Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1616460_0001.png
Ministeren
Retsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Folketingets Retsudvalg har efter ønske fra medlem af Folketinget Peter Kofod Poulsen
(DF) den 18. december 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 136 (alm. del) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 136:
4. april 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Post
Vil ministeren redegøre for, om personer, der søger asyl i Danmark, screenes for sympati-
er for organisationer som Islamisk Stat og i givet fald hvordan?
Svar:
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Slotsholmsgade 10
1216 København K
7226 8400
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2015 - 2054
1.
Politiet på det sted, hvor en udlænding indgiver ansøgning om asyl (en politikreds eller
Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter), foretager den helt indledende registrering af
udlændingens navn, fødedata og nationalitet. I den forbindelse visiteres udlændingen, og
eventuel bagage ransages. Der optages endvidere fingeraftryk og foto. Fingeraftrykkene
kontrolleres i forskellige databaser. Endvidere kontrolleres udlændingen på baggrund af
de foreliggende identitetsoplysninger i relevante databaser (Det Centrale Kriminalregister,
Schengeninformationssystemet (SISII) og Interpol). Hvis politiet i forbindelse med denne
sagsbehandling får mistanke om, at udlændingen kan have tilknytning til ekstremistiske
organisationer eller terrororganisationer, underrettes Politiets Efterretningstjeneste her-
om.
Asylansøgeren indkaldes herefter til en såkaldt oplysnings- og motivsamtale hos Udlæn-
dingestyrelsen. Samtalens formål er at fastlægge asylansøgerens identitet, rejserute og
asylmotiv.
Asylansøgeren har pligt til at give de relevante oplysninger, men Udlændingestyrelsen
stiller under samtalen en række forskellige spørgsmål for at være sikker på, at ansøgeren
er den person og kommer fra det område, som han eller hun oplyser. Spørgsmålene kan
vedrøre forskellige forhold om politik, geografi og dagligdagen, som en person fra det
pågældende område i almindelighed bør have kendskab til, herunder hvilke provinser der
er i det pågældende land, hvilke moskeer der ligger i den pågældende by, hvilke aviser der
er mest læst i området, og hvilke sportsklubber der er mest populære. Spørgsmålene
ændres løbende, så det ikke er muligt for asylansøgere på vej til Danmark at forberede sig
på dem.
Udlændingestyrelsen er herudover i besiddelse af omfattende oplysninger om forholdene
i asylansøgernes hjemlande, herunder om tilstedeværelsen af ekstremistiske organisatio-
ner eller terrororganisationer.
Sagsnr.
Side
1/2
 REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om de personer, der søger asyl i Danmark, screenes for sympatier for organisationer som Islamisk Stat, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
I sager, hvor det er relevant, søger Udlændingestyrelsen at afdække ansøgerens eventuel-
le tilknytning til ekstremistiske organisationer eller terrororganisationer.
Efter udlændingelovens § 10, stk. 1, er en udlænding udelukket fra at få opholdstilladelse
efter bl.a. udlændingelovens § 7 (asyl), hvis 1) udlændingen må anses for en fare for sta-
tens sikkerhed, 2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden,
sikkerhed eller sundhed, eller 3) udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygtninge-
konventionen af 28. juli 1951 (udelukkelsesgrunde).
Udlændingestyrelsen har i forbindelse med asylsagsbehandlingen stort fokus på, om en
udlænding, der isoleret set må anses for omfattet af udlændingelovens § 7 (asyl), skal
udelukkes fra at få opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 10.
2.
Efter udlændingelovens § 45 a, stk. 1, kan Udlændingestyrelsen og en række andre
myndigheder uden udlændingens samtykke videregive oplysninger fra en sag efter udlæn-
dingeloven til efterretningstjenesterne, i det omfang videregivelsen kan have betydning
for efterretningstjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver.
Formålet med samarbejdet mellem udlændingemyndighederne og efterretningstjenester-
ne er at sikre, at efterretningstjenesterne får det bedst mulige grundlag for at vurdere, om
der i Danmark befinder sig udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed.
I forbindelse med sagsbehandlingen videregiver Udlændingestyrelsen således efter nær-
mere fastsatte kriterier visse oplysninger om asylansøgere til PET og FE. Kriterierne for,
hvornår Udlændingestyrelsen hører efterretningstjenesterne, vurderes og justeres løben-
de af PET og FE efter drøftelse med Udlændingestyrelsen. PET og FE kan endvidere anmo-
de om Udlændingestyrelsens oplysninger om konkrete asylsager eller konkrete asylansø-
gere.
3.
Flygtninge- og migrantkrisen indebærer nye udfordringer i forhold til kontrollen på
udlændingeområdet, herunder for så vidt angår asylansøgeres identitet. I den forbindelse
er et stærkt samarbejde mellem udlændingemyndighederne og efterretningstjenesterne
af afgørende betydning.
Som et nyt initiativ i det tætte samarbejde mellem Udlændingestyrelsen og efterretnings-
tjenesterne har Udlændingestyrelsen siden januar 2016 haft en forbindelsesofficer fra PET
tilknyttet asylområdet. Formålet med denne ordning er at styrke grundlaget for at få even-
tuelle oplysninger af sikkerheds- og efterretningsmæssig interesse frem i forbindelse med
asylsagsbehandlingen.
Inger Støjberg
/
Morten Duus
Side
2/2