Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 23. juni 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 929 (MOF alm. del) stillet den 27. maj 2016
efter ønske fra Karina Due (DF).
Spørgsmål nr. 929
”Ministeren bedes redegøre for, hvad der sker med dyreinternater, der ikke overholder dyreværnslo-
ven samt oplyse, om ministeren vil genoverveje Dansk Folkeparties forslag om, at der skal være en
maxperiode på 3 måneder, når dyr interneres, jf. ændringsforslag til L 92 (samling 2013-14).”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet om håndtering i forhold til dyreinternater, der ikke overholder dyre-
værnsloven, for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Hvis Fødevarestyrelsen ved kontrol i dyreinternater konstaterer, at reglerne i dyreværnsloven eller
regler udstedt i medfør af dyreværnsloven ikke overholdes, kan Fødevarestyrelsen vejlede om reglerne,
meddele en indskærpelse eller et påbud eller politianmelde forholdet. Fødevarestyrelsen har også mu-
lighed for at tilbagekalde en tilladelse til at drive pension eller internat. Hvordan Fødevarestyrelsen
reagerer, afhænger af de konkrete omstændigheder, herunder overtrædelsens art, alvor og omfang.”
Med hensyn til spørgsmålet om en maksimal interneringsperiode kan det fremhæves, at formålet med,
at politiet kan internere hunde, er at give politiet mulighed for at forhindre, at en hund forvolder ska-
de, mens en sag undersøges, en afgørelse træffes eller en eventuel afgørelse om aflivning kan effektu-
res. Endvidere er formålet at forhindre, at hundens ejer eller besidder gemmer hunden af vejen, fx hos
familie eller venner, inden der er truffet afgørelse om, hvorvidt hunden skal aflives.
Forslaget om en maksimal interneringsperiode på 3 måneder vil kunne bevirke, at politiet ikke kan
internere hunden under hele sagens behandling, hvormed der vil kunne opstå risiko for, at hunden
ikke længere er tilgængelig, når en eventuel aflivning skal effektueres, eller der er risiko for, at hunden
bider eller skambider igen, hvis den ikke er interneret. Ved fastsættelse af en maksimal internerings-
periode vil der desuden kunne være et incitament for hundens ejer til at trække sagens behandling ud,
da resultatet heraf vil være, at hunden kommer hjem, mens sagen fortsat behandles.
Jeg mener derfor, at en bestemmelse om en maksimal interneringsperiode vil modarbejde selve for-
målet med reglerne om farlige hunde, som er hensynet til borgernes sikkerhed og tryghed, samt at
sikre, at de farlige hunde ikke skal være en del af gadebilledet.
Esben Lunde Larsen
/
Charlotte Røgild Knudsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk