Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1651032_0001.png
Staben
J.nr. 16/02166
Ref. JWA
Den 26. maj 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af MOF alm. del -
samrådsspørgsmål BG stilletden 4. maj 2016 af Pia Adelsteen (DF).
MOF alm. del - samrådsspørgsmål BG
”Kan ministeren oplyse hvilke statsligt finansierede forsøgsprojekter,
der er gennemført eller har været planlagt gennemført med "SIC
drænrørssystem"?”
Svar
(Det talte ord gælder)
Indledning
Tak for det, og tak for indkaldelsen til samrådet og også dermed
muligheden for at redegøre for, hvilke statsligt finansierede
forsøgsprojekter, der er gennemført eller har været planlagt
gennemført med ”SIC drænrørssystemet”.
Min fremlæggelse baserer sig på et notat som er oversendt til fru Pia
Adelsteen den 27. april 2016, som spørgeren også refererede til, og
som udvalget har modtaget 25. maj 2016 som MOF alm. del bilag
469.
1. Status for forsøgsprojekter med ”SIC
drænrørssystemet”
Skagen Innovation Center (eller forkortet SIC) ved Poul Jakobsen
markedsfører nedsætning af lodretstående perforerede plastrør som
en kystbeskyttelsesmetode. Rørene skulle virke ved at udligne trykket
i stranden, hvorved mængden af sand, som bølgerne tager med sig ud
i havet, skulle blive reduceret.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 971: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om statsfinansierede forsøgsprojekter med SIC drænrørssystem, til miljø- og fødevareministeren
Transportministeriet, hvorunder Kystdirektoratet på det pågældende
tidspunkt sorterede, finansierede et videnskabeligt forsøg på den
jyske vestkyst syd for Hvide Sande i årene 2005-2008. Forsøget
kostede ca. 8 millioner kr.
Forsøget blev evalueret af to professorer fra hhv. Danmarks Tekniske
Universitet og Aalborg Universitet. Den ene var udpeget af SIC og den
anden af Transportministeriet.
De to professorer udsendte den 23. maj 2008 en fælles
konkluderende erklæring om forsøgets resultater. Erklæringen
afsluttes med følgende sammenfatning, og jeg citerer: "SIC-
drænsystemet har efter eksperternes vurdering ikke en tilstrækkelig
effekt til at være egnet som kystbeskyttelsesmetode.” Citat slut.
Der var i 2010 drøftelser mellem den daværende transportminister
Hans Christian Schmidt (V) og Dansk Folkeparti om et eventuelt nyt
forsøg. Der var forskellige lokaliteter til drøftelse i Vestjylland, i
Nordsjælland og på Nordfyn, men der blev ikke truffet en politisk
beslutning om et nyt forsøg.
I Holland har den statslige myndighed Rijkswaterstaat ligeledes
gennemført et forsøg med trykudligningsrør i perioden 2007-2010.
Konklusionen af det hollandske forsøg var, at effekten på
forsøgsstrækningen svarer til den naturlige variation. Rørene
erstatter således ikke sandfodring som kystbeskyttelsesmetode i
Holland.
Når Kystdirektoratet giver tilladelse til etablering af kystbeskyttelse,
ses der bl.a. på kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og
miljømæssige kvalitet.
Det vil sige, at en kystbeskyttelsesforanstaltning skal være egnet til at
varetage det ansøgte formål, altså at beskytte kysten mod erosion
som følge af bølger og strøm.
På baggrund af det allerede gennemførte treårige danske forsøg – og
det hollandske forsøg ligeledes i statsligt regi - foreligger der
dokumentation for, at rørene ikke er egnede til kystbeskyttelse.
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 971: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om statsfinansierede forsøgsprojekter med SIC drænrørssystem, til miljø- og fødevareministeren
Og det betyder, at der ikke kan opnås tilladelse til etablering af rør
som kystbeskyttelse efter kystbeskyttelsesloven.
2. Afslutning
På baggrund af de resultater, som de allerede udførte forsøg har
tilvejebragt, har jeg ikke i sinde at indgå nye forsøg med
trykudligningsrør. Jeg mener, at det vil være et spild af skatteydernes
penge at finansiere et statsligt forsøg af et produkt, hvis effekt
allerede er blevet påvist at være utilstrækkelig til at blive anvendt som
kystbeskyttelsesmetode.
I tillæg mener jeg, at det må påhvile enhver privat virksomhed for
egen regning at dokumentere effekten af det produkt, man ønsker at
sælge. Det er ikke en opgave, som skal udføres for offentlige midler.
Jeg vil dog gerne benytte lejligheden til at understrege, at
Kystdirektoratet løbende følger udviklingen på det kysttekniske
område og indgår i samarbejder både nationalt og internationalt.
Og der eksisterer allerede anerkendte og veldokumenterede
kystbeskyttelsesmetoder.
Således er sandfodring en af de anerkendte metoder, som
Kystdirektoratet anvender på Vestkysten. Det er en metode, der
beviseligt kan standse kysttilbagerykning, og metoden er desuden
både omkostningseffektiv og skånsom.
Sandfodring er en internationalt anerkendt og veldokumenteret
metode, som benyttes i mange lande bl.a. Brasilien, USA, Tyskland,
Holland og Australien.
Strandene i Rio, Miami og på Sild kystbeskyttes f.eks. med
sandfodring.
Udover beskyttelse bidrager sandfodring således også til at gøre
strandene attraktive og er derved med til at styrke vores
turismeerhverv.
Tak for ordet.
3