MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI

- en strategisk indsats for smukkere kyster

Foto: Samsø ved Vesborg Fyr

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI

- en strategisk indsats for smukkere kyster

Udgivet af:

Kystdirektoratet

Højbovej 1

7620 Lemvig

Kystdirektoratet

Udarbejdet af:

August 2011

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

Indhold

Forord

Indledning

Kysterne - høj brugsværdi og værdifuld naturressource

Rammerne for kystbeskyttelse

Strategi for kystbeskyttelse i Danmark

En national tilgang

Strategiens målsætninger

Den gode kystbeskyttelse

- en helhedsløsning

Flere fælles projekter for større strækninger

Bedre tilpasning af individuelle kystbeskyttelser

Kystbeskyttelse i rette tid

Forbedret planlægning og samarbejde

Udvikling og forskning

Gennemførte initiativer

Projekt Danmarks Indre kyster

Tilskudspuljer

Fokus på kysterne

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

| Forord

Forord

Jesper Holt Jensen

Direktør

Danmark er et kystland med 7.300 km kyster

og over 70 beboede øer - ingen borgere har

mere end 50 km til kysten.

Den danske kystnatur er enestående. Kyster-

ne er værdifulde for befolkningen, kystgrund-

ejerne, turisterne og erhvervslivet. Kysterne er

i fokus for mange aktiviteter og benyttes året

rundt til en bred vifte af formål.

Det er væsentligt, at kysterne også i fremti-

den kan rumme de mange og forskelligar-

tede interesser.

For at sikre og fastholde de kystnære

bebyggelser og menneskeskabte værdier

på kysterne, er der gennem årene bygget

velfungerende og tilpasset kystbeskyttelse.

Der er imidlertid også bygget kystbeskyttelse,

som er uvirksom eller overflødig, som griber

unødigt ind i naturens frie dynamik, gør

kysterne ufremkommelige og efterlader et

uskønt indtryk.

De naturlige og uberørte kyster er flere steder

under pres, og årtiers erfaring viser, at ønsket

om yderligere udnyttelse af kysterne vil

fortsætte.

Klimaændringerne i form af højere vand-

stande og kraftigere storme vil øge havets

nedbrydende virkning og sætte de men-

neskelige aktiviteter langs kysterne under

pres. Klimaændringerne vil øge udfordringen

for den nuværende kystnære anvendelse og

præge den fremtidige udvikling på kysterne.

En national kystbeskyttelsesstrategi sætter

Danmarks kyster i fokus og stiler mod en

koordineret, langsigtet og overordnet tilgang

til forvaltning af kysterne i Danmark generelt

og til kystbeskyttelse i særdeleshed.

En strategi for kystbeskyttelse vil være med

til at skabe en mere koordineret udvikling på

kysterne, som er nødvendig for at sikre en

bæredygtig anvendelse af kysterne i fremti-

den.

Strategien er sammen med fornuftig plan-

lægning og vurdering af kystbeskyttelses-

indsatsen vejen hen imod smukkere kyster i

Danmark.

God læselyst!

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

Indledning |

Indledning

De danske kyster er værdifulde for samfundet og har en høj natur- og land-

skabsmæssig værdi, som er kendetegnet ved en varieret natur.

Kysterne - høj brugsværdi og værdi-

fuld naturressource

De uberørte kyster er noget af det eneste

oprindelige natur, der er tilbage i Danmark,

og kysterne udgør derfor en naturressource

af særlig høj værdi. For at bevare kysterne er

det vigtigt i videst muligt omfang at fastholde

det, som skaber dem - den naturlige dyna-

mik.

Det stigende samfundsmæssige ønske om

miljøvenlige transportformer såsom skibs-

transport kræver fortsatte investeringer i

udvidelse og nyanlæg af havne. Erhvervs-

livet har behov for kystnære placeringer til

Den jyske vestkyst

et eksempel hvor kystbeskyttelse er nødvendig

tekniske anlæg såsom vindmølleparker og

energianlæg. Kystnær bebyggelse til bolig-

formål og erhverv er attraktiv, turisterhvervet

og rekreative interesser har behov for som-

merhuse, campingpladser, lystbådehavne,

strandparker og især infrastruktur, som gør

kysterne tilgængelige. Det er en national

interesse at bevare de natur- og landskabs-

mæssige værdier ved kysterne. Flere af de

danske kyster rummer endog naturværdier

af international interesse. Alle disse interesser

kræver koordinering, samarbejde og plan-

lægning, så fremtidig udvikling kan lykkes i

en helhed.

Hunderup Luftfoto, Hjørring

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

| Indledning

Kysterne er under konstant forandring. Under

storm og højvande kan bølgerne erodere i

strand og skrænt og trække sand og andet

materiale ud i havet. Her tabes noget, mens

andet føres med strømmen langs kysten for

at ende på kysten igen - dog typisk et andet

sted. Land nedbrydes et sted, og nyt land

opstår et andet sted.

Den naturlige udvikling kan imidlertid komme

i et modsætningsforhold til de menneskelige

aktiviteter, der foregår langs kysten. Ero-

sionen nedbryder dele af kysten og fjerner

dermed land eller gør det vanskeligt at

opretholde kystnær bebyggelse. Stormfloder

oversvømmer lavtliggende landområder, og

på kyster som den jyske vestkyst vil havets

erosion nedbryde de klitter, som beskytter

mod oversvømmelse af baglandet, hvis der

ikke kystbeskyttes.

Den rigtige kystbeskyttelse kan og skal ses fra

flere vinkler. Det, som er en rigtig løsning på

en bykyst, hvor der allerede er anlagt meget

hård kystbeskyttelse, kan være væsentligt

forskelligt fra hvad, der er rigtigt på en som-

merhusstrand, hvor det rekreative element

i mange tilfælde vægter højere. En anden

yderlighed er en uberørt kyst, hvor den bed-

ste løsning, set ud fra en helhedsbetragtning,

i en del tilfælde er helt at lade være med at

gøre noget af frygt for at spolere store natur-

værdier, selvom et konkret beskyttelsesbehov

derved må vige. Med andre ord er det vigtigt,

Syd for Gl. Skagen -

den uberørte kyst

Hunderup Luftfoto, Hjørring

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

Indledning |

at kysten ses som en del af det landskab,

den indgår i, og vigtigt at der ses individuelt

på den enkelte kyststrækning. Den rigtige

balance skal findes, og kystbeskyttelsen skal

indpasses i landskabet.

Kystbeskyttelse blev ved samme lejlighed ud-

skilt fra naturfredningsloven og fik sin egen

bestemmelse i kystbeskyttelseslovens

§ 16. Administrationen af kystbeskyttelseslo-

ven blev lagt hos Kystdirektoratet.

Det stigende behov for kystbeskyttelse og

intensiveringen af de mangeartede interesser

på landets kyster gjorde det i stigende grad til

en udfordring at administrere loven, da selve

lovteksten ikke indeholdt retningslinjer for,

om der skulle gives tilladelse.

I 2006 blev kystbeskyttelsesloven ændret med

bl.a. en formålsparagraf. Formålsparagraffen

forholder sig til, i hvilke situationer kystbe-

skyttelse kan tillades, og hvilke aspekter der

skal inddrages, før tilladelse til kystbeskyttelse

kan gives.

Formålsparagraffen fastlægger, at nødvendig

kystbeskyttelse som udgangspunkt kan til-

lades, men ikke at man som grundejer kan få

lov til alt. Loven fastsætter, at kystbeskyttelse

skal ske under fornøden hensyntagen til en

række hensyn, som vurderes ud fra forhol-

dene på den pågældende kyststrækning.

Rammerne for kystbeskyttelse

Der er store menneskeskabte værdier ved

kysterne, som har behov for beskyttelse mod

havet. Den fortsatte naturlige nedbrydning

af kysterne suppleret med de forventede

klimaforandringer med stigende vandstand

og kraftigere storme vil løbende aktualisere

og øge behovet for beskyttelse af mennesker,

bebyggelse og infrastruktur.

I Danmark er det grundejeren selv, der har

ansvaret for at beskytte sin ejendom mod

havet. Dette har været det grundlæggende

princip tilbage fra den første digelov i 1874

og lov om kystsikringsanlæg fra 1922.

I 1988 fik Danmark lov om kystbeskyttelse.

Loven var først og fremmest en procedurelov,

som samlede og udvidede bestemmelserne

fra digeloven og lov om kystsikringsanlæg

om proceduren og forpligtelserne i forbin-

delse med udførelse af kystbeskyttelse med

involvering af uenige grundejere.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

| Indledning

Hensynene er: 1) Behovet for kystbeskyttelse.

2) Økonomiske hensyn. 3) Kystbeskyttelses-

foranstaltningens tekniske og miljømæssige

kvalitet. 4) Kystlandskabets bevarelse og

genopretning. 5) Naturens frie udfoldelse.

6) Rekreativ udnyttelse af kysten. 7) Sikring

af den eksisterende adgang til kysten og 8)

Andre forhold af væsentlig betydning for

kystbeskyttelse.

Lov om kystbeskyttelse sikrer, at der er mu-

lighed for den nødvendige kystbeskyttelse.

Samtidigt sikres, at der i processen omkring

kystbeskyttelse involveres de relevante

interessenter. Nogle af disse interessenter

har en lovreguleret indflydelse, f.eks. gen-

nem naturbeskyttelsesloven (klitfredning og

strandbeskyttelse) eller andre nationale eller

internationale beskyttelsesinteresser. Andre

repræsenterer et bredt spektrum af borgerin-

teresser, som skal tilgodeses bedst muligt.

Feltet af interesser og interessenter

repræsenteret i kystzonen

Naturmæssige

Økonomiske

•

Kystnær bebyggelse

Kystnært erhverv

Turisme

Havne

Infrastruktur

•

Landskabets bevarelse

Enestående variation

Beskyttelse af dyr og planter

Miljøhensyn

Rekreative

•

”Gæst” på kysterne

Naturoplevelse

Tilgængelighed

Kulturlandskaber

Geologi

Kystgrundejere

• Bevare ejendom

Interesseorganisationer

• Alle aspekter

Miljøcentre

• Naturbeskyttelsesloven

• Natura 2000

Fredningsnævn

• Fredningssager

Kommunerne

• Fysisk planlægning

• Lokale interesser

Naturstyrelsen

• Naturbevarelse

• Råstof

Andre myndigheder

• Regionerne

• Energistyrelsen

• Kulturarvsstyrelsen

Erhverv

Kystdirektoratet

• Kystbeskyttelsesloven

• Højhedsretten over søterritoriet

• Havneloven

• Industri

• Turisme

• Landbrug

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

Indledning |

Med disse hensyn lægger kystbeskyttelseslo-

ven klart op til en helhedsorienteret tilgang,

hvor der gennem konkret afvejning skal

skabes en balance mellem beskyttelse af

menneskeskabte værdier og kystlandskabets

bevarelse. Formålsparagraffen præciserer

intentionerne, som lå i bemærkningerne

til den oprindelige kystbeskyttelseslov om

at foretage en vurdering af behov og art

af kystbeskyttelse med udgangspunkt i en

helhedsbetragtning af en længere kyststræk-

ning. Der er dog ikke fastlagt en vægtning af

hensynene, udover at behovet for kystbeskyt-

telse skal være til stede.

Kystbeskyttelse udføres almindeligvis mest

hensigtsmæssigt over en større kyststræk-

ning. Behovet for kystbeskyttelse tager ikke

hensyn til administrative grænser og skel.

Kystbeskyttelsesloven rummer i lovens kapitel

1a procedurer og forpligtelser, der muliggør

kystbeskyttelse over længere kyststrækninger

i en helhed – også selv om grundejerne på

den pågældende strækning ikke er enige

herom.

Gennem lovens kapitel 1a har kommunen

fået mulighed for af egen drift eller ef-

ter anmodning fra grundejere at rejse og

beslutte at gennemføre en kystbeskyttelses-

sag. Kommunens forpligtelse er at virke som

procesmyndighed med hjemmel til at beslutte

kystbeskyttelsen gennemført og til at be-

slutte, hvordan kystbeskyttelsen skal udføres

og finansieres.

Langt hovedparten af kystbeskyttelsen i

Danmark udføres imidlertid fortsat som

individuelle anlæg, og det er fortsat en stor

udfordring at sikre, at flere kystbeskyttelser

udføres som løsninger for større strækninger

efter bestemmelserne i lovens kapitel 1a.

Kystbeskyttelse skal

udføres, så den belaster

kysten mindst muligt,

og gevinsten skal ud fra

en helhedsbetragtning

overstige omkostningerne

bredt set

For at kysten i fremtiden kan udvikle sig

balanceret i krydsfeltet mellem beskyttelse

af menneskeskabte værdier og bevarelse af

natur- og landskabsmæssige værdier, er det

vigtigt, at der er en overordnet strategi, der

sikrer, at kystbeskyttelse administreres og ud-

føres, så interesserne i kystzonen tilgodeses

i en helhed under iagttagelse af flest mulige

forhold.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

| Indledning

Sangstrup Klint -

et enestående landskab

Hunderup Luftfoto, Hjørring

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

Strategi for kystbeskyttelse i Danmark |

Strategi for kystbeskyttelse i Danmark

Vision: Smukkere kyster til gavn for alle

En national tilgang

Strategien bidrager til at højne kystkvaliteten

og vil derigennem skabe smukkere kyster til

gavn for alle.

En national kystbeskyttelsesstrategi sætter

Danmarks kyster i fokus og stiler mod en

struktureret, langsigtet og overordnet tilgang

til forvaltning af kysterne i Danmark generelt

og til kystbeskyttelse i særdeleshed. En stra-

tegi for kystbeskyttelse bidrager til at skabe

en mere koordineret udvikling på kysterne,

som er nødvendig for at sikre en bæredygtig

anvendelse af kysterne i fremtiden, således at

der bliver plads til både natur og menneskelig

aktivitet.

Det er i Danmark nødvendigt at beskytte

menneskeskabte værdier mod havets ned-

brydende virkning, og det skal derfor som

udgangspunkt være muligt at kystbeskytte

bebyggelse og infrastruktur, såfremt der er

et behov. Det skal samtidigt sikres, at den

nødvendige kystbeskyttelse udføres, så den

belaster kysten mindst muligt, og at gevin-

sten ved udførelsen ud fra en helhedsbetragt-

ning overstiger omkostningerne bredt set.

Kystbeskyttelsen skal tilpasses landskabet det

enkelte sted. Derfor er der stor variation mel-

lem, hvad der kan gives tilladelse til – det vig-

tige er, at der tages individuel stilling, og at

helhedsbetragtningen bringes i anvendelse.

Strategien skal sikre, at de hensyn, som

gennem kystbeskyttelsesloven har været

styrende for udførelse af kystbeskyttelse i

Danmark, får endnu større opmærksomhed.

Strategien skal i højere grad operationalisere

de mange hensyn, der skal afvejes, når der

skal gives tilladelse til kystbeskyttelse, og

synliggøre, at beslutning om kystbeskyttelse

er en kompleks proces, som ikke bare kan

sættes på formel. Det handler i høj grad om

balance og tilpasning på den enkelte stræk-

ning ud fra de forskellige hensyn, der aktuelt

er på det enkelte sted.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

| Strategi for kystbeskyttelse i Danmark

Det vil sige:

•

Kystbeskyttelse skal udføres som løsninger,

som er helhedsorienterede, tager hensyn

til de forskellige interesser, der måtte være

på kysten, som er teknisk optimerede, og

som tænker langsigtet.

Bløde løsninger skal anvendes frem for

hårde og vil gøre det lettere at udføre

kystbeskyttelsen optimeret, langsigtet

og give gode muligheder for en naturlig

indpasning i landskabet.

•

Det kan være for sent at kystbeskytte. Der

skal ikke kunne kystbeskyttes for enhver

pris – det kan være et så voldsomt indgreb

i naturen, at det kommer ud af proportion

med det omgivende landskab.

Oprydning skal indgå som et væsentligt

og i visse tilfælde afgørende element

ved vurderingen af udførelse af ny eller

forbedring af eksisterende kystbeskyttelse.

Herved vil der ske en oprydning i uhen-

sigtsmæssige kystbeskyttelser til gavn for

beskyttelsen af menneskeskabte værdier,

benyttelsen af kysterne og naturen.

•

Hellebæk -

et eksempel på en massivt udnyttet bykyst

Hunderup Luftfoto, Hjørring

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

Strategi for kystbeskyttelse i Danmark |

Strategiens målsætninger

Strategien fortsætter den indsats, der blev

sat i gang med den oprindelige kystbeskyt-

telseslov fra 1988 og den senere lovrevision

fra 2006. Målet er at sikre, at nødvendig

kystbeskyttelse i Danmark kan udføres ba-

lanceret i forhold til behovet for at beskytte

menneskeskabte værdier og bevare natur- og

landskabsmæssige værdier.

Strategien viderefører tankerne i kystbeskyt-

telsesloven om, at nødvendig kystbeskyttelse

skal kunne gennemføres, men også at det er

afgørende vigtigt, at beslutningen tages un-

der afvejning af både økonomiske, rekreative

og naturmæssige hensyn. Redskaberne til

gennemførelse af strategien vil først og frem-

mest bestå af en øget indsats med målrettet

formidling og rådgivning, øget samarbejde

med relevante interessenter og en strukture-

ret og transparent administration af kystbe-

skyttelsesloven.

For at understøtte implementeringen af

strategien har Kystdirektoratet prioriteret res-

sourcer for:

•

Aktivt at promovere strategiens budskaber.

Løbende at identificere kyster, hvor der

med fordel kan advokeres for oprydning

og helhedsløsninger og aktivt gennem

oplysning og rådgivning at arbejde for, at

det sker.

Aktivt i forbindelse med indkommende

ansøgninger og i den løbende dialog med

kystgrundejere, kommuner og rådgivere at

vurdere og aktivt tage initiativ til, at inten-

tionerne i strategien forfølges.

At være parate til at rådgive i det omfang,

det efterspørges, og bakke op omkring

grundejeres, foreningers og kommuners

initiativer og aktivt bidrage med strategiens

budskaber.

•

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

| Strategi for kystbeskyttelse i Danmark

Målsætninger

For at kystbeskyttelse i fremtiden kan fungere bedst muligt i krydsfeltet mellem beskyt-

telse af menneskeskabte og natur- og landskabsmæssige værdier, skal den udføres

optimeret, langsigtet og ud fra en helhedsbetragtning om ikke mere end nødvendigt.

Der skal anvendes bløde løsninger frem for hårde konstruktioner, og kystbeskyttelsen skal

foretages i rette tid. Det er afgørende, at kystbeskyttelsen ud fra en samlet betragtning

passer til det, den skal beskytte.

Kystbeskyttelse skal så vidt muligt udføres som projekter for flere ejendomme, og der skal

ske en bedre tilpasning af individuelle kystbeskyttelser til en større kyststrækning. Det vil

være afgørende, at der indtænkes oprydning i uhensigtsmæssige og uvirksomme anlæg,

når der anlægges nyt.

Fremadrettet skal der være øget indsats med rådgivning, fokus på bedre planlægning og

samarbejde i forbindelse med kystbeskyttelse og aktiviteter, som vil kræve kystbeskyttelse.

Nordfyn -

indtænkning af mange interesser

Hunderup Luftfoto, Hjørring

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

Strategi for kystbeskyttelse i Danmark |

Den gode kystbeskyttelse

- en helhedsløsning

Den gode kystbeskyttelse udføres kun, hvor

den er nødvendig, dvs. hvor der er risiko for

menneskeliv eller beskadigelse af bebyggelse

og infrastruktur som følge af havets nedbry-

dende virkning. Den udføres optimeret og

langsigtet ud fra en helhedsbetragtning af

kysten. Der skal være fokus på helheder frem

for enkeltproblematikker.

Naturen med dens store variation af kyst-

landskaber og plante- og dyreliv fordrer, at

kysten ses i helheder. Den frie dynamik og de

naturlige kystprocesser foregår over længere

strækninger, og konsekvenserne af et indgreb

i den naturlige dynamik eller i kystens visuelle

karaktertræk kan ikke anskues isoleret fra

resten af strækningen ud fra administrative

grænser som f.eks. matrikelskel og kommu-

negrænser.

Gode løsninger vil derfor til tider afhænge af,

at der samarbejdes kommuner imellem eller

naboer imellem – en tankegang som intro-

duceres gennem oversvømmelsesdirektivets

kortlægninger af risikoområder, hvor der skal

samarbejdes bl.a. tværkommunalt om hånd-

tering af oversvømmelsesproblemer. Ligesom

det gennem EU’s havstrategidirektiv arbejdes

med fælles EU-mål om at fastholde eller opnå

god miljøtilstand i EU’s havområder.

Den gode kystbeskyttelse

udføres kun, hvor den er

nødvendig

Klitmøller -

rekreativ udnyttelse

Hunderup Luftfoto, Hjørring

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

| Strategi for kystbeskyttelse i Danmark

Interesser og aktiviteter på kysten skal

vurderes i forhold til længere kyststræknin-

ger frem for blot som påvirkning med lokal

effekt. Kystbeskyttelse påvirker som oftest

også kysten andre steder, end hvor den

udføres. Det kan f.eks. være i form af øget

erosion nedstrøms, hvilket kan medføre et

øget behov for kystbeskyttelse, forringelse af

passagemulighed og af kystens anvendelses-

muligheder i det hele taget. Løsninger bygget

på helhedsbetragtninger for kyststrækningen

vil i videst muligt omfang give mulighed for

at tilpasse kystbeskyttelsen efter kysten og de

tilstedeværende interesser, hvorved kystkvali-

teten kan opretholdes. Blandt de væsentlige

elementer er minimering af beskyttelsens

negative påvirkninger, sikring af rekreative

interesser herunder særligt passagemulighe-

den samt tilpasning i forhold til eksisterende

kystbeskyttelse på strækningen.

Kystbeskyttelse skal udføres efter hovedreg-

len om - ikke mere end nødvendigt. En tek-

nisk optimeret kystbeskyttelse tager højde for

problemstillingen og er afbalanceret i forhold

til beskyttelsesbehovet og ud fra forholdene

på kyststrækningen i øvrigt.

fra de forhold, som gør sig gældende på den

strækning, hvor kystbeskyttelsen skal udføres.

Det er centralt, at kystbeskyttelse som hoved-

regel ikke skal have negative konsekvenser,

hvorfor det skal tilstræbes, at der anvendes

bløde løsninger frem for hårde konstruktio-

ner. Dette betyder, at der kan blive stillet krav

til valget af kystbeskyttelsesløsning.

I administrationen af kystbeskyttelsesloven

har Kystdirektoratet udviklet en praksis, hvor

kun nødvendig kystbeskyttelse kan tillades.

Det er centralt, at den menneskelige aktivitet,

så vidt muligt, skal kunne beskyttes. Det er

således som hovedregel ikke hensigten, at

åbent land, landbrugsjord, skove eller ube-

byggede grunde skal beskyttes mod havets

nedbrydning – der er derimod i Danmark

en lang tradition for, at lavtliggende arealer

kan digebeskyttes mod oversvømmelse. For

de åbne områder, der alene trues af havets

naturlige nedbrydende virkning, er bevarelsen

af kystområdets dynamik afgørende. Det er

vigtigt, at de åbne og ubeskyttede kyster

fremstår som de unikke naturressourcer, de

er, og at deres bevarelse som sådan priorite-

res højt uden unødig kystbeskyttelse.

Ved andre konstruktioner på kysten såsom

havne, som også blokerer den naturlige kyst-

dynamik, og dermed kan have negative kon-

sekvenser for nabostrækninger, skal der som

udgangspunkt kompenseres for den negative

virkning gennem en kunstig videreførelse af

sand forbi hindringen (havnen) – det såkaldte

by-pass.

Kystbeskyttelse skal udføres

efter hovedreglen om

- ikke mere end nødvendigt

Der er ikke nødvendigvis tale om, at der skal

anvendes en bestemt metode eller konstruk-

tionstype, eller at bestemte dimensioner

eller materialer skal benyttes i alle landets

kystbeskyttelser. Disse valg skal foretages ud

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

Strategi for kystbeskyttelse i Danmark |

Ligeledes vil det være afgørende, at der sker

betydelig oprydning i uhensigtsmæssige

kystbeskyttelser. Særligt i forbindelse med

nye anlæg eller renovering af eksisterende er

det vigtigt, at uvirksom og uhensigtsmæssig

kystbeskyttelse fjernes, da den vil kunne for-

hindre velanlagt beskyttelse i at yde optimal

beskyttelse.

En langsigtet planlægning af kystbeskyttelse

tager kystens forventede udvikling på læn-

gere sigt med i overvejelserne.

nene fra formålsparagraffen skal ske både

ved nye kystbeskyttelser og ved tilladelser til

renovering eller udbygning af eksisterende

kystbeskyttelse. Derved opnås, at kystbeskyt-

telsen fremover udføres effektiv, afbalanceret

og tilpasset kysten, så de interesser, som er til

stede på strækningen, i så vid udstrækning

som muligt er tilgodeset.

Oprydning er et

vigtigt element

En helhed på en kyst er defineret ud fra

kystens naturlige dynamik, ud fra landskabet

og ud fra de interesser, som måtte være til-

knyttet kysten på den pågældende strækning

i form af bebyggelse, produktionsjord, rekrea-

tive interesser, beskyttelseslinjer og -zoner

mv. En helhedsløsning udføres på baggrund

af en vurdering af de samlede forhold på den

pågældende kyststrækning.

Gennemførelsen af målsætningen om kystbe-

skyttelse udført som helhedsløsninger opnås

først og fremmest gennem administrationen

af kystbeskyttelsesloven. Kystbeskyttelseslo-

vens formålsparagraf indeholder de hensyn,

som skal tages, for at sikre, at kystbeskyttelse

udføres optimalt. Inddragelsen af hensy-

Kystbeskyttelse må set

i en helhed ikke have

negative konsekvenser

I overvejelserne om kystbeskyttelse optræder

klimaændringer og deres konsekvenser ofte

som et element. Det er imidlertid ikke nød-

vendigt at indpasse forventede klimaændrin-

ger

i etableringen af nye anlæg, så længe

kystbeskyttelsen kan tilpasses ad hoc, efter-

hånden som de faktiske klimaændringer slår

igennem. Men det er vigtigt, at muligheden

for tilpasning til klimaændringer er tænkt ind.

Det er også vigtigt at overveje tidshorisonten

for kystbeskyttelsen ud fra den forventede

levetid af det, som beskyttes.

Tidshorisonten for

kystbeskyttelsen skal

overvejes ud fra den

forventede levetid af det,

som beskyttes

1 Transportministeriets Klimatilpasningsstrategi fra 2010

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

| Strategi for kystbeskyttelse i Danmark

Flere fælles projekter for større

strækninger

Der skal gøres en målrettet indsats for, at

kystbeskyttelse udføres som projekter til

beskyttelse af flere ejendomme.

Ved udførelse af sådanne projekter er det

muligt at planlægge, projektere og fordele

udgifter ud fra de interesser, der er til stede

på en større strækning, herunder eventuelt

også det bagland som måtte nyde godt af

projektet.

Dette giver større muligheder for at gennem-

føre helhedsløsninger, som giver den bedste

kystbeskyttelse og højner kystkvaliteten ved

at øge de natur- og landskabsmæssige, æste-

tiske og særligt de rekreative værdier.

De større projekter gennemføres enten med

kommunen som drivkraft gennem kystbe-

skyttelseslovens kapitel 1a, eller ved at flere

grundejere, f.eks. gennem en grundejerfor-

ening, går sammen om at kystbeskytte en

fælles strækning.

Det at kystbeskyttelsesloven gennem kapitel

1a åbner mulighed for fælles projekter med

fokus på helhedsløsninger, hvor der er mulig-

hed for at finde de gode løsninger, er vigtig

at udnytte. Derfor er det af stor vigtighed, at

kommuner af egen drift eller på opfordring

griber denne mulighed, og at der gennem

rådgivning og fokus på gode eksempler

i højere grad bliver skabt bevidsthed om

gevinsten ved de større projekter. Det vil være

formålstjenligt at etablere pilotprojekter, som

tydeliggør fordelene ved de større projekter.

En helhedsløsning

udføres på baggrund af

en helhedsbetragtning

af den pågældende

kyststrækning og kræver

samarbejde

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

Strategi for kystbeskyttelse i Danmark |

Køge Bugt Strandpark – en helhedsløsning udover det sædvanlige

Køge Bugt Strandpark er et syv km langt kunstigt skabt natur- og friluftsområde, som

har sin egentlige baggrund i det bagvedliggende byområdes behov for beskyttelse mod

oversvømmelse fra havet.

Området består af strande, klitter, diger, søer og enge. Klitter og diger beskytter baglan-

det mod oversvømmelse og erosion i Køge Bugt.

Strandparken er indviet i 1980 og anlagt under hensyn til det lokale områdes behov

for rekreative udfoldelsesmuligheder. Således rummer strandparken fire lystbådehavne,

kunstmuseum, P-pladser, cykel- og løbestier, fiske- og surfingmuligheder samt naturople-

velser.

Køge Bugt Strandpark er et af de bedste eksempler på en helhedsløsning, hvor kyst-

beskyttelsen er udført, så varetagelsen af de erhvervsmæssige, de naturmæssige og de

rekreative interesser er gået op i en højere enhed. Samtidig er den langsigtet, da der er

god mulighed for at tilpasse kystbeskyttelsen til klimaændringerne ved f.eks. at udbygge

diger og klitter.

Køge Bugt Strandpark

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

| Strategi for kystbeskyttelse i Danmark

Bedre tilpasning af individuelle kyst-

beskyttelser

Hovedparten af kystbeskyttelsen i Danmark

udføres i dag på initiativ af individuelle

grundejere, som ønsker at beskytte egen

bebyggelse. Erfaringsmæssigt giver dette

sig ofte udslag i store forskelle i metoder,

dimensioner og materialevalg, ligesom ukoor-

dineret kystbeskyttelse ofte medfører øgede

negative påvirkninger. Det er derfor vigtigt at

sikre, at udførelse af nye eller forbedringer

af eksisterende individuelle kystbeskyttelser

tilpasses forholdene på strækningen. Herved

opnås gradvist, at individuelle kystbeskyttel-

ser i fællesskab kommer til at fungere som en

helhedsløsning for hele strækningen.

optimale muligheder for at korrigere sit pro-

jekt, uden at det har væsentlige konsekven-

ser. I denne dialog vil der fremadrettet være

et endnu større fokus på eventuelle negative

effekter af kystbeskyttelse således, at både

ansøger og eventuelle berørte naboer er

oplyste om forholdene og aktivt kan bidrage

til optimering af løsningerne.

Erfaringerne fra denne rådgivningsproces

skal der bygges videre på. Der er behov for

en øget vejledning af grundejere. Der skal

være fokus på at sikre, at nødvendig viden

opsamles og gøres tilgængelig, og at de nød-

vendige støtteredskaber for beslutningstagere

videreudvikles.

Kystdirektoratets mangeårige erfaring med

kystbeskyttelse af den jyske vestkyst er ligele-

des et vigtigt fundament.

Der skal være fokus på at sikre, at admini-

strationen af kystbeskyttelsesloven opleves

som sammenhængende og smidig af både

borgere, rådgivningsfirmaer og andre myn-

digheder.

Kysterne og de kystnære

landskaber er værdifulde,

og planlægning for udvik-

ling kræver derfor særlig

omtanke

Det har gennem flere år været centralt i

Kystdirektoratets forvaltning af kystbeskyttel-

sesloven at medtænke indhøstede erfaringer,

som er opsamlet gennem projekt ”Danmarks

Indre Kyster”. Der har i de senere år særligt

med afsæt i skitseprojekterne fra ”Danmarks

Indre Kyster” været et øget fokus på at være

i dialog med ansøgerne så tidligt som muligt i

ansøgningsfasen. Dette er sket for at påvirke

positivt på et tidspunkt, hvor ansøgeren har

Administration af

kystbeskyttelsesloven skal

være sammenhængende

og smidig

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

Strategi for kystbeskyttelse i Danmark |

Kystbeskyttelse i rette tid

En af vejene til optimal kystbeskyttelse er

planlægning.

Kystdirektoratet har en praksis for, at kystbe-

skyttelse kan tillades, såfremt det, som skal

beskyttes, i modsat fald vil blive truet inden-

for en tidshorisont på 25 år. Ved at gribe ind i

tide - men ikke alt for tidligt - opnås, at både

naturen og beskyttelsesbehovet tilgodeses.

Det giver også mulighed for, at passagemu-

lighed kan indtænkes uden uforholdsmæssigt

store omkostninger, og samtidigt bevares en

vis sikkerhedsmargin i forhold til det, som

skal beskyttes.

Samlede og koordinerede løsninger vil kunne

åbne mulighed for, at den beskyttede kyst

reelt kan beskyttes tidligere end 25 år, hvis

det ud fra en helhedsbetragtning er den

bedste løsning.

Påtænkes kystbeskyttelsen derimod på et

væsentligt senere tidspunkt – dvs. når der

nærmest ikke er terræn tilbage mellem havet

og bebyggelsen/infrastrukturen, som ønskes

beskyttet, kan det være for sent at gribe ind.

Nedbrydningen af kysten kan være så frem-

skreden, at det nødvendige indgreb – hvis det

overhovedet er muligt, vil have et så vold-

somt omfang, at indgrebet ud fra en bredere

betragtning om indpasning, vil have for store

negative konsekvenser.

Det kan være for

sent at gribe ind

I de situationer, hvor det er for sent at

beskytte, vil det være naturligt at inddrage

planmyndigheden (kommunen) for at afsøge

muligheden for en eventuel flytning af be-

byggelsen på grunden eller andre løsninger,

som vil kræve tilladelse efter anden lovgiv-

ning.

As Vig

- etablering af kystbeskyttelse

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

| Strategi for kystbeskyttelse i Danmark

Det Nordfynske Kystsikrings-, dige- og pumpelag

På Nordfyn er der en strækning mellem Erikshåb og Egebjerggård, hvor der gennem tiderne

er blevet anlagt både oversvømmelses- og erosionsbeskyttelse med mange forskellige tilsnit.

Kystgrundejerne på strækningen er organiseret i flere mindre lag, som er samlet i Det

Nordfynske Kystsikrings-, dige- og pumpelag. Kystdirektoratet har gennem lagets vedtægter

været forpligtet til at føre teknisk tilsyn med kystbeskyttelsen. Kystdirektoratet har været

opmærksom på den megen uhensigtsmæssige kystbeskyttelse på strækningen og foreslog

derfor, at laget på baggrund af en kystteknisk analyse lod udarbejde en samlet plan for

kystbeskyttelse på hele den 13 km lange strækning. I forbindelse med den kysttekniske

analyse blev der opstillet flere forslag til kystbeskyttelse for hele strækningen med tilhørende

handlingsplaner for indsatsen over de næste 20 år.

Laget valgte et forslag, der gik ud på at forstærke diger samt regelmæssigt at sandfodre

svarende til det beregnede behov. Sandfodringen planlagdes efter, at den skulle fungere i et

samspil med kystbeskyttelseskonstruktionerne på strækningen.

Planerne om sandfodring blev i starten modtaget med en vis portion skepsis af lagets med-

lemmer. I dag, hvor den øgede kystkvalitet er synlig, er der imidlertid en generel tilfredshed

med effekten af kystbeskyttelsen på strækningen.

Kystbeskyttelsen på Nordfyn er finansieret af lagets medlemmer, dvs. landmænd og 2.400

sommerhusejere, hvor sidstnævntes årlige bidrag typisk blev sat op fra nogle få hundrede

kroner til tusind kroner.

Kystbeskyttelsen på Nordfyn viser, at det gennem en ekstraordinær rådgivningsindsats fra

Kystdirektoratets side er muligt at udføre kystbeskyttelse på en større strækning og dermed

øge kystkvaliteten betydeligt.

Kyststrækning ved Tørresø før og

efter sandfodring

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

Strategi for kystbeskyttelse i Danmark |

Forbedret planlægning og samar-

bejde

Kystbeskyttelsesanlæg udgør kun en lille del

af det, som er på kysterne. Andet kan være

bade- og bådebroer, byggeaffald, kreatur-

hegn, joller, udløbsledninger og større anlæg

som havne og lystbådehavne mv. Mange af

disse elementer har indflydelse på kystens

udvikling og mulighederne for anvendelse. Li-

geledes anlægges der meget ved kysten, som

kan få behov for kystbeskyttelse, hvis det an-

lægges uhensigtsmæssigt uden inddragelse

af kystteknisk viden. Dette støttes i planloven,

som bestemmer, at der kun i ganske særlige

tilfælde kan planlægges for bebyggelse og

anlæg på land, såfremt det forudsætter ind-

dragelse af arealer på søterritoriet eller særlig

kystbeskyttelse.

Klimaændringerne forventes frem gennem

det 21. århundrede at medføre et øget pres

på kysterne og vil derigennem øge behovet

for en struktureret tilgang til planlægning af

aktiviteter og bebyggelse. Derved kan der

skabes balance mellem behovet for beskyt-

telse af menneskeskabte værdier og bevarelse

af natur- og landskabsmæssige værdier.

Klimaændringerne vil nødvendiggøre løbende

stillingtagen til, om nuværende kystnære ak-

tiviteter, herunder bebyggelse, kan oprethol-

des i nuværende omfang og form.

For at understøtte en øget anvendelse af

helhedsløsninger er det nødvendigt med et

større samarbejde mellem de myndigheder,

som administrerer aktiviteterne på kysterne.

For borgerne er det vigtigt, at kontakten med

myndigheden er en god oplevelse og opleves

som nem - tankegangen om at der søges ét

sted, og der herfra gives det endelige svar,

skal forfølges.

Det skal ligeledes sikres, at kystteknisk eks-

pertise står til rådighed for alle myndigheder,

så denne viden kan inddrages i beslutninger

og bidrage til, at de rigtige løsninger findes.

På sigt vil en egentlig langsigtet planlægning

for kysterne, som bygger på en aktiv stil-

lingtagen til, hvad der kan beskyttes hvor og

hvordan, understøtte en udvikling hen imod

smukkere kyster.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

| Strategi for kystbeskyttelse i Danmark

Bro Strand på Nordvestfyn (Danmarks Indre Kyster skitseprojekt nr. 6)

et godt eksempel på oprydning

Bro Strand er et sommerhusområde på det nordvestlige Fyn med hovedparten af grund-

ejerne organiseret i grundejerforeninger. Strækningen bar før oprydningen præg af meget

forskelligartet og skæmmende kystbeskyttelse, hovedsageligt af beton, bl.a. brøndringe,

fliser og sveller, hvoraf det meste var etableret uden tilladelse.

Man forsøgte ved hjælp fra myndighederne, herunder Fyns Amt, at nå frem til en samlet

løsning for hele strækningen, men der var ikke den fornødne opbakning til projektet på

det tidspunkt. Enkelte grundejerforeninger søgte efterfølgende hver for sig om høfder, men

med inspiration fra Indre Kyster projektet for Bro Strand blev tilladelserne ændret fra høfder

til bølgebrydere, og lidt efter lidt søgte resten af grundejerne og grundejerforeningerne på

strækningen om tilladelse til oprydning og ændring af eksisterende anlæg.

I dag er der kun én betonmur tilbage, mens resten af skræntfodsbeskyttelserne af beton er

omlagt til stenkastninger af natursten. 17 ens bølgebrydere beskytter yderligere skræntfo-

den og holder på det sand, som findes på strækningen.

Bro Strand er et godt eksempel på et privat initiativ til omlægning af forskelligartet og

skæmmende kystbeskyttelse til sammenhængende og virksom kystbeskyttelse over en

længere strækning. Selvom der var mange grundejere involveret, var det alligevel muligt at

nå frem til en helhedsløsning.

Bro Strand før oprydningen

efter oprydningen

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

Strategi for kystbeskyttelse i Danmark |

Handrup Strand ved Ebeltoft (Danmarks Indre Kyster, skitseprojekt nr. 15)

Forsvarsministeriet anlagde i 1965 en mole på Handrup Strand, der ligger vest for Ebeltoft.

Den naturlige erosion på strækningen kombineret med molens læsideerosion nødvendig-

gjorde etablering af kystbeskyttelse foran de ti kystnære sommerhuse, der ligger lige øst

for molen. Hovedparten af husene har ’middel bevaringsværdi’, mens et enkelt hus har ’høj

bevaringsværdi’ (Kommuneatlas Ebeltoft, 1999).

Handrup Strand med molen til venstre i billedet

Høfder og skråningsbeskyttelse foran de fire huse, der ligger tættest på molen, er etableret

af Forsvarsministeriet for at imødegå læsideerosionen øst for molen. Dette medførte imidler-

tid en flytning af læsideerosionen længere østpå, hvorfor det blev nødvendigt at forlænge

rækken af høfder og skræntfodsbeskyttelse. Der er i alt 25 høfder og 225 m skræntfodsbe-

skyttelse på strækningen, hvoraf det meste er af varierende art og kvalitet og anlagt uden

helhedsbetragtning. Stranden er flere steder meget smal, og på sigt vil det blive vanskeligt

at færdes langs kysten.

Handrup Strand er et eksempel på, hvordan en konstruktion griber ind i kystens naturlige

dynamik og styrer den videre (kunstige) udvikling af kysten ved at skabe behov for kyst-

beskyttelse af eksisterende bebyggelse. Hvis der fra starten var bypass-fodret jævnligt ved

molen, kunne kystens naturlige processer fortsat have udfoldet sig frit, og behovet for

kystbeskyttelse af sommerhusene ville være udskudt.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

| Strategi for kystbeskyttelse i Danmark

Udvikling og forskning

Udvikling og forskning skal bidrage til at

skabe en større viden om håndtering af

klimaændringer og optimering af kyst-

beskyttelsesmetoder. Der har gennem en

årrække været fokus på at optimere kystbe-

skyttelsesmetoder, operationalisere bløde

løsninger, udvikle beslutningsstøtteværktøjer,

som skal gøre det nemmere at skabe overblik

og inddrage den nyeste viden indenfor bl.a.

klimatilpasning. Det er afgørende, at denne

udvikling fortsætter.

Gennem udvikling af metoder og beslut-

ningsstøtteværktøjer tilvejebringes ny viden,

der kan udmøntes i konkrete initiativer

og understøtte en bæredygtig udvikling.

Udvikling skal ske i et bredt samarbejde med

aktørerne i kystzonen og inddrage erfaringer

fra andre steder i verden, hvor der også er

udfordringer i kystzonen. Værktøjerne vil

samtidigt være vejen frem mod en egentlig

kystplanlægning.

Behovet for udvikling og ny viden må dog

ikke stå i vejen for, at nødvendige beslutnin-

ger om kystbeskyttelse tages.

Lemvig

- oversvømmelse november 2008

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

Gennemførte initiativer |

Gennemførte initiativer

Siden vedtagelsen af kystbeskyttelsesloven fra 1988 har der været arbejdet

med initiativer indenfor kyster. Det har handlet om kortlægning af kystbeskyt-

telser og forslag til løsninger, tilskudsordninger og øget fokus på udfordringer

langs kysterne samt rådgivning.

Projekt Danmarks Indre Kyster

Kystdirektoratet gennemførte i 1996-99 en

kortlægning af Danmarks indre kyster. Kort-

lægningen viste, at de danske kyster mange

steder er præget af kystbeskyttelse, og at me-

get af kystbeskyttelsen er uhensigtsmæssigt

anlagt. Kortlægningen synliggjorde omfanget

af kystbeskyttelser langs de danske kyster, og

affødte en indsats, der stadig foregår i dag,

for at højne kystkvaliteten og skabe smukkere

kyster i Danmark.

Kortlægningen blev i 2000-01 fulgt op

med udarbejdelsen af skitseprojekter for 25

kyststrækninger med høj koncentration af

uhensigtsmæssige kystbeskyttelsesanlæg.

Kyststrækningerne blev valgt med hjælp fra

de tidligere amter, og der blev udpeget ca. to

problematiske kyststrækninger i hvert amt.

Skitseprojekterne var demonstrationspro-

jekter, som havde til formål at vise helheds-

løsninger, som sikrede en afbalanceret og

effektiv kystbeskyttelse, og som højnede

kystkvaliteten på den pågældende strækning.

Skitseprojekterne var og er stadig frit til-

gængelige for myndigheder, grundejere og

rådgivere, som måtte ønske at gennemføre

en samlet kystbeskyttelse på strækningerne.

Det var ligeledes intentionen, at skitsepro-

jekterne skulle danne et grundlag for en

overordnet kystbeskyttelsesplan for stræknin-

gerne, såfremt grundejere skulle ansøge om

individuelle kystbeskyttelser.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

| Gennemførte initiativer

Flere af skitseprojekterne er blevet gennem-

ført helt eller delvist og har givet en væsentlig

forbedring af kystkvaliteten på strækninger-

ne, særligt hvad angår den æstetiske og re-

kreative værdi. Projekt Danmarks Indre Kyster

har generelt været af stor betydning for synet

på udførelse af kystbeskyttelsen i Danmark.

Ud over at synliggøre problematikken om

kystbeskyttelsens belastning af kysterne, har

projektet anvist løsninger og metoder til,

hvordan kystbeskyttelse kan gennemføres

under afvejningen af økonomiske, rekreative

og natur- og landskabsmæssige interesser.

Projektet har således vist, at det kan lade sig

gøre at udføre kystbeskyttelse samtidigt med,

at kystkvalitet sikres eller endda højnes, hvis

blot den anlægges ud fra en helhedsbetragt-

ning af kysten.

Den store indsamling af viden har ligele-

des dannet grundlag for en forbedring af

rådgivningen og behandlingen af individuelle

kystbeskyttelsessager, og erfaringerne fra

projektet spillede en stor rolle i forbindelse

med revisionen af kystbeskyttelsesloven i

2006.

Tilskudspuljer

Synliggørelsen af de mange kystanlæg i Pro-

jekt Danmarks Indre Kyster har også affødt et

arbejde for at rydde op på kysterne. Udover

at skabe et generelt fokus på uhensigts-

mæssige anlæg, blev der i årene 2007-09

oprettet statslige tilskudspuljer, hvorfra det

har været muligt at søge tilskud til at fjerne

eller forbedre kystbeskyttelse. Senest er der i

2010-2012 oprettet en tilskudspulje til kyst-

beskyttelse på småøer.

Til trods for relativt beskedne puljemidler har

tilskudspuljerne vist, at økonomiske incita-

menter fremmer viljen hos såvel private som

kommunale grundejere til at gennemføre

projekter, som forbedrer kystens kvalitet.

Det kan dog også konstateres, at tildeling

af midler til individuelle oprydningsprojekter

som regel kun har begrænset effekt for større

samlede kyststrækninger.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

Gennemførte initiativer |

Oddesund -

Billederne viser et projekt, hvor uvirksom og skæmmende kystbeskyttelse i form af beton og byggeaf-

fald er blevet fjernet og erstattet af en korrekt opbygget stenkastning med tilskud fra kystpuljen.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

| Gennemførte initiativer

Fokus på kysterne

Erfaringerne fra Projekt Danmarks Indre

Kyster og administrationen af kystbeskyttel-

sesloven har vist, at der generelt er behov for

øget indsigt i kysternes dynamik og udvik-

ling, og i kystbeskyttelsers konsekvenser for

kystens udvikling.

Der er gjort en stor indsats for at sætte fokus

på kysterne og for at skabe et bredt sam-

arbejde mellem interessenterne (borgere,

erhverv og myndigheder) på kysten. Indsat-

sen er bl.a. 1) sket gennem inddragelse af

en bred kreds af eksterne parter i forbindelse

med forarbejdet til lovrevisionen i 2006, 2)

ved i 2008-09 at gennemføre informations-

dage hos kommunerne for i dialog at fremme

helhedsorienterede kystbeskyttelsesprojekter

og præsentere beslutningsstøtteværktøjer

og 3) ved afholdelse af en kystkonference i

2009, hvor 150 deltagere gennem oplæg,

debat og workshops havde mulighed for at

udveksle synspunkter om problemstillingerne

på de danske kyster. En succes som følges op

af en kystkonference i 2011.

Der ydes også en stor løbende vejlednings-

indsats i forbindelse med administrationen af

kystbeskyttelsesloven.

As Hoved -

naturen skal ikke beskyttes mod naturen

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm. om ministeren vil fremsende Kystdirektoratets seneste strategirapport vedrørende kystsikring, til miljø- og fødevareministeren

Foto: Darum-Tjæreborg Dige

Kystdirektoratet

med hovedkontor i Lemvig er en virksomhed under Transportministeriet.

Vi er myndighed for kystbeskyttelse, havne og statens højhedsret over

søterritoriet. Vi rådgiver transportministeren og analyserer, projekterer og

varetager anlæg og drift indenfor kystbeskyttelses- og havneområdet.

Hunderup Luftfoto, Hjørring