afvikling af nytåret. Der var i henhold til
operationsbefalingen også indsat ekstra politipersonale nytårs-
aften.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har afslutningsvis op-
lyst, at en søgning i politiets registre fra den 27. december
2015 til og med den 1. januar 2016 viser, at der i perioden er
registreret i alt 13 anmeldelser vedrørende ulovlig brug af fyr-
værkeri, herunder affyring af kanonslag og affyring af fyrvær-
keri til fare for forbipasserende, i Ringparken.
2.
Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at politiets indsats i de
særligt udsatte boligområder er beskrevet i Rigspolitiets natio-
nale operationsplan vedrørende de særligt udsatte bolig-
områder, hvoraf fremgår, at politikredsene blandt andet på
baggrund af analyser og drøftelser i kredsrådene skal iværksæt-
te tiltag i de områder, der er mest belastede af kriminalitet og
uro.
Det er Rigspolitiets opfattelse, at den kriminalpræventive ind-
sats i de enkelte byer og boligområder, herunder i de særligt
udsatte boligområder, løses mest optimalt ved en lokalt foran-
kret indsats, der tager højde for de problemstillinger, der måtte
være i det pågældende område, og som løbende kan tilpasses
eventuelle ændringer i den lokale situation. Dette gælder såvel
i forhold til den politimæssige løsning af de problemer, der
måtte være i de udsatte boligområder, men også i forhold til
samarbejdet mellem beredskabsmyndighederne om deres ar-
bejde i de pågældende områder.”
4
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om kommentar til artiklen Brandmænd blev angrebet i indvandrertæt bebyggelse – men myndighederne vil ikke tale højt om hvem, der står bag, fra justitsministeriet
3.
Angreb med fyrværkeri og andre former for voldelig og chikanøs ad-
færd mod brandmænd og ansatte i politiet er selvsagt fuldstændig uaccep-
tabelt. Offentlig ansatte skal kunne gå trygt på arbejde uden at blive for-
ulempet eller truet, blot fordi de passer deres job.
Det ligger mig meget på sinde som justitsminister at sikre respekten for of-
fentligt ansatte og det offentlige rum. Det er vigtigt, at vi som samfund ta-
ger skarpt afstand fra alle former for chikane og trusler mod offentligt an-
satte og forstyrrelser af det offentlige rum.
Jeg arbejder derfor på en række initiativer, der har til formål at styrke re-
spekten for personer, der udfører et offentligt hverv, og for det offentlige
rum. Jeg forventer, at disse initiativer vil blive lanceret inden længe.
I forhold til den del af spørgsmålet, der vedrører indsatsen i de særligt ud-
satte boligområder, kan jeg desuden oplyse, at det fremgår af aftalen ”Et
styrket politi. Et tryggere Danmark” om politiets og anklagemyndighedens
økonomi i 2016-2019, at de seneste flerårsaftalers markante styrkelser af
politiets tryghedsskabende indsatser i særligt udsatte boligområder skal vi-
dereføres.
Det er således centralt for aftaleparterne, at politiet fortsat prioriterer til-
stedeværelsen og den kriminalpræventive indsats i særligt udsatte bolig-
områder, således at befolkningen har tillid til, at politiet er tilgængeligt og
til at komme i kontakt med, når der er behov for det. Aftaleparterne lægger
i den forbindelse vægt på, at politiet fortsat har fokus på og griber konse-
kvent ind over for uroligheder og utryghedsskabende adfærd i de særligt
udsatte boligområder.
5