Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1643694_0001.png
7. juni 2016
J.nr. 16-0659163
Til Folketinget – Miljø- og Fødevareudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 891 af 18. maj 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 891: Spm. om en afvikling af den danske nøddeafgift eventuelt i forbindelse med omlægning af afgifter, til skatteministeren
1643694_0002.png
Spørgsmål
Danmark er det eneste land i verden med en særlig afgift på nødder, og da nødder i forve-
jen ikke er billige, må denne afgift nødvendigvis ramme de dårligere stillede hårdest.
Nødder er desuden bredt anerkendt for at være sunde fødevarer. Ved en afvikling af
nøddeafgiften ville således bl.a. kunne opnås følgende: 1) Danmark ville have en afgift
mindre, 2) dårligere stillede borgere vil have bedre muligheder for at købe nødder og 3)
dette ville qua nødders sundhedsværdi give et positivt bidrag til folkesundheden. Ministe-
ren bedes oplyse, om ministeren i lyset af dette kunne støtte en afvikling af den danske
nøddeafgift eventuelt i forbindelse med omlægning af afgifter.
Svar
Råstofafgiften er en del af chokoladeafgiftsloven, der blev indført i 1922 som en beskat-
ning af luksusvarer. Råstofafgiften omfatter nødder og lignende, dvs. varer som kan an-
vendes til at fremstille chokoladeafgiftspligtige varer, fx kan mandler anvendes til at frem-
stille marcipan.
Regeringen ønsker, at det skal være billigere og lettere at drive virksomhed i Danmark –
herunder vil vi se på muligheden for at lette og rydde op i de nationale punktafgifter. I
den forbindelse vil det være relevant at få analyseret, hvor der kan opnås de største effek-
ter i forhold til bl.a. vækst og beskæftigelse og nedbringelse af erhvervslivets administrati-
ve byrder. Chokoladeafgiftsloven vil selvfølgelig indgå i denne analyse.
En afskaffelse eller ændring af chokoladeafgiftsloven skal naturligvis også ses i relation til
afgiftens størrelse. I 2016 forventes chokoladeafgiftsloven at indbringe ca. 2,5 mia. kr., så
hvis afgiften skal afskaffes, skal der findes alternativ finansiering af en betydelig størrelse.
Side 2 af 2