Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1597122_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. februar 2016
Straffuldbyrdelseskontoret
Mia Schumacher
2015-0030-4039
1831132
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 139 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. december 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pind
/
Ane Røddik Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om, hvilke sanktioner og konsekvenser der er over for dømte, som ikke returnerer til afsoning efter en udgang/orlov, og er disse efter ministerens opfattelse tilstrækkelige, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 139 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke sanktioner og konsekven-
ser der er over for dømte, som ikke returnerer til afsoning efter
en udgang/orlov, og er disse efter ministerens opfattelse til-
strækkelige?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”1. Efter straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, forudsætter en
tilladelse til udgang bl.a., at der ikke er bestemte grunde til at
antage, at den indsatte i forbindelse med udgang vil begå ny
kriminalitet, unddrage sig fortsat straffuldbyrdelse eller på an-
den måde misbruge udgangstilladelsen, og at hensynet til rets-
håndhævelsen ikke i øvrigt taler imod tilladelsen til udgang.
Ved vurderingen af risikoen for misbrug af udgangstilladelsen
skal det bl.a. tillægges særlig vægt, hvis den indsatte 1) er
dømt for farlig kriminalitet og ikke har været løsladt i tiden
mellem dom og strafudståelse, 2) under strafudståelsen er und-
veget eller har forsøgt herpå, 3) under strafudståelsen har be-
gået strafbart forhold, 4) under strafudståelsen er udeblevet fra
en tidligere udgang eller i øvrigt har misbrugt en tilladelse til
udgang, 5) under en tidligere strafudståelse har foretaget hand-
linger som nævnt ovenfor i nr. 2-4, uden at betingelserne for
uledsaget udgang senere blev fundet opfyldt, eller 6) ikke er
mødt til afsoning i overensstemmelse med tilsigelsen, jf. straf-
fuldbyrdelsesloven § 46, stk. 2.
Tilladelse til udgang betinges af, at den indsatte under udgan-
gen ikke begår strafbart forhold eller i øvrigt misbruger ud-
gangstilladelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 1.
2.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 49, stk. 1, kan en tilladelse
til udgang bl.a. tilbagekaldes, eller vilkårene for tilladelsen
ændres, hvis den indsatte udebliver fra udgang eller i øvrigt ik-
ke overholder de vilkår, der er fastsat for udgangstilladelsen.
Hvis en tilladelse til udgang tilbagekaldes, kan det bestemmes,
at den indsatte i et tidsrum af indtil 6 måneder er afskåret fra at
forlange en afgørelse af spørgsmålet om tilladelse til udgang
(udgangskarantæne), jf. § 22, stk. 2, i bekendtgørelse om ud-
gang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kri-
minalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen). Ved
udgangskarantænens udløb foretages en fornyet vurdering af
risikoen for misbrug med henblik på stillingtagen til, hvorvidt
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om, hvilke sanktioner og konsekvenser der er over for dømte, som ikke returnerer til afsoning efter en udgang/orlov, og er disse efter ministerens opfattelse tilstrækkelige, til justitsministeren
den pågældende skal have tilladelse til udgang. Det tidligere
udgangsmisbrug indgår i denne vurdering.
Udover udgangskarantæne kan der ved udgangsmisbrug iken-
des disciplinærstraf i form af bøde eller strafcelle.
Hvis misbruget sker under udgang fra et åbent fængsel, kan
den pågældende endvidere overføres til lukket fængsel.
Som det fremgår, foretages der en nøje vurdering af risikoen
for misbrug, inden der gives tilladelse til udgang, ligesom der
er forskellige sanktioner og konsekvenser i tilfælde af misbrug
af en udgangstilladelse. Det bemærkes i den forbindelse, at ud-
gangsmisbrug i form af udeblivelse fra udgang eller undvigelse
fra udgangsledsager finder sted i meget begrænset omfang. Så-
ledes viser en foreløbig opgørelse for 2015, at denne form for
misbrug udgjorde 0,4 pct. af samtlige udgange, mens tallet for
2014 var 0,6 pct.”
Det er efter min opfattelse helt uacceptabelt, at enkelte indsatte misbruger
den tillid, de vises ved at få udgangstilladelse, og det skal de pågældende
kunne mærke.
Jeg har i øvrigt bedt mine embedsmænd om i løbet af foråret at se på regler
og praksis vedrørende udgangstilladelser generelt, og det vil i den forbin-
delse kunne indgå, om der er behov for nye initiativer for så vidt angår ud-
gangsmisbrug.
3