Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1587822_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Dok.:
5. november 2012
568545
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål M
fra Folketingets Retsudvalg torsdag den 8. november 2012
Samrådsspørgsmål M:
”Vil ministeren redegøre for planerne om at nedlægge det ridende politi i
København, herunder
• Hvilke besparelser man opnår?
• Hvorvidt man har forsøgt at finde alternativ finansiering f.eks. via fonde?
• Hvilke erfaringer man har med det ridende politi med særligt fokus på
det præventive arbejde, ”synligheds-effekten” samt kontakten mellem
borger og politi?
• Hvilke sammenlignelige erfaringer Sverige og England har gjort sig med
det ridende politi?
• Hvordan ministeren helt konkret forestiller sig, at det ridende politi skal
afvikles både mht. heste og faciliteter?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Andersen (V) og Karsten
Lauritzen (V).
[Indledning]
1.
Jeg vil gerne takke for spørgsmålet. Temaet – Københavns Politis
beslutning om med virkning fra den 1. december i år at nedlægge det
1
 REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om fordele og ulemper ved et ridende politi, til justitsministeren
1587822_0002.png
ridende politi (Rytterisektionen) – har jo den seneste tid været genstand
for meget stor opmærksomhed.
Jeg har således for et par uger besvaret et mundtligt spørgsmål herom
fra hr. Peter Skaarup. Og jeg har forud for i dag som bekendt besvaret
en række skriftlige spørgsmål fra udvalget om samme emne.
Derudover er det jo velkendt, at der i sidste måned blev foranstaltet en
underskriftsindsamling og afviklet en demonstration – alt sammen med
det formål at formå Københavns Politis ledelse eller mig at omgøre
beslutningen.
Der synes med andre ord at være et behov for nærmere at forklare og
begrunde den beslutning, som Københavns Politi har truffet. Men før
jeg gør det, vil jeg gerne slå et par ting fast:
2.
For det første er det vigtigt for mig at pointere, at når Københavns
Politi
har
truffet
den
vanskelige
beslutning
at
nedlægge
Rytterisektionen, er det et udtryk for, at man politifagligt har vurderet,
at borgerne i København får mere og bedre politi på den måde.
Det er derimod
ikke
et udtryk for, at Københavns Politi
ikke
mener, at
Rytterisektionen inden for de givne rammer har varetaget sine opgaver
på dygtig vis. Jeg har på intet tidspunkt hørt nogen sige andet.
For det andet er det vigtigt for mig nok engang at understrege, at emnet,
vi diskuterer i dag, er en ledelsesmæssig beslutning truffet af
Københavns Politi om tilrettelæggelsen af arbejdet i politikredsen.
Jeg finder derfor anledning til at understrege, at jeg har stor respekt for
dansk politis ledelse. Og jeg har derfor også tillid til, at de kompetente
ledere i politiet er de bedste til at træffe de ledelsesmæssige
beslutninger, der er nødvendige for til stadighed at sikre, at
2
 REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om fordele og ulemper ved et ridende politi, til justitsministeren
politibetjeningen
stiller op.
og
-indsatsen
tilrettelægges
på
den
mest
hensigtsmæssige måde inden for økonomiske rammer, som vi politikere
Det er jo lige præcis det, som er ledelsen i politiets fornemste opgave.
Efter disse mere overordnede betragtninger vil jeg nu gå over til de
konkrete spørgsmål om Københavns Politis beslutning, som er stillet til
mig i dag.
Der vil jo i vidt omfang være tale om en gentagelse af de besvarelser,
som jeg netop har sendt til Retsudvalget, af 10 skriftlige spørgsmål om
samme emne. Det kan ikke være anderledes.
[Om Københavns Politis Rytterisektion]
3.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Københavns Politis
Rytterisektion blev genetableret i 1998, efter at der i en periode på 25 år
ikke havde været ridende betjente i København.
Rytterisektionen har gennem årene først og fremmest været benyttet til
varetagelsen af opgaver, der af borgerne generelt opfattes som
borgervenlige. Det er derfor også naturligt, at Rytterisektionens virke af
borgerne i København har været oplevet som tryghedsskabende og også
fremmende for kontakten mellem borgere og politi.
Det er også blevet fremhævet, at en hestepatrulje i sagens natur er
meget synlig i gadebilledet og derfor virker præventivt og
tryghedsskabende alene i kraft af sin tilstedeværelse. Det er
Københavns
Politis
opfattelse,
at
netop
dette
har
været
Rytterisektionens styrke.
3
 REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om fordele og ulemper ved et ridende politi, til justitsministeren
1587822_0004.png
4.
Rytterisektionen i København har derimod ikke været sat ind i
forbindelse med håndteringen af gadeuroligheder og lignende optøjer.
Når Københavns Politi har undladt det, skyldes det dels, at en sådan
brug af politiheste kræver en ganske særlig træning af hestene, og dels
at anvendelse af heste i sådanne mere skarpe situationer generelt er
forbundet med en risiko for, at såvel borgere som rytter og hest kommer
til skade.
Det giver derfor ikke umiddelbart mening at sammenligne Københavns
Politis erfaringer med anvendelsen af politiheste med erfaringerne fra
England og Sverige, hvor man har anvendt politiheste i forbindelse med
håndteringen af gadeuroligheder og lignende optøjer.
[Beslutningen om at nedlægge Rytterisektionen]
5.
Som jeg indledte med at sige, så er vi nok alle er enige om, at
Københavns Politis Rytterisektion inden for de givne rammer har udført
et dygtigt og nyttigt stykke politiarbejde.
Og der er, som jeg har været inde på, næppe heller tvivl om, at mange
borgere i København og også besøgende har oplevet hestepatruljerne
som både tryghedsskabende og fremmende for kontakten mellem politi
og borger.
Når Københavns Politi alligevel har truffet beslutningen om at
nedlægge Rytterisektionen, skyldes det imidlertid bl.a., at en meget
betydelig del af arbejdstiden for de ridende betjente går med opbygning
og vedligeholdelse af hestenes færdigheder.
Med
andre
ord
har
de
betjente,
som
har
været
tilknyttet
Rytterisektionen, haft væsentlig færre timer i operativ tjeneste end
andre betjente i operative funktioner på gadeplan.
4
 REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om fordele og ulemper ved et ridende politi, til justitsministeren
1587822_0005.png
Nedlæggelsen af Rytterisektionen vil derfor indebære, at der samlet set
frigøres ressourcer til flere timers operativ tjeneste på gadeplan.
[Besparelsespotentialet]
6.
Der spørges også særligt til, hvilket besparelsespotentiale der er
forbundet med nedlæggelsen af Rytterisektionen.
Til det vil jeg for det første minde om, at det jo er kendt stof i denne
kreds af ordførere med et indgående kendskab til flerårsaftalen om
politiets økonomi, at aftalen indebærer en reduktion af politiets
bevillinger over de kommende år.
Og det gælder for Københavns Politi såvel som for landets øvrige
politikredse, at man løbende må overveje, hvordan man får mest politi
for pengene.
Det er derfor heller ikke overraskende, at Københavns Politi oplyser, at
beslutningen om at nedlægge Rytterisektionen også baserer sig på
økonomiske betragtninger.
Som der er redegjort mere detaljeret for i min nylige besvarelse af
spørgsmål nr. 117 fra udvalget, er driften af Rytterisektionen forbundet
med en årlig udgift på ca. 9 mio. kr.
En nedlæggelse af Rytterisektionen vil umiddelbart udløse en direkte
besparelse på knapt 3 mio. kr. Beløbet omfatter først og fremmest
udgifter til løn, drift og vedligehold samt afskrivninger på køretøjer og
andet materiel.
5
 REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om fordele og ulemper ved et ridende politi, til justitsministeren
Hvis lejemål afvikles som følge af Rytterisektionens nedlæggelse, vil
der på lidt længere sigt være tale om en direkte besparelse på ca. 4 mio.
kr. årligt.
Afviklingen af Rytterisektionen vil komme til at foregå på den måde, at
de polititjenestemænd, der har været tilknyttet sektionen, vil blive
overført til andre politiopgaver, mens de civilt ansatte medarbejdere,
dvs. staldpersonalet, vil blive opsagt.
Hestene og det materiel, som alene kan benyttes til brug for driften af
Rytterisektionen, vil blive solgt, mens de bygningsmæssige faciliteter,
så vidt muligt vil blive udnyttet til andre formål.
[Ekstern finansiering]
7.
Det har været fremme i medierne, at private fonde har vist interesse
for – ved økonomisk støtte – at medvirke til at bevare det ridende politi
i hovedstaden.
Jeg kan i den forbindelse henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 52
fra udvalget. Som det fremgår heraf, bekræfter Københavns Politi, at
man er blevet kontaktet af en advokat, der repræsenterer et antal fonde,
som forhørte sig, om det kunne være en mulighed at opretholde
Rytterisektionen ved hjælp af tilskud fra private fonde. Der har dog på
intet tidspunkt været nævnt beløbsrammer for en sådan eventuel støtte.
Københavns Politi har oplyst, at det principielt er muligt at afholde
politirelaterede
aktiviteter
med
ekstern
finansiering,
men
Finansministeriet skal dog konkret give tilladelse til det, hvis der ved
modtagelse af et privat tilskud medfølger særlige vilkår.
Det er dog Københavns Politis opfattelse, at en sådan ekstern
finansiering ikke kan komme på tale for så vidt angår egentlige
6
 REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om fordele og ulemper ved et ridende politi, til justitsministeren
politioperative
Rytterisektionen.
opgaver,
som
dem
der
har
været
udført
af
Den blotte mistanke, som en sådan konstruktion kunne give anledning
til, om at politiet ikke udelukkende varetager objektive hensyn ved
tilrettelæggelsen af beredskab, efterforskning og andre politimæssige
opgaver, taler med afgørende styrke herimod. Det gælder uanset, hvor
ubegrundet en sådan eventuel mistanke ville være.
Det ville på den baggrund efter Københavns Politis opfattelse være
betænkeligt at søge at opretholde Rytterisektionen gennem en
finansiering fra private fonde.
Det synes jeg er en klog og korrekt vurdering, uanset hvor besnærende
en sådan løsning umiddelbart kan lyde.
[Afslutning]
8.
Jeg
vil
gerne,
inden
jeg
afslutter
min
besvarelse
af
samrådsspørgsmålene, minde om, at det er et led i flerårsaftalen for
politiet, som jo bl.a. spørgernes parti står bag, at politiindsatsen inden
for en række områder er blevet forstærket.
Det gælder først og fremmest på rocker- og bandeområdet, hvor politiet
leverer meget flotte resultater.
Der er også det seneste år sket en markant styrkelse af indsatsten over
for den borgervendte kriminalitet, herunder ikke mindst i forhold til
indbrud i private hjem, hvor meget kunne tyde på, at udviklingen på
landsplan nu omsider går den rette vej.
7
 REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om fordele og ulemper ved et ridende politi, til justitsministeren
1587822_0008.png
Aftalen indebærer herudover en intensiveret indsats i forhold til den
grænseoverskridende kriminalitet og kriminaliteten i de særligt udsatte
boligområder, som er mest plagede af kriminalitetsproblemer.
Foruden de prioriteringer, som er indeholdt i aftalen, opstår der jævnligt
– typisk på baggrund af enkeltsager i medierne – politiske krav om, at
der prioriteres flere politiressourcer til nærmere bestemte områder og
indsatser.
Før sommerferien var det som bekendt Christiania, det drejede sig om,
og her i sensommeren og i efteråret har bl.a. mediernes omtale af
problemer med gadepushere på Vesterbro samt begivenhederne på
Odense Universitetshospital udløst lignende krav.
9.
Jeg synes som udgangspunkt, at det er positivt, at der er så stor og
levende en interesse for politiets arbejde, herunder også politiets
ressourceanvendelse.
Det er imidlertid vigtigt i disse sammenhænge, at man ikke glemmer
den virkelighed, som dansk politi opererer i, når der gang på gang
stilles krav om, at der skal allokeres flere politiressourcer til bestemte
områder.
En virkelighed, der – som jeg var inde på – indebærer, at politiet
ligesom andre offentlige institutioner og private virksomheder er nødt
til at foretage en knivskarp prioritering af de ressourcer, der er til
rådighed.
Det kan lyde banalt, men realiteten er jo også den simple, at man ikke
kan få det hele. For at kunne imødekomme bl.a. kravene om en
forstærket
indsats
mod
rocker-
og
bandekriminaliteten
og
indbrudskriminaliteten er politikredsene ganske enkelt nødt til hele
8
 REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om fordele og ulemper ved et ridende politi, til justitsministeren
tiden at have blik for at tilrettelægge og prioritere opgavevaretagelsen
på den politifagligt bedste og mest rationelle måde.
At Københavns Politi som et led heri konkret har vurderet, at det ikke
vil være hensigtsmæssigt at opretholde Rytterisektionen, har jeg sådan
set ingen yderligere bemærkninger til.
For som jeg indledte med at sige, har jeg stor tillid til, at ledelsen i
dansk politi nu engang er de bedste til at træffe de ledelsesmæssige
beslutninger, der er nødvendige for til stadighed at sikre, at
politibetjeningen
stiller op.
og
-indsatsen
tilrettelægges
på
den
mest
hensigtsmæssige måde inden for økonomiske rammer, som vi politikere
9