Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1650785_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 28. juni 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 954 (MOF alm. del) stillet d. 9. juni 2016 efter
ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 954
”Det fremgår af Amsterdam-erklæringen ”Towards Eliminiating Deforestation from Agricultural
Commodity Chains with European Countries”, at de underskrivende lande vil arbejde med
multistakeholder partnerskaber for at eliminere skovrydning i landbrugsforsyningskæderne. Hvilke
initiativer har regeringen taget - eller planer om at tage - for at leve op til dette?”
Svar
Udenrigsministeriet oplyser, at Danmark støtter fremme af bæredygtig skovforvaltning og bekæmpelse
af ulovlig skovhugst gennem forskellige indsatser.
Danmark støtter over udviklingsbistanden the Sustainable Trade Initiative’s (IDH) indsats for at
fremme bæredygtighed i globale værdikæder. Med støtte fra bl.a. Danmark, har IDH haft succes med
at samle virksomheder og offentlige partnere i partnerskaber med fokus på at adressere udfordringer i
erhvervslivets omlægning til bæredygtig produktion og handel, herunder skovrydning i
forsyningskæderne for bl.a. palmeolie, soja, tropisk tømmer og kakao.
Ligeledes støtter Danmark over udviklingsbistanden World Ressource Institute (WRI), herunder
WRI’s arbejde med at stoppe skovrydning og genplante skov. WRI har bl.a. lanceret Global Forest
Watch som gør det muligt at overvåge skovene virtuelt og sætte ind overfor ulovlig skovrydning og
afbrænding af skov.
Der henvises i øvrigt til besvarelse af spm. 950 og 952.
Esben Lunde Larsen
/
Anders Klöcker
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk