Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1650388_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 26. juni 206
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr.944 (MOF alm. del) stillet den 2. juni 2016
efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 944
”Formålet med L 31 om skrotning af biler var at skabe balance i ordningens indtægter og udgifter.
Forventningen var, at der med udgangen af 2017 vil være balance i ordningen, og at det ville blive
evalueret, om det gav anledning til at justere ordningens indtægter eller udgifter. Vil ministeren
oplyse, hvordan udviklingen har været i antallet at skrottede biler, og om vi i dag er tættere på en
balance i den selvfinansierede ordning mellem indtægter fra miljøafgift og udgifter til
skrotningsgodtgørelser? Forventer ministeren, at det er nødvendigt at justere i afgift eller godtgørelse
på baggrund af udviklingen?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser:
”Ordningen er svær at styre økonomisk igennem årene, da udgifterne typisk er vanskelige at forudsige,
fordi flere faktorer, herunder bilsalget, påvirker udgiftssider i form af udbetalte skrotningsgodtgørelser
og dermed balancen mellem indtægter og udgifter. Siden lovændringen i 2013 har udviklingen i
antallet af skrottede biler været faldende. F.eks. er der i perioden 2014-2015 kun blevet skrottet
220.752 biler mod 247.627 biler i 2012-2013. I perioden januar til maj 2016 blev der skrottet 39.691
biler. Som følge heraf blev ordningens underskud allerede primo 2016 vendt til et overskud på 77,6
mio. kr., og dette overskud forventes at vokse til ca. 176 mio. kr. ultimo 2016.”
På den baggrund forventer jeg, at der skal justeres på både miljøbidraget og skrotningsgodtgørelsen.
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk