Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1646156_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2016-6125
Den 14. juni 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 902 (MOF alm. del) stillet den 24. maj 2016
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 902
”Vil ministeren oplyse, om der i den danske pelsdyrproduktion benyttes foder baseret på kød fra
hvaler, f.eks. importeret foder fra Norge, hvor hvalkød ifølge en rapport fra the Environmental
Investigation Agency indgår i store mængder (https://eia-international.org/norwegian-whale-meat-
linked-to-countrys-fur-industry)?”
Svar
”Jeg har forelagt spørgsmålet Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
Fødevarestyrelsen er ikke bekendt med anvendelse af foder, som indeholder hvalkød, i den danske
pelsdyrproduktion. Det følger af EU reglerne, at animalske biprodukter, som stammer fra havpattedyr,
herunder hvaler som udgangspunkt ikke må anvendes som pelsdyrfoder. Det er ikke muligt at
importere pelsdyrfoder, der indeholder hvalkød. Danmark importerer pelsdyrfoder fra Norge, som
indeholder fisk.”
Esben Lunde Larsen
/
Per Henriksen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk