REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om at redegøre for, om antallet af tekniske undersøgelser, der skal afklare om et offer har været udsat for en drugrape, er faldet siden politikredsene selv overtog håndteringen af budgettet, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Administrationsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. november 2015

Økonomikontoret

Louise Ikjær Algren

2015-0030-3893

1757981

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. oktober 2015. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pind

Jesper Roest Pedersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om at redegøre for, om antallet af tekniske undersøgelser, der skal afklare om et offer har været udsat for en drugrape, er faldet siden politikredsene selv overtog håndteringen af budgettet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, om antallet af tekniske under-

søgelser (retskemiske analyser), der skal afklare om et offer

har været udsat for en drugrape, er faldet siden politikredsene

selv overtog håndteringen af budgettet for tekniske undersø-

gelser. I givet fald, finder ministeren så dette hensigtsmæssigt?

Og er ministeren ikke betænkelig ved, at konsekvensen af at

overlade styringen af budgetter til politikredsene fører til en

nedprioritering af vigtige undersøgelser ved efterforskning af

forbrydelser, fordi politiet ønsker at sparer penge?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiets og ankla-

gemyndighedens udgifter til strafferetsplejen, herunder rets-

medicinske ydelser, som en del af finansloven for 2013 med

virkning fra den 1. januar 2013 blev underlagt politiets og an-

klagemyndighedens almindelige driftsbevilling. Forud herfor

blev udgifterne afholdt af den såkaldte strafferetsplejekonto,

som ikke havde indflydelse på budgettet i de enkelte politi-

kredse.

Beslutningen herom blev truffet på baggrund af den aftale om

politiets og anklagemyndighedens økonomi 2012-2015, som

den daværende regering indgik med Venstre, Dansk Folkeparti

og Det Konservative Folkeparti.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at Rigspolitiet ikke er i be-

siddelse af statistiske oplysninger om udviklingen i antallet af

anmeldte sager om såkaldt drug rape. Dette skyldes, at drug

rape ikke i politiets sagsstyringssystem har en selvstændig ger-

ningskode, men afhængigt af sagens karakter kan være oprettet

under en række forskellige gerningskoder vedrørende seksuelle

overgreb, herunder voldtægt og andet seksuelt forhold end

samleje, ligesom sagerne kan være oprettet under et såkaldt

undersøgelsesnummer.

Det er derfor ikke muligt at oplyse noget mere generelt om ud-

viklingen i antallet af anmeldte sager om drug rape. Dette vil

forudsætte en meget ressourcekrævende, manuel gennemgang

af et stort antal sager i landets politikredse. Rigspolitiet har ik-

ke umiddelbart fundet grundlag for at iværksætte en sådan

gennemgang.

På den baggrund er det heller ikke muligt at oplyse noget kon-

kret om, hvorvidt der er sket et fald i antallet af indhentede

retskemiske analyser i anmeldte sager om drug rape.

Rigspolitiet er ikke i besiddelse af valide data fra før 2012 på

det retsmedicinske område, og grundlaget for at vurdere, hvor-

vidt der kan siges generelt at være sket en efterforskningsmæs-

sig mærkbar ændring eller fald i antallet af rekvirerede retske-

miske analyser, er derfor endnu meget spinkelt.

Det bemærkes hertil endvidere, at rekvirering af retsmedicin-

ske ydelser, herunder retskemiske analyser, er ét blandt en

række efterforskningsskridt i arbejdet med at oplyse en straffe-

sag, og at øvrige foreliggende oplysninger i den givne sag

konkret kan føre til, at brug af retsmedicinske eller retskemiske

ydelser er unødvendig.

Overordnet ser udviklingen i antallet af indhentede retskemi-

ske analyser på sædelighedsområdet for de år, Rigspolitiets da-

ta dækker, således ud:

2012

305

2013

402

2014

318

2015

(1. halvår)

Tallene dækker kategorierne ”Lægemiddel og misbrugsstoffer – levende”, ”Narkoeffektunder-

søgelser” og ”Håranalyser”

Som det fremgår, er der store udsving mellem de enkelte år.

Således ses en kraftig stigning i antallet af indhentede analyser

fra 2012 til 2013, mens tallet for 2014 ligger lidt over niveauet

for 2012. Antallet af indhentede analyser for første halvår 2015

ses at ligge et godt stykke under niveauet for de tre foregående

år.

Endvidere bemærkes, at der trådte et nyt ydelseskatalog for de

retsmedicinske undersøgelser i kraft 1. maj 2014, hvorfor der

for de anførte tal tages forbehold for datakvaliteten, idet det

har været nødvendigt at foretage en ”oversættelse” af ydelserne

i det tidligere gældende ydelseskatalog med henblik på at kun-

ne sammenligne data.

Rigspolitiet finder, at det på baggrund af det begrænsede data-

grundlag er vanskeligt at fastlægge et normalniveau for rekvi-

rering af retskemiske analyser, men bemærker, at der med den

kraftige stigning i 2013, hvor de retsmedicinske ydelser blev

underlagt politiets og anklagemyndighedens almindelige

driftsbevilling, ikke umiddelbart er grundlag for at antage, at

politikredsene fravælger retskemiske analyser af økonomiske

årsager.

Ligeledes er det vanskeligt på nuværende tidspunkt at oplyse

noget generelt om, hvorfor der ses et markant fald i antallet af

indhentede retskemiske analyser på sædelighedsområdet i 1.

halvår 2015.

Rigspolitiet kan imidlertid henlede opmærksomheden på en af

Justitsministeriet netop iværksat undersøgelse af, hvordan der

bedst muligt tages hånd om ofre for voldtægt, og hvordan man

sikrer, at ofrene foretager anmeldelse til politiet. I den forbin-

delse undersøges det, hvordan politiet håndterer sagerne ved

anmeldelse og under efterforskning. I undersøgelsen indgår

spørgsmålet om, hvorvidt der efter anmeldelse på politiets for-

anledning foretages retsmedicinsk undersøgelse af den foruret-

tede. Det er typisk i forbindelse med sådanne undersøgelser, at

prøver udtages til retskemisk analyse.

Undersøgelsen vil omfatte sædelighedssager vedrørende sam-

leje og anden kønslig omgængelse oprettet under et såkaldt

undersøgelsesnummer samt alle skarpe sager om voldtægt.

Undersøgelsen vedrører sager oprettet i perioden 1. januar

2015 til 31. marts 2015.

Rigspolitiet deltager i arbejdet med undersøgelsen, og når re-

sultatet foreligger, vil det blive vurderet, hvilke tiltag undersø-

gelsen eventuelt giver anledning til i forhold til indgivelse af

anmeldelse og efterforskning på sædelighedsområdet.

Rigspolitiet kan derudover oplyse, at der i politiet løbende er

fokus på udvikling og kvalitetssikring af den politimæssige

opgavevaretagelse, herunder på det retsmedicinske område.

Således arbejdes der løbende med at afdække best practice i

forhold til rekvirering af retsmedicinske ydelser, herunder rets-

kemiske analyser, således at politikredsene bibringes viden

om, hvilke undersøgelser der indenfor de enkelte kriminalitets-

områder med fordel og forventeligt brugbart resultat kan ind-

hentes, og hvilke undersøgelser der efterforskningsmæssigt gi-

ver mindre mening på et givent område. Dette vil – sammen

med et generelt fald i kriminaliteten i Danmark – bevirke en

højnet bevidsthed om relevant og målrettet brug af og et deraf

naturligt afledt fald i rekvireringen af retsmedicinske ydelser.

Det bemærkes hertil, at det er Rigspolitiets generelle vurde-

ring, at kredsenes rekvirering af retsmedicinske ydelser, her-

under retskemiske analyser, sker på baggrund af en konkret,

politifaglig vurdering af nødvendige efterforskningsskridt i

hver enkelt straffesag.

Rigspolitiet kan afslutningsvist oplyse, at Rigspolitiet følger

udviklingen på området nøje og er i løbende dialog med både

de retsmedicinske institutter

og politikredsene herom.

”