Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1587711_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. november 2012
Politikontoret
Anne Berg Mansfeld-
Giese
2012-0030-1117
597065
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 241 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. november
2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/
Carsten Madsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om begrundelserne for afskaffelse af det ridende politi i Danmark i 2012, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 241 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren forklare, hvad årsagen er til, at Københavns
Politi i forbindelse med en anmodning om forskellige
økonomiske oplysninger om Københavns Politis rytterisektion,
den 30. oktober 2012, oplyser, at der forventes en samlet årlig
besparelse på 8-10 mio. kr., mens ministeren i svar på
spørgsmål nr. 117 oplyser, at den direkte besparelse ved at
nedlægge rytterisektionen udgør knapt 3 mio. kr.?”
Svar:
Københavns Politi har oplyst, at Københavns Politi den 30. oktober 2012
besvarede en anmodning om aktindsigt fra en borger, der havde anmodet
om økonomiske oplysninger om Rytterisektionen.
Det blev i den forbindelse oplyst, at der forventedes en samlet årlig
besparelse i størrelsesordenen 8-10 mio. kr. som følge af nedlæggelsen af
Rytterisektionen. Det blev samtidig uddybet, at heri indgik direkte
lønudgifter til 9 polititjenestemænd og 4,3 administrativt personale
svarende til en udgift på 5,8 mio. kr., hvortil kom øvrige lønudgifter. Det
blev endvidere oplyst, at driftsudgifterne i forbindelse med hesteholdet
indgik i beløbet med knap 1 mio. kr. årligt, og at vedligeholdelse,
afskrivninger og samt bygningsudgifter indgik med ca. 1,8 mio. kr.
Det fremgik således af svaret til den pågældende borger, at der i de 8-10
mio. kr. indgik lønudgifter til de til Rytterisektionen tilknyttede 9
polititjenestemænd.
Til brug for Justitsministeriets besvarelse af 8. november 2012 af
spørgsmål nr. 117 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg oplyste
Københavns Politi tilsvarende, at de samlede årlige udgifter til drift af
Rytterisektionen udgør ca. 9 mio. kr., og at heri indgår lønudgifter til bl.a.
9 polititjenestemænd.
I Københavns Politis bidrag til den nævnte besvarelse er det herudover
fremhævet, at den direkte besparelse som følge af nedlæggelse af
Rytterisektionen vil udgøre knap 3 mio. kr., blandt andet fordi de 9
polititjenestemænd vil overgå til anden tjeneste i politikredsen, samt at
andre enheder i Københavns Politi – hvor der i øvrigt mere generelt skal
ske personalereduktioner i år og de kommende år – i den forbindelse vil
blive styrket.
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om begrundelserne for afskaffelse af det ridende politi i Danmark i 2012, til justitsministeren
Baggrunden for, at oplysningerne om den kontante besparelse var
udtrykkeligt fremhævet i Københavns Politis bidrag til besvarelsen af det
nævnte spørgsmål var, at det på baggrund af den debat, der havde været
om Københavns Politis nedlæggelse af Rytterisektionen, var opfattelsen, at
der med spørgsmålet sigtedes til disse oplysninger.
3