Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Departementet
2016-7414
Den 22. juli 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 27. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 994,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF)
Spørgsmål nr. 994
”Ministerens bedes kommentere kronikken ”Sandfodring som kystsikring bygger på
fejlagtig dogme” af 21. juni 2016, jf. https://ing.dk/artikel/kronik-sandfodring-somkystsikring-
bygger-paa-fejlagtigt-dogme-181542, herunder bedes ministeren redegøre for, om Kystdirektoratet
mener, at halmballerne, der var placeret på forstranden ved Nørlev Strand, vil have en skadelig effekt
på sedimenttransporten, idet de forhindrer havet i at æde frit af klinten ved stormflod og dermed
reducerer ‘den naturlige sandtilførsel’, som nævnt i artiklen.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Kystdirektoratet, som oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Kystdirektoratet læser kronikken sådan, at Jørgen Kristiansen stiller spørgsmålstegn ved den
kysttekniske faglighed, som Kystdirektoratet lægger til grund for administration af
kystbeskyttelsesloven. Jørgen Kristiansen mener således, at det er forkert, at en
kystbeskyttelseskonstruktion som f.eks. en skråningsbeskyttelse, der nedsætter erosionen og dermed
tilførslen af eroderet sand til den langsgående sedimenttransport, forøger erosionen på
nabostrækningerne.
Denne opfattelse er imidlertid ikke i overensstemmelse med gængs kystteknisk viden fra danske og
internationale kystfaglige miljøer. Den langsgående strøm, som følger af bølger og vandstand,
forårsager erosion. En skræntfodsbeskyttelse af sten ændrer som sådan ikke den langsgående strøm og
dermed materialevandring, men kan forhindre, at erosionen sker i skrænten. Erosionen forsvinder dog
ikke, men fortsætter foran og nedstrøms beskyttelsen. Det fører til forstejling af kystprofilet, hvorfor
stranden foran skræntfodsbeskyttelsen med tiden vil forsvinde og underskære konstruktionen, som
løbende skal forstærkes. Desuden vil der forekomme læsideerosion på nedstrøms nabostrækning,
såfremt der ikke kompenseres med sandfodring mv. Det er denne negative virkning på kystprofilet og
nabostrækningerne, der er en af årsagerne til, at det er Kystdirektoratets praksis at kræve tildækket
skråningsbeskyttelse med kompenserende sandfodring.
Kystdirektoratet deler opfattelsen af, at løsninger over længere strækninger, hvor der er behov for
kystbeskyttelse, er at foretrække, bl.a. fordi det vil være mere omkostningseffektivt for grundejerne.
Halmballer vil, i det omfang de overhovedet når at reducere skrænterosion under storm, inden de
bliver væltet rundt og slået i stykker, kunne reducere den naturlige sandtilførsel til den langsgående
sedimenttransport. Det svarer i princippet til virkningen af en skråningsbeskyttelse, hvor erosionen
forøges på nabostrækningerne. Den primære årsag til, at halmballer ikke bør anvendes til
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk