Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 31. maj 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 905 (MOF alm. del) stillet 24. maj 2016
efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 905
”Vil ministeren oversende fiskernes tilkendegivelse i forhold til råstofindvinding i Øresund, som lovet
under besvarelsen af § 20-spørgsmål nr. S 1095 den 18. maj 2016?”
Svar
Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen er løbende i kontakt med fiskere med interesser i Øresund,
herunder for råstofindvinding i sundet.
Kystfiskerne i Øresund er generelt set organiseret i to foreninger. Der er Foreningen for Skånsomt
Kystfiskeri (FSK) og Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO). Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri giver
generelt udtryk for, at de mener, at der ikke bør foregå råstofindvinding i Øresund, og at der bør
indføres et forbud mod råstofindvinding i Øresund. Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) giver
generelt udtryk for, at de anerkender, at samfundet har brug for råstoffer, og at der i Øresund ligesom i
andre farvande er behov for råstofindvinding. Samtidig skal det sikres, at råstofindvindingen sker i
balance med havmiljøet.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk