Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1655062_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2016 - 7389
Den 25. juli 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 992 (MOF alm. del) stillet den 27. juni 2016
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 992:
”Kan ministeren bekræfte, at Fødevarestyrelsens begrundelse for at give det nye cirkus Trapez
dispensation til at holde Ramboline bl.a. var ”Ramboline er formentlig ikke klar over, at hun er en
elefant, da hun er indfanget som lille unge og dermed ikke vokset op sammen med andre elefanter” og
mener ministeren, at dette er en faglig vurdering?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som har oplyst følgende, som jeg henholder mig
til:
”Fødevarestyrelsen kan oplyse, at dispensationen af 30. marts 2015 til Isabella Enoch / Cirkus
Dannebrog til fortsat hold af Ramboline uden andre elefanter, blev givet på det grundlag, der fremgår
af besvarelsen af spørgsmål MOF 362 (alm. del), af 9. februar 2016.
Udsagnet: ”Ramboline er formentlig ikke klar over, at hun er en elefant, da hun er indfanget som lille
unge og dermed ikke vokset op sammen med andre elefanter” indgår ikke i begrundelsen for at
imødekomme dispensationsansøgningen.”
Esben Lunde Larsen
/
Jens Martin Sonne Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk