Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Retsudvalg
Dato: 18. januar 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMLPE
Sagsnr.: 1600264
Dok. nr.: 1872378
Folketingets Retsudvalg har den 21. december 2015 stillet følgende spørgsmål 141
(alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål 141:
”Vil ministeren, under henvisning til forespørgselsdebat F1 om Danmarks position
ved den kommende særlige FN-samling om narkotikapolitik, UNGASS, redegøre for,
om Danmarks position vil være at støtte de lande, der arbejder for en mere fleksibel
fortolkning af konventionerne, så der kan tillades afkriminalisering i større eller min-
dre omfang, eller om Danmark vil modsætte sig disse landes ønske om selv at kunne
afkriminalisere?”
Svar:
Som jeg tilkendegav under Folketingets behandling af forespørgsel nr. F 1 om FN's
Generalforsamlings særlige samling (UNGASS) om narkotika i 2016, er man i EU enige
om at bakke op om FN’s narkotikakonventioner.
Den opbakning er vigtig. Konventionerne udgør således en forpligtende ramme, som
er fælles for praktisk talt alle lande. Netop fordi narkotikaproblemet er grænseover-
skridende, er det til alles fordel at have en fælles ramme for indsatsen.
Det er i øvrigt en fleksibel ramme. Selv om konventionerne er gamle, forhindrer de
ikke, at man udvikler indsatsen. Fx er der i Danmark indført en ordning med lægeor-
dineret heroin og en ordning med stofindtagelsesrum. Sidstnævnte er i øvrigt priori-
teret i den seneste satspuljeaftale og finanslovaftale.
Konventionerne forhindrer ikke indførelse af sådanne ordninger. Hvis nogen – fx FN’s
kontrolorgan (International Narcotics Control Board (INCB)) – sætter spørgsmålstegn
ved det, så tager regeringen dialogen med INCB og forklarer, hvordan man i Danmark
ser på det.
I nogle lande har man indført lignende ordninger. I andre lande har man indrettet sig
anderledes.
Forholdene er heller ikke ens. Så der kan være gode grunde til forskellighederne.
Alene inden for EU har landene indrettet sig ganske forskelligt. Fx gennemførte man i
Portugal i 2001 en afkriminalisering i den forstand, at overtrædelse af forbuddet mod
narkotikabesiddelse ikke strafforfølges, hvis der er tale om besiddelse af små mæng-
der til eget forbrug.
Heller ikke det forhindrer konventionerne. INCB noterede sig i 2004, at der i Portugal
fortsat gælder et forbud mod narkotikabesiddelse, og INCB tilkendegav samtidig, at