Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1650186_0001.png
MPU, Alm. del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 424: MPU alm. del - svar på sp... Side 1 af 4
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 424
Offentligt
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. BLS-101-01260
Den 25. februar 2010
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 12. februar 2010
stillet følgende spørgsmål nr. 424 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torben Hansen (S).
Spørgsmål nr. 424 (alm. del)
Vil ministeren oplyse specifikt, hvor det fremgår i henholdsvis EU-retten og i
planloven, at kommunerne ikke kan indføre forbud mod sprøjtegifte i lokal-
planer – også selvom der er store grundvandsforekomster under de fore-
slåede områder? Se artiklen i Århus Stiftidende den 10. februar 2010: »Mil-
jøminister går i rette med Favrskov Kommune«.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen og By- og Landskabsstyrel-
sen, og konklusionen er klar: Det er ikke muligt at fastsætte et forbud mod
anvendelse af pesticider i en lokalplan. Dette ville, som det fremgår neden-
for, være i strid med både den i forvejen restriktive godkendelsesordning for
pesticider og de i planloven fastsatte muligheder for, hvad der kan reguleres
i en lokalplan.
Fordi der spørges specifikt til forholdet til EU-retten og til indholdet af plan-
loven, er der i nedenstående redegjort mere detaljeret herfor.
Miljøstyrelsen har i forhold til spørgsmålet om pesticider udtalt følgende:
»I Danmark har vi en restriktiv godkendelsesordning for pesticider, som er i
overensstemmelse med den totalharmonisering, der foreligger på pesticid-
området i EU. Anvendelsesbegrænsninger skal derfor reguleres i henhold til
direktiv 91/414/EF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler. Miljøsty-
relsen godkender kun pesticider til specifikke anvendelser for hvilke de er
vurderet til ikke at udgøre en uacceptabel risiko for grundvandet.
Den fra efteråret 2009 vedtagne pesticidforordning ændrer ikke ved beskyt-
telsesniveauet i forhold til den restriktive danske godkendelsesordning for
pesticider. Dermed fastholdes godkendelsesordningen også efter imple-
menteringen af forordningen.
Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
http://www.ft.dk/samling/20091/almdel/mpu/spm/424/svar/690670/805211/index.htm
10-06-2016
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 906: Spm. om sprøjtegifte i boligområder med grundvandsinteresser m.v., til miljø- og fødevareministeren
MPU, Alm. del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 424: MPU alm. del - svar på sp... Side 2 af 4
Endvidere stiller rammedirektiv 2009/128/EF for en bæredygtig anvendelse
af pesticider krav om, at brugen af pesticider skal nedbringes til et minimum
eller helt forbydes i visse specifikke områder. I direktivet anføres det, at der
bør træffes passende foranstaltninger for risikohåndtering, og der bør i før-
ste omgang overvejes anvendelse af pesticider med lav risiko samt foran-
staltninger til biologisk bekæmpelse, jf. art. 12 samt præamblens pkt. 16. De
specifikke områder er f.eks. områder der bruges af offentligheden eller ud-
satte grupper, såsom offentlige parker, haver, sportspladser, rekreative om-
råder, skolegårde, legepladser og lignende. Medlemsstaterne får således
mulighed for at fritage de nævnte områder for pesticidanvendelse, men i
overensstemmelse med præamblens pkt. 16 og først når direktivet er blevet
en del af national lovgivning ved implementering. Baggrunden for dette er
ikke grundvandsbeskyttelse, men beskyttelse af de personer, der bevæger
og opholder sig på disse arealer. Det er samtidig endnu ikke taget endelig
stilling til, hvordan direktivet implementeres i dansk ret. Rammedirektivet
skal senest være implementeret i dansk lovgivning den 14. december 2011.
Herudover kan der i forbindelse med beskyttelse af drikkevandsforsyninger
og vandmiljø stilles krav om pesticidanvendelse efter direktivets art. 11, stk.
1, litra d, når dette sker i overensstemmelse med vandrammedirektivet og
pesticidforordningen. Dette kræver en konkret vurdering af risikoen for
grundvandet eller overfladevandet. Det kan f.eks. være særlige sårbare
arealer hvor der kan dokumenteres en særlig risiko for nedsivning eller af-
strømning. Det kræver altså derfor en vurdering af risikoen som er større
end det der tages højde for i selve godkendelsen af de enkelte midler. Der
er allerede i dansk lovgivning et eksempel på dette. Der er tale om de bo-
ringsnære beskyttelsesområder (BNBO`er), som kommunen har pligt til at
vurdere og hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24 til at etablere, hvis der
foreligger en konkret fare (given aktivitet, situation mv.) for grundvandet.
Desuden kan kommunerne, hvis der er vedtaget en indsatsplan for et udpe-
get OSD-område, med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 26 a gennemfø-
re rådighedsindskrænkninger over for grundejere, som er nødvendige for at
sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening.«
By- og Landskabsstyrelsen har i forhold til spørgsmålet om lokalplaners
indhold udtalt følgende:
»Reglerne for lokalplaners indhold er fastsat i planlovens § 15, stk. 2, det
såkaldte lokalplan-katalog. Den konkrete bestemmelse i lokalplankataloget,
som er af interesse ved spørgsmålet om forbud mod pesticid-anvendelse,
er planlovens § 15, stk. 2, nr. 9. Efter denne bestemmelse er det muligt i en
lokalplan at optage bestemmelser om ”udformning, anvendelse og vedlige-
holdelse af ubebyggede arealer, herunder om terrænregulering, hegnsfor-
hold, bevaring af beplantning og beplantningsforhold i øvrigt, herunder be-
plantningens tilladte højde, samt belysning af veje og andre færdselsarea-
ler”.
Oprindeligt er bestemmelsen indsat i loven med henblik på at kunne plan-
lægge helhedsindtrykket af området, dvs. den funktionelle og æstetiske
sammenhæng mellem ejendomme og beplantningens udformning og place-
2
http://www.ft.dk/samling/20091/almdel/mpu/spm/424/svar/690670/805211/index.htm
10-06-2016
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 906: Spm. om sprøjtegifte i boligområder med grundvandsinteresser m.v., til miljø- og fødevareministeren
MPU, Alm. del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 424: MPU alm. del - svar på sp... Side 3 af 4
ring. Ved ændringen af planloven i 2007 (lov nr. 537 af 6. juni 2007 om æn-
dring af planloven (Bypolitik mv.) blev det tilladt at regulere beplantningens
tilladte højde. Begrundelsen for denne ændring var, at byudvikling skal ske
på et bæredygtigt grundlag, og indførelsen af en mulighed for i lokalplan-
lægningen for et område at tilgodese de særlige lysforhold, som solenergi-
anlæg og lavenergibebyggelser kræver for at kunne fungere. I forbindelse
med lovændringen blev der ikke gennemført en ændring af bestemmelsens
indhold til også at omfatte forbud mod pesticidanvendelse.
I forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget i 2007 tilkendegav
miljøministeren, at der var behov for at afdække mulighederne for miljørig-
tigt byggeri. Der blev derfor i forlængelse af lovændringen i 2007 nedsat en
tværministeriel arbejdsgruppe, som skulle afdække mulighederne for i lo-
kalplaner at fastlægge miljømærkekriterierne og/eller stille skærpede miljø-
krav til byggeriets produkter og materialer og forholdet til EU-retten. Rappor-
ten er oversendt til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, se Folke-
tingssamlingen 2007-2008, 2. samling, MPU alm. del - Bilag 127
Det tværministerielle udvalg konkluderede i forhold til planloven, at ”planlo-
ven giver i dag ikke hjemmel til i planlægningen at vælge bestemte materia-
ler ud fra hensynet til miljømæssig bæredygtighed. Derimod kan der i en
lokalplan fastsættes detaljerede bestemmelser om brug af – eller forbud
mod – nærmere angivne materialetyper ud fra hensynet til bebyggelsens
ydre fremtræden”. Denne konklusion ligger i forlængelse af den fortolkning,
som i øvrigt lægges til grund for lokalplaners indhold, se således s. 185, i
Lov om planlægning, kommenteret af Anne Birte Boeck, 2. udg. 2002, Ju-
rist- og Økonomforbundets Forlag, København.
For så vidt angår spørgsmålet om EU-rettens indflydelse på kommunernes
lokale fysiske planlægning, er udgangspunktet, at også kommunerne skal
iagttage de forpligtelser, som følger af EF-traktaten og fællesskabsretten.
Der gælder med andre et udvidet statsbegreb, hvilket fremgår af EF-
Domstolens praksis. Der henvises til den føromtalte rapports s. 6-7, hvor
EF-Domstolens praksis omtales.
Det er således ikke muligt at fastsætte et forbud mod anvendelse af pestici-
der i en lokalplan.«
Jeg henholder mig til begge styrelsers besvarelser.
Ovenstående indebærer, at den af visse kommuner ønskede ordning, hvor
kommunerne vil byudvikle i områder med særlige drikkevandsinteresser -
ved hjælp af et generelt forbud mod brug af pesticider - ikke er lovlig. Kon-
struktionen er som nævnt i strid med den EU-retlige regulering af pesticider.
3
Derudover er det ikke muligt efter planloven at varetage hensyn, som ikke
er en del af de lovlige hensyn efter planloven og som varetages efter anden
lovgivning.
http://www.ft.dk/samling/20091/almdel/mpu/spm/424/svar/690670/805211/index.htm
10-06-2016
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 906: Spm. om sprøjtegifte i boligområder med grundvandsinteresser m.v., til miljø- og fødevareministeren
MPU, Alm. del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 424: MPU alm. del - svar på sp... Side 4 af 4
Karen Ellemann
/ Sven Koefoed-Hansen
4
http://www.ft.dk/samling/20091/almdel/mpu/spm/424/svar/690670/805211/index.htm
10-06-2016