REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/10-15 om politiets ressourcemæssige udfordringer i forbindelse med registrering af flygtninge, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Hvornår:

Samråd C

7. oktober 2015

6. oktober 2015

DET TALTE ORD GÆLDER

Ref.-nr.

2015-906-0004

Samrådsspørgsmål C:

”Integrationsministeren udtaler i DR Nyhederne den 10. september 2015, at "politiets

ressourcer ikke strakte til at håndtere situationen" samt, at "vi kan sidestille det med det,

vi ser i Tyskland, hvor de heller ikke har ressourcerne til at få taget fingeraftryk og registre-

re alt og alle". Ministrene bedes i den forbindelse redegøre for, hvorvidt det var et ressour-

cemæssigt hensyn, der lå til grund for beslutningen om ikke at registrere flygtninge i Dan-

mark.”

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/10-15 om politiets ressourcemæssige udfordringer i forbindelse med registrering af flygtninge, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Jeg vil gerne takke udvalget for samrådsspørgsmålet.

Hundredetusindvis af flygtninge og migranter har i de seneste mange måneder krydset

EU’s ydre grænser, og mange har valgt at fortsætte på en lang og udmattende rejse op

gennem Europa.

Det har sat de europæiske lande og hele EU-systemet under et historisk stort pres, som

har ført til kaotiske tilstande mange steder – særligt billederne fra den ungarske grænse

taler sit eget sprog.

Den voksende strøm af flygtninge og migranter nåede for alvor til Danmark i begyndel-

sen af september i år.

Vi stod på meget kort tid over for en situation, hvor store grupper af flygtninge og migran-

ter hver dag krydsede de danske grænser. Det skabte helt nye og usædvanlige situationer,

hvor store grupper af mennesker f.eks. valgte at vandre langs de danske motorveje.

Det, vi har oplevet siden 6. september, har været helt ekstraordinært. Det har selvfølgelig

givet nye udfordringer, som har krævet og fortsat kræver en stor indsats fra de danske

myndigheder.

Blandt de flygtninge og migranter, som har krydset de danske grænser, har mange som

bekendt ikke ønsket at søge asyl i Danmark. De har derimod ønsket at fortsætte deres

rejse til Sverige eller andre nordiske lande for at søge beskyttelse dér.

Under normale omstændigheder ville vi sende udlændinge, som antræffes ved den dansk-

tyske grænse uden lovligt ophold, og som ikke søger asyl her, tilbage til Tyskland.

Men der har ikke været tale om normale omstændigheder, hverken for Danmark eller for

de øvrige europæiske lande.

Det skyldes bl.a., at de flygtninge og migranter, der har villet fortsætte rejsen til f.eks.

Sverige, ikke har ønsket at tale med de danske myndigheder eller medvirke til politiets

sagsbehandling. Det, ved jeg, justitsministeren vil komme tilbage til om lidt.

Jeg synes, at det danske politi og udlændingemyndighederne har vist sig velforberedte og

har ydet en formidabel indsats. Det gælder både i forhold til håndteringen af flygtninge-

strømmen ved grænserne og i de øvrige dele af landet, herunder i asylcentrene.

Når jeg siden den 6. september er blevet interviewet rigtige mange gange om myndighe-

dernes håndtering af sagen, har mit hovedbudskab derfor også været, at jeg synes, at

myndighederne, herunder politiet, har gjort det rigtig godt og i en svær situation – og set

for mig – truffet nogle fornuftige valg og prioriteringer.

Så bliver der spurgt i samrådsspørgsmålet, om det har været ”et ressourcemæssigt

hensyn, der lå til grund for beslutningen om ikke at registrere flygtninge i Danmark”.

Til det vil jeg gerne starte med at slå fast, at alle udlændinge, som er kommet til Danmark

som flygtninge – og som altså har søgt asyl her i landet – er blevet registreret på sædvanlig

vis af myndighederne. Det har politiet og udlændingemyndighederne stået for.

Så har vi også set et stort antal migranter – altså udlændinge som ikke ønsker at være

flygtninge i Danmark, men som ønsker at rejse gennem Danmark til Sverige og andre nor-

diske lande.

For dem er situationen

anderledes

– og derfor har myndighedernes tilgang også været

anderledes.

De hører jo ikke til i asylsystemet!

Vi har ingen grænsekontrol til Tyskland, og derfor kan vi heller ikke systematisk registre-

re alle, der rejser ind over grænsen.

Dublin-reglerne forpligter os da også kun til at registrere udlændinge i det såkaldte Euro-

dac-register i to situationer:



Hvis en udlænding rejser ulovligt ind i Danmark over den ydre grænse (f.eks. på et

fly fra Tyrkiet, som ankommer i København) eller



Hvis en udlænding søger asyl i Danmark

I andre tilfælde, hvor myndighederne kommer i kontakt med en udlænding, som opholder

sig ulovligt i Danmark – men som ikke ønsker at søge asyl i Danmark – vil politiet alminde-

ligvis forsøge at fastlægge personens identitet og nationalitet.

Hvis der er mistanke om, at personen kan være asylansøger i et andet EU-land, foretages

opslag i Eurodac-registeret for at undersøge om sagen skal behandles efter Dublin-

reglerne.

I tilfælde hvor Danmark

ikke

er forpligtet til at registrere udlændingen i Eurodac-systemet,

foretages der ikke en sådan registrering. For det vil være i strid i med EU-reglerne.

Når der så spørges mere generelt til politiets dispositioner og prioriteringer i forhold til

den politimæssige håndtering af sagen, så er det spørgsmål, som hører til justitsministe-

rens område. Og jeg vil derfor give ordet videre til justitsministeren.