REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om, hvilke sanktioner og konsekvenser der er over for dømte, som ikke returnerer til afsoning efter en udgang/orlov, og er disse efter ministerens opfattelse tilstrækkelige, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. februar 2016

Straffuldbyrdelseskontoret

Mia Schumacher

2015-0030-4039

1831132

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 139 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. december 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pind

Ane Røddik Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om, hvilke sanktioner og konsekvenser der er over for dømte, som ikke returnerer til afsoning efter en udgang/orlov, og er disse efter ministerens opfattelse tilstrækkelige, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 139 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke sanktioner og konsekven-

ser der er over for dømte, som ikke returnerer til afsoning efter

en udgang/orlov, og er disse efter ministerens opfattelse til-

strækkelige?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”1. Efter straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, forudsætter en

tilladelse til udgang bl.a., at der ikke er bestemte grunde til at

antage, at den indsatte i forbindelse med udgang vil begå ny

kriminalitet, unddrage sig fortsat straffuldbyrdelse eller på an-

den måde misbruge udgangstilladelsen, og at hensynet til rets-

håndhævelsen ikke i øvrigt taler imod tilladelsen til udgang.

Ved vurderingen af risikoen for misbrug af udgangstilladelsen

skal det bl.a. tillægges særlig vægt, hvis den indsatte 1) er

dømt for farlig kriminalitet og ikke har været løsladt i tiden

mellem dom og strafudståelse, 2) under strafudståelsen er und-

veget eller har forsøgt herpå, 3) under strafudståelsen har be-

gået strafbart forhold, 4) under strafudståelsen er udeblevet fra

en tidligere udgang eller i øvrigt har misbrugt en tilladelse til

udgang, 5) under en tidligere strafudståelse har foretaget hand-

linger som nævnt ovenfor i nr. 2-4, uden at betingelserne for

uledsaget udgang senere blev fundet opfyldt, eller 6) ikke er

mødt til afsoning i overensstemmelse med tilsigelsen, jf. straf-

fuldbyrdelsesloven § 46, stk. 2.

Tilladelse til udgang betinges af, at den indsatte under udgan-

gen ikke begår strafbart forhold eller i øvrigt misbruger ud-

gangstilladelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 1.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 49, stk. 1, kan en tilladelse

til udgang bl.a. tilbagekaldes, eller vilkårene for tilladelsen

ændres, hvis den indsatte udebliver fra udgang eller i øvrigt ik-

ke overholder de vilkår, der er fastsat for udgangstilladelsen.

Hvis en tilladelse til udgang tilbagekaldes, kan det bestemmes,

at den indsatte i et tidsrum af indtil 6 måneder er afskåret fra at

forlange en afgørelse af spørgsmålet om tilladelse til udgang

(udgangskarantæne), jf. § 22, stk. 2, i bekendtgørelse om ud-

gang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kri-

minalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen). Ved

udgangskarantænens udløb foretages en fornyet vurdering af

risikoen for misbrug med henblik på stillingtagen til, hvorvidt

den pågældende skal have tilladelse til udgang. Det tidligere

udgangsmisbrug indgår i denne vurdering.

Udover udgangskarantæne kan der ved udgangsmisbrug iken-

des disciplinærstraf i form af bøde eller strafcelle.

Hvis misbruget sker under udgang fra et åbent fængsel, kan

den pågældende endvidere overføres til lukket fængsel.

Som det fremgår, foretages der en nøje vurdering af risikoen

for misbrug, inden der gives tilladelse til udgang, ligesom der

er forskellige sanktioner og konsekvenser i tilfælde af misbrug

af en udgangstilladelse. Det bemærkes i den forbindelse, at ud-

gangsmisbrug i form af udeblivelse fra udgang eller undvigelse

fra udgangsledsager finder sted i meget begrænset omfang. Så-

ledes viser en foreløbig opgørelse for 2015, at denne form for

misbrug udgjorde 0,4 pct. af samtlige udgange, mens tallet for

2014 var 0,6 pct.”

Det er efter min opfattelse helt uacceptabelt, at enkelte indsatte misbruger

den tillid, de vises ved at få udgangstilladelse, og det skal de pågældende

kunne mærke.

Jeg har i øvrigt bedt mine embedsmænd om i løbet af foråret at se på regler

og praksis vedrørende udgangstilladelser generelt, og det vil i den forbin-

delse kunne indgå, om der er behov for nye initiativer for så vidt angår ud-

gangsmisbrug.