MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

Vandmiljøplan II

– slutevaluering

Danmarks Miljøundersøgelser

Miljøministeriet

Danmarks JordbrugsForskning

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

Vandmiljøplan II

– slutevaluering

Forfattere:

Ruth Grant

Danmarks Miljøundersøgelser

Jesper Waagepetersen

Danmarks JordbrugsForskning

Udgiver:

Danmarks Miljøundersøgelser

Miljøministeriet

Udgivet:

December 2003

Oplag:

500 eksemplarer

Tryk:

Schultz Graﬁsk

Papir:

Cyclus Print

ISBN:

87-7772-776-2

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

Vandmiljøplan II

– slutevaluering

Ruth Grant

Danmarks Miljøundersøgelser

Jesper Waagepetersen

Danmarks JordbrugsForskning

December 2003

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

[Tom side]

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

Indhold

Sammenfatning

Baggrund

VMP II aftalen

Reduktionsmål og ny vurdering af kvælstof- udvaskning

Dette notat

Metoder og datakilder

Beregningsproceduren

Datakilder for gødningsforbrug og arealopgørelse

Modelberegning af kvælstofudvaskning på

landsplan 1984-2002

Princip for modelberegning af kvælstofudvaskning

Kvælstofudvaskning og kvælstofbalancer

Udvikling i kvælstofudvaskning under vandmiljøplanerne

Udvikling i andre indikatorer for kvælstofomsætningen i

landbruget

Gennemgang af de enkelte virkemidler 1998-

2002 samt prognose for 2003

Arealrelaterede virkemidler

Forbedret foderudnyttelse

Gødningsrelaterede tiltag

Ændret arealanvendelse og husdyrproduktion, 1998-2003

Oversigt over effekt af de enkelte virkemidler i VMP II samt

prognose for 2003

Samlet vurdering af vandmiljøplanerne

Effekt på vandmiljøet

Effekt af kvælstof på vandmiljøet

Udvikling i kvælstofindholdet i vandmiljøet

Baggrundsnotater og øvrig litteratur

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

Sammenfatning

Aftalen om Vandmiljøplan II (VMP II) af 17. februar 1998 var en op-

følgning på Vandmiljøplan I fra 1987 og Handlingsplanen for Bære-

dygtigt Landbrug fra 1991. Aftalen indebar iværksættelse af en bred

vifte af virkemidler, som skulle sikre at reduktionsmålet fra 1987 blev

nået inden udgangen af 2003.

I VMP I blev det antaget at den samlede kvælstofudledning til vand-

miljøet udgjorde 260.000 tons N pr år, fordelt med henholdsvis

230.000 tons N pr år som markbidraget (udvaskning fra rodzonen) og

30.000 tons pr år som gårdbidraget (direkte udledninger). VMP I in-

debar at landbrugets udledning skulle reduceres med i alt 127.000

tons N pr år, idet reduktionsmålet for markbidraget var 100.000 tons

N pr år, mens den øvrige reduktion skulle komme fra stop for direkte

udledninger. Målsætningen var således, at den samlede udledning af

kvælstof skulle reduceres med 49 %. I VMP II blev reduktionsmålet

for markbidraget på 100.000 tons N bibeholdt. Beregningerne i Midt-

vejsevalueringen af VMP II i 2000 blev foretaget i forhold til disse

forudsætninger.

Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og Danmarks Miljøundersøgel-

ser (DMU) foretog i 2002 en ny beregning af kvælstofudvaskningen

tilbage i tiden. Denne viste at udvaskningen midt i 1980’erne havde

været væsentlig større end tidligere antaget. Dette skyldes bl.a. at

man tidligere havde undervurderet hvor meget kvælstof der blev ud-

skilt i husdyrgødningen, og tillige undervurderet mængden af ned-

bør og dermed udvaskningen fra landbrugsarealerne.

DMU og DJF skal ifølge VMP II aftalen foretage en slutevaluering af

virkemidlerne ved udgangen af 2003. Slutevalueringen tager ud-

gangspunkt i den nye vurdering af kvælstofudvaskningen i

1980’erne.

Effekten af vandmiljøplanerne er opgjort ved modelberegning af

kvælstofudvaskningen på landsplan for perioden fra midt i 1980’erne

og frem til 2002. Der er til dette formål anvendt tre forskellige model-

beregninger og taget udgangspunkt i statistiske data for arealanven-

delse og landbrugspraksis, herunder gødskning. Endvidere er der

foretaget en vurdering af den opnåede effekt af de enkelte virkemid-

ler i VMP II frem til 2002. Da der kun foreligger data til og med 2002

er den samlede effekt af vandmiljøplanerne også baseret på en prog-

nose for 2003.

Modelberegningerne viser at udvaskningen i midten af 1980’erne var

i størrelsesordenen 311.000 tons N pr år, mens udvaskningen er faldet

til ca. 168.000 tons N pr år i 2002, svarende til et fald på ca. 143.000

tons N pr år. Der er imidlertid store usikkerheder forbundet med så-

vel de bagvedliggende data som med beregningen af kvælstofud-

vaskning. Usikkerhederne er vurderet i notatet.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

På baggrund af den opstillede prognose for implementering af VMP

II tiltagene og udviklingen i arealanvendelse og husdyrproduktion i

2003, vurderer DMU og DJF at udvaskningen vil falde yderligere

med ca. 6.000 tons N pr år, når VMP II er fuldt implementeret. Her-

ved forventes, at den samlede effekt af vandmiljøplanerne og udvik-

ling i landbruget i øvrigt vil udgøre en reduktion i kvælstofudvask-

ningen på ca. 149.000 tons N pr år siden midten af 1980erne. Det sva-

rer til en reduktion på ca. 48 %

Beregningerne understøttes af opgørelser over det totale kvælstof-

overskud i landbruget som er faldet med ca. 184.000 tons N pr år fra

midt 1980’erne og frem til 2002. Målinger af kvælstofkoncentrationer i

jordvandet der forlader rodzonen viser også et signifikant fald. Un-

dersøgelser fra det Nationale Overvågningsprogram for vandmiljøet

viser, at kvælstofkoncentrationerne i vandløb, der afvander land-

brugsoplande, er reduceret med ca. 31 % i perioden 1989-2002, og at

landbrugets bidrag til kvælstofafstrømning til havet er reduceret med

ca. 30 % i samme periode.

Gennemgangen af de enkelte tiltag viser at den forbedrede foderud-

nyttelse er forløbet som forventet, og ligeledes har de gødningsrelate-

rede tiltag haft den forventede effekt på gødningsforbruget. Derimod

er de arealrelaterede tiltag, og herunder specielt retablering af våd-

områder, ikke blevet implementeret så hurtigt som forventet i Midt-

vejsevalueringen. Endvidere har effekten af vådområder været min-

dre end oprindelig forventet.

Sammenfattende kan det konkluderes, at den samlede effekt af

vandmiljøplanerne viser en reduktion i kvælstofudvaskningen på ca.

48 %. Dette resultat er meget tæt på den oprindelige målsætning.

Målsætningen ligger indenfor den usikkerhed, som beregningerne er

forbundet med.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

[Tom side]

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

Baggrund

VMP II aftalen

Aftalen om Vandmiljøplan II (VMP II) af 17. februar 1998 er en op-

følgning på Vandmiljøplan I fra 1987 og Handlingsplanen for Bære-

dygtigt Landbrug fra 1991.

I aftalen om VMP II indgår at Danmarks Miljøundersøgelser og

Danmarks JordbrugsForskning skal foretage en slutevaluering af

iværksatte foranstaltninger ved udgangen af 2003.

Reduktionsmål og ny vurdering af kvælstof-

udvaskning

Ved vedtagelsen af VMP I i 1987 blev det antaget at den samlede

kvælstofudledning til vandmiljøet udgjorde 260.000 tons N pr år, for-

delt med henholdsvis 230.000 tons N pr år som markbidraget (ud-

vaskning fra rodzonen) og 30.000 tons pr år som gårdbidraget (di-

rekte udledninger). VMP I indebar at landbrugets udledning skulle

reduceres med i alt 127.000 tons N pr år, idet reduktionsmålet for

markbidraget var 100.000 tons N pr år, mens den øvrige reduktion

skulle komme fra stop for direkte udledninger. Målsætningen var

således, at den samlede udledning af kvælstof skulle reduceres med

49 %. I VMP II blev reduktionsmålet for markbidraget på 100.000 tons

N bibeholdt.

I forlængelse af Midtvejsevalueringen i 2000 blev der i 2002 foretaget

en ny vurdering af kvælstofudvaskningen tilbage i tid. Denne viste at

kvælstofudvaskningen midt i 1980’erne snarere var i størrelsesorde-

nen 310.000-320.000 tons N pr år. Årsagen til den større udvaskning

er dels at husdyrgødningsmængden har været større end tidligere

antaget, dels at der er fremkommet ny viden omkring vandbalancen.

Desuden indgår der i det nye estimat nogle overvejelser vedrørende

gårdbidraget i 1980’erne, idet en reduktion i gårdbidraget alt andet

lige betyder at den tilsvarende gødningsmængde bringes ud på mar-

kerne hvor det bidrager til kvælstofudvaskning fra rodzonen.

Med baggrund i de ændrede forudsætninger er slutevalueringen af

VMP II foretaget med udgangspunkt i den nye vurdering af kvæl-

stofudvaskningens størrelse.

Dette notat

Dette notat rapporterer slutevalueringen af VMP II. Der tages som

nævnt udgangspunkt i den nyeste viden, herunder i revurderingen af

kvælstofudvaskning midt i 1980’erne.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

Ved udgangen af 2003 er alle virkemidlerne i VMP II enten fuldt im-

plementeret i landbruget, eller der er indgået bindende aftaler om

implementering. På tidspunktet for slutevalueringen foreligger der

imidlertid kun data for gødningsanvendelse og landbrugspraksis til

og med 2002. Slutevalueringen baseres derfor på en evaluering af den

opnåede effekt af virkemidlerne indtil udgangen af 2002, kombineret

med en prognose for effekten af implementerede og aftalte virke-

midler frem til udgangen af 2003. En oversigt over virkemidlerne

samt deres implementering i landbruget er vist i nedenstående ske-

ma.

Oversigt over tiltag i Vandmiljøplan II

Tiltag implementeret i landbruget til og med

2002

Arealrelaterede tiltag

Retablering af vådområder

Arealudtagning 1998-2002

Udtagning samt bindende aftaler i

2003 om udtagning

Skovrejsning

Arealudtagning 1998-2002

Tiltag der skal tælle med i prog-

nosen for 2003

SFL

Arealudtagning 1997-2002

Økologisk jordbrug

Fuld omlægning af arealer 1998-2003

Fuld omlægning plus arealer under

omlægning

Yderligere udvikling i 2003

Forbedret foderudnyttelse

Løbende udvikling 1998-2002, baseret på aktu-

el fodringspraksis

Gødningsrelaterede tiltag

Skærpede harmonikrav

Skærpelse for kvæg fra dec. 1998

Skærpelse for kvæg og svin fra dec.

2002

6 % efterafgrøder

Implementeret fra 1999

Nedsatte gødningsnormer

10 % reduktion fra 1999

Skærpet krav til udnyttelse

af husdyrgødning

Opfølgning

på midtvejsevaluering

Arealordninger

5 % øget udnyttelses krav i hvert af årene 2000

og 2002

5 % øget udnyttelseskrav fra 2003

Gældende fra 2002:

Forbedrede muligheder for retablering af våd-

områder

Eftervirkning på p.t. 12 kg N pr ha indregnes

Efterafgrøder

Revision af gødningsnormer Gælder for vinterbyg og vinterhvede, vedvaren-

de græs, græsefterslet, udlæg og brak. Des-

uden begrænsning af areal med brødhvedetil-

læg til 50.000 ha

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

Notatet omfatter en beskrivelse af metoder og datakilder, en beskri-

velse af udviklingen i kvælstofudvaskning og andre indikatorer for

kvælstofomsætningen i landbruget for perioden fra midt i 1980’erne

til 2002, en gennemgang af de enkelte virkemidler i VMP II 1998-2002

samt en prognose for 2003, en samlet vurdering af effekten af vand-

miljøplanerne og en beskrivelse af effekten af vandmiljøplanerne på

vandmiljøet.

Som grundlag for nærværende notat har DMU og DJF udarbejdet en

række faglige notater på specifikke områder. Endvidere har Fødeva-

reøkonomisk Institut udarbejdet et notat vedrørende den forventede

udvikling i arealanvendelse og husdyrproduktion for 2003. Samtlige

notater er anført i afsnit 7 og er tilgængelige på DMU’s og DJF’s

hjemmesider, henholdsvis

www.dmu.dk

www.agrsci.dk.

Forud for offentliggørelsen af slutevalueringen og baggrundsnotater-

ne har disse været i faglig høring hos en række fagfæller, som DMU

og DJF inviterede til seminar om slutevalueringen i juni 2003 på

Forskningscenter Foulum.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

[Tom side]

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

Metoder og datakilder

Beregningsproceduren

Beregningen af effekten af vandmiljøplanerne er udført i to trin: Først

er der foretaget en opgørelse af effekten af VMP I og Handlingspla-

nen for Bæredygtigt Landbrug, dernæst er der foretaget en opgørelse

af effekten af VMP II.

VMP I og Handlingsplanen for Bæredygtigt Landbrug var fuldt im-

plementeret ved udgangen af 1998. Effekten heraf er opgjort ved en

modelberegning af kvælstofudvaskningen på landsplan for perioden

fra midt i 1980’erne og frem til 1998. Der er stor usikkerhed på mo-

delberegning af kvælstofudvaskning. Derfor er der anvendt tre for-

skellige modelberegninger. Datagrundlaget er statistiske data for are-

alanvendelse og landbrugspraksis, herunder gødskningspraksis.

Effekten af VMP II tiltagene på kvælstofudvaskningen er herefter op-

gjort ved to forskellige procedurer.

Procedure 1:

I den første procedure er udvaskningen af kvælstof på

landsplan modelberegnet for hele landbrugsarealet for perioden fra

1998 og frem til udgangen af 2002. Hertil er anvendt samme tre

modelkoncepter m.v., som nævnt ovenfor. Modelberegningen viser

den samlede effekt af VMP II frem til 2002.

Procedure 2:

I den anden procedure er der foretaget en evaluering af

de enkelte virkemidler hver for sig. Som udgangspunkt er anvendt

arealanvendelsen og gødningsforbruget i 1998 samt den beregnede

udvaskning for 1998. De arealrelaterede tiltag er herefter vurderet ud

fra den opnåede arealudtagning samt typetal for udvaskningen.

Effekten af forbedret fodringspraksis er vurderet ud fra opdatering af

normtallene for husdyrgødning samt koefficienter for udvaskning fra

husdyrgødning. De gødningsrelaterede tiltag er vurderet ud fra

ændringer i forbrug af handelsgødning og en funktion, der beskriver

kvælstofudvaskningen i relation til ændringer i handelsgødnings-

forbruget. Der er også stor usikkerhed på denne type opgørelser.

Summen af effekten af de enkelte virkemidler er sammenholdt med

effekten fremkommet ved modelberegningen nævnt ovenfor.

Prognose for 2003:

Herefter er der både ved procedure 1 og 2 foretaget

en prognose for 2003. Resultatet af denne prognose er lagt til resulta-

tet fra de to nævnte procedurer.

Datakilder for gødningsforbrug og arealopgørelse

Til evalueringen er der anvendt en række datakilder: Danmarks Stati-

stik, det Centrale Husdyrregister (CHR), det Generelle Landbrugsre-

gister (GLR), landmændenes lovpligtige gødningsregnskaber ind-

sendt til Plantedirektoratet, Plantedirektoratets kontrolrapporter for

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

gødningsregnskaber (tilfældigt udvalgte) samt data fra landovervåg-

ningsprogrammet under det Nationale Overvågningsprogram.

En opgørelse foretaget af DMU og DJF har vist at handelsgødnings-

forbruget i gødningsregnskaberne og kontrolrapporterne i 1998-2000

var mindre end i Danmarks Statistik, mens der er god overensstem-

melse mellem de to kilder i sidste del af VMP II perioden (2001-2002).

Husdyrgødningsforbruget har endvidere været lavere igennem hele

perioden i gødningsregnskaber og kontrolrapporter end opgjort på

baggrund af husdyrholdet fra Danmarks Statistik. I evalueringen af

VMP II er der anvendt data fra Danmarks Statistik. De øvrige data-

kilder er anvendt som dokumentation for aktuel gødskningspraksis

og som nøgle for fordeling af gødning ved opskalering til landsplan.

Tabel 1

Oversigt over handelsgødning og husdyrgødning opgjort af DMU og

DJF for forskellige datakilder anvendt i evalueringen af VMP II.

Handelsgødning

(kg N/ha)

1999

Danmarks Statistik

Landmændenes gødningsregnskaber

Plantedirektoratets kontrolrapporter

2002

Husdyrgødning

(kg N/ha)

1999

2002

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

Modelberegning af kvælstofudvask-

ning på landsplan 1984-2002

Dette afsnit præsenterer resultatet af modelberegninger af kvælstof-

udvaskning på landsplan fra midt 1980’erne til 2002. Der er stor usik-

kerhed på sådanne opgørelser, dels på grund af usikkerhed på da-

tagrundlaget og manglende viden om landbrugspraksis specielt til-

bage i tid, dels på grund af usikkerhed på modelberegningen og op-

skaleringen til landsplan.

Der er derfor anvendt tre forskellige principper til modelberegnin-

gen. Endvidere er beregningen af kvælstofudvaskning kvalitetssikret

ved en sammenligning med kvælstofbalancen på landsplan.

Princip for modelberegning af kvælstofudvaskning

Den første beregning er en landsberegning med SKEP/DAISY. Der er

taget udgangspunkt i en lang række grundlæggende beregninger

med den dynamiske model DAISY og en detaljeret opskaleringsmo-

del SKEP. I SKEP arbejdes der på kommuneniveau med opstilling af

sædskifter og gødningsplaner som er tilpasset statistiske data for

kommunen, amtet og hele landet.

Den anden beregning er ligeledes en landsberegning, men med an-

vendelse af den empiriske model N-LES3. Beregningen er udført på

de opstillede sædskifter i SKEP. Opskaleringen til landsplan er altså

sket efter samme principper som ved SKEP/DAISY.

Ved den tredje beregningsprocedure er der taget udgangspunkt i

aktuel landbrugspraksis i fem landovervågningsoplande under det

Nationale Overvågningsprogram. Oplandene består af 2 sandjords-

og 3 lerjordsoplande. Udvaskningen er beregnet med den empiriske

model N-LES3, hvorefter beregningerne er opskaleret til landsplan.

Resultatet af de tre beregninger er vist i figur 1, mens gennemsnittet

af de tre beregninger er anvendt i tabel 2 og de efterfølgende vurde-

ringer.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

350

Udvaskning (1000 tons N)

300

250

200

150

100

84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02

SKEP/DAISY

N-LES3 landsplan

N-LES3 landovervågning

Figur 1.

Beregning af kvælstofudvaskning på landsplan ved tre forskellige

metoder.

Kvælstofudvaskning og kvælstofbalancer

Som kvalitetssikring af modelberegningen er den beregnede kvæl-

stofudvaskning i det følgende vurderet i forhold til en opgørelse af

kvælstofbalancen på landsplan.

Kvælstof tilføres landbruget via importeret handelsgødning og foder,

ved deposition (nedfald) fra atmosfæren og ved kvælstoffiksering

(planter der henter kvælstof fra luften). Fraførslen sker ved salg af

vegetabilske og animalske produkter. Forskellen, også kaldet over-

skuddet, omfatter dels kvælstof der tabes til omgivelserne ved ud-

vaskning, denitrifikation og ammoniakfordampning, dels en eventuel

ændring i jordens indhold af organisk bundet kvælstof. Datainput til

balanceopgørelsen er fortrinsvis statistiske data for købte og solgte

varer, hvorfor det er muligt at bestemme overskuddet relativt nøjag-

tigt. DJF og DMU vurderer at kvælstofoverskuddet med stor sand-

synlighed ligger indenfor et interval på -10.000 til +25.000 tons N i

forhold til den beregnede værdi. En væsentlig årsag til usikkerheden

er usikkerhed på opgørelse af kvælstoffikseringen.

Tabel 2 viser kvælstofoverskuddet samt særskilte opgørelser af de

enkelte tabsposter. Ud fra denne opgørelse vurderes udvaskningen

med stor sandsynlighed at ligge i intervallet 270.000-370.000 tons N

pr år midt i 1980’erne, og i intervallet 150.000-210.000 tons N pr år i

2002.

Når man lægger de beregnede tabsposter for kvælstofudvaskning,

ammoniakfordampning og denitrifikation sammen og sammenligner

med landbrugets overskud af kvælstof, er der en rest som det ikke

umiddelbart er muligt at redegøre for. Det kan betyde at der er en sy-

stematisk undervurdering af en eller flere af tabsposterne, eller at der

forekommer en ophobning af kvælstof i jorden.

I udgangspunktet midt i 1980’erne og ved slutningen af VMP II peri-

oden er restleddene af samme størrelse. I den mellemliggende perio-

de har restmængden derimod været større. Det kan skyldes at visse

af tabsposterne har været undervurderet i den pågældende periode,

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

og det giver en usikkerhed med hensyn til hvornår i perioden ud-

vaskningsreduktionen især har fundet sted.

Over hele perioden fra midt i 1980’erne til 2002 er det beregnede

kvælstofoverskud faldet med 184.000 tons N pr år, og summen af

tabsposterne for kvælstofudvaskning, ammoniakfordampning og de-

nitrifikation er faldet med 189.000 tons N pr år. På trods af de store

usikkerheder er det derfor DMU’s og DJF’s konklusion at den viste

beregning af reduktion i udvaskning er en pålidelig og robust vurde-

ring.

Tabel 2

Kvælstofoverskud og opgørelse af tabsposter (1.000 tons kvælstof).

Udvaskningen er angivet som gennemsnittet af tre modelberegninger.

Høstår

Kvælstof-

overskud

Beregnet

Udvaskning

Ammoniak

fordamp.

Beregnet

Denitrifi-

kation,

mark

Beregnet

Rest, inkl.

ændr. i jordens

kvælstofpulje

Beregnet

Skønnet

interval

1984

500

311

270-370

113

1989

481

274

108

1995

1996

1997

1998

429

405

399

410

235

219

213

207

190-250

1999

2000

2001

2002

382

363

338

316

192

179

174

168

150-210

1) det forudsættes at al husdyrgødning blev bragt ud på marken

2) inklusiv tab ved denitrifikation i stald og lager

Udvikling i kvælstofudvaskning under

vandmiljøplanerne

Tabel 3 viser udviklingen i den modelberegnede kvælstofudvaskning

under vandmiljøplanerne. Midt i 1980’erne, inden gennemførelse af

nogen reguleringer af landbrugets gødningsforbrug, er udvaskningen

opgjort til ca. 311.000 tons N pr år. Virkemidlerne i VMP I og Hand-

lingsplanen for Bæredygtig Landbrug samt udviklingen i landbruget

har bevirket at udvaskningen er faldet til ca. 207.000 i 1998. Frem til

2002 er udvaskningen faldet yderligere til ca. 168.000 tons N pr år.

Dette svarer til en samlet reduktion på godt 143.000 tons N pr år. En

del af ændringen skyldes at arealer er gået ud af produktion. Når

kvælstofudvaskningen opgøres pr arealenhed er udvaskningen faldet

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

fra ca. 110 kg N pr ha midt i 1980’erne til 78 kg N pr ha i 1998 og

yderligere til 63 kg N pr ha i 2002.

Modelberegningen omhandler det dyrkede areal. Heri indgår ikke

vådområder og skov. Derfor er der efterfølgende korrigeret for ef-

fekten af at etablere vådområder og for udvaskningen fra skovrejs-

ningsarealet.

Tabel 3

Udviklingen i kvælstofudvaskning for hele landet fra midt 1980’erne

til 2002.

År

Handlingsplaner

Dyrket areal

1000 ha

1984

1989

1998

2002

Ingen regulering

NPo planen

VMPI og Handlingsplan f. Bære-

dygtig Landbrug

VMP II, delvis implementeret

Kvælstofudvaskning

tons N

311.000

274.000

207.000

168.000

kg N/ha

110

2.834

2.774

2.673

2.665

1) yderligere implementering i 2003 af arealtiltag, forbedret foderudnyttelse

og 5 % øget krav til udnyttelse af husdyrgødning

Udvikling i andre indikatorer for kvælstofomsæt-

ningen i landbruget

Målinger i rodzonevand

Den beregnede udvikling i kvælstofudvaskningen stemmer overens

med målinger i rodzonevandet i fem landovervågningsoplande un-

der det Nationale Overvågningsprogram. Overvågningen har været

gennemført siden 1989, og der foreligger data for perioden til og med

2002. Dataene viser at de vandføringsvægtede koncentrationer er fal-

det med 32-47 % i denne periode. Spredningen på tallene er dog stor.

I samme periode er de modelberegnede udvaskninger af kvælstof på

landsplan faldet med 39 % (figur 2).

Kvælstofkoncentration (mg N l

-1

)

Kvælstofudvaskning (kg N ha

-1

)

5 landbrugsoplande

120

100

Landsplan

Figur 2

Vandføringsvægtede kvælstofkoncentrationer baseret på målinger i

rodzonevandet i fem landbrugsoplande under det Nationale Overvågnings-

program og den modelberegnede udvaskning af kvælstof på landsplan.

Gødningsforbruget og det totale kvælstofoverskud i landbruget

Regulering af kvælstofforbruget har været en nøgleparameter i

vandmiljøplanerne, specielt i form af krav til øget udnyttelse af hus-

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

dyrgødning, forbedret foderudnyttelse samt reduktion i gødnings-

normerne. Herved er handelsgødningsforbruget i perioden fra 1984

til 2002 reduceret fra ca. 406.000 til 206.00 tons kvælstof pr år. Mæng-

den af husdyrgødning udbragt på markerne er i samme periode fal-

det fra ca. 263.000 til 234.000 tons kvælstof. Det betyder et samlet fald

på 229.000 tons N pr år (figur 3).

Det totale kvælstofoverskud i landbruget er faldet med 184.000 tons

N pr år fra 1984 til 2002. I samme periode er den modelberegnede

kvælstofudvaskning reduceret med ca. 143.000 tons N pr år (figur 3),

mens ammoniakfordampning og denitrifikation er reduceret med ca.

46.000 tons N pr år. Reduktion i det totale overskud følger således re-

duktionen i de opgjorte tabsposter.

600

Kvælstof (1000 tons)

500

400

300

200

100

500

400

300

200

100

Handelsgødning

Husdyrgødning

Ammoniakford.+denitri

Udvaskning

Total N-overskud

Figur 3

Forbrug af kvælstofgødning samt overskud og tab af kvælstof på

landsplan

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

[Tom side]

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

Gennemgang af de enkelte virke-

midler 1998-2002 samt prognose for

2003

Dette afsnit beskriver implementeringen af de enkelte virkemidler i

VMP II og giver en vurdering af deres effekt på kvælstofudvasknin-

gen. Afsnittet beskriver den opnåede effekt i perioden 1998-2002 og

giver en prognose for 2003.

Der er stor usikkerhed på denne type af opgørelser. I praksis vil de

enkelte virkemidler spille sammen, hvilket betyder at en overvurde-

ring af et virkemiddel kan resultere i en undervurdering af andre vir-

kemidler. Ved den gennemgang af virkemidlerne, som er anvendt

her, vil usikkerheden i stor udstrækning blive opsamlet i effekten af

de gødningsrelaterede virkemidler.

Arealrelaterede virkemidler

Som udgangspunkt for beregningerne anvendes den modelberegne-

de udvaskning i 1998 på 78 kg N pr ha og det gennemsnitlige effekti-

ve gødningsforbrug i landmændenes gødningsregnskaber for 1998 på

138 kg N pr ha. Det effektive gødningsforbrug er sammensat af han-

delsgødningsforbruget og den effektive del af husdyrgødningen. For

visse af de arealrelaterede virkemidler er der desuden taget hensyn til

arealernes anvendelse forud for implementering af tiltagene.

Vådområder

Vådområder kan fjerne nitrat fra gennemstrømmende grundvand, fra

drænvand der overrisler eller gennemstrømmer vådområdet, og fra

vand der oversvømmer arealet. Ved Midtvejsevalueringen af VMP II

var forventningen at der kunne retableres 8.000-12.500 ha vådområ-

der i perioden 1998-2003.

Skov- og Naturstyrelsen har oplyst at der ved udgangen af 2002 er

genoprettet ca. 515 ha vådområder, og at der ved udgangen af 2003

forventes at være retableret eller indgået bindende aftaler om retable-

ring af i alt 2.900 ha vådområder.

DMU har på baggrund af overvågningsresultater fra vådområder og

en gennemgang af amternes beregninger i forundersøgelserne vurde-

ret at de retablerede vådområder årligt kan fjerne ca. 265 kg N pr ha,

hvilket er noget mindre end den oprindelige antagelse om en effekt

på 350 kg N pr ha. Dette skyldes at de gennemførte projekter har en

forholdsvis stor grad af naturgenopretning frem for alene at sigte på

kvælstoffjernelse. Desuden er der etableret relativt flere lavvandede

søer og overrislings- og oversvømmelsesprojekter end forudsat, og

for nogle af disse projekttyper er der et forholdsvist lavt reduktions-

potentiale.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

Det vurderes at retablering af vådområder frem til 2002 har medført

en reduktion i kvælstofudledningen på ca. 150 tons N pr år, mens

prognosen ved udgangen af 2003 viser en samlet reduktion i udvask-

ningen på ca. 800 tons N pr år.

Ved midtvejsevalueringen af VMP II blev det klart, at retablering af

vådområder tager lang tid, og at der kan være behov for at anlægge

en lidt længere tidshorisont end 2003. Derfor har miljøministeren og

fødevareministeren i samråd besluttet at der også efter udløbet af

2003 kan godkendes projekter til gennemførelse.

Skovrejsning

Ved midtvejsevalueringen af VMP II var forventningen at der kunne

rejses skov på 18.000 ha i perioden 1998-2003.

Skov- og Naturstyrelsen har opgjort skovrejsningsarealet frem til

2002 til 11.889 ha og vurderer at der ved udgangen af 2003 vil være

rejst skov på i alt 14.194 ha. Forskningscentret for Skov og Landskab

har vurderet at udvaskningen af kvælstof fra skov på tidligere land-

brugsarealer vil udgøre ca. 12 kg N pr ha pr år på langt sigt, mod tid-

ligere antaget 10 kg N pr ha pr år. Det vurderes herved at skovrejs-

ning frem til 2002 har medført en reduktion i kvælstofudvaskning på

ca. 600 tons N pr år, mens prognosen ved udgangen af 2003 viser en

samlet reduktion i udvaskningen på ca. 800 tons N pr år.

Særligt Følsomme Landbrugsarealer (SFL)

Indenfor de Særligt Følsomme Landbrugsarealer kan der indgås af-

tale om etablering af miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-

ordninger). Af ordninger som har betydning for kvælstofudvasknin-

gen indgår 5-årige aftaler om nedsat kvælstofgødskning, 5- eller 20-

årige aftaler mht. græsordninger og ændret afvanding og 20-årige

aftaler om udtagning af agerjord. Under sidstnævnte ordning indgår

også plantning af skov, som dog i denne sammenhæng er talt med

under skovrejsning. Endvidere indgår der under MVJ-ordningerne

aftaler om etablering af rajgræs efterafgrøder. Disse er talt med under

VMP II tiltaget 6 % efterafgrøder. Endelig indgår der under MVJ-

ordningerne aftaler om sprøjtefri dyrkningszoner og dyrkning uden

plantebeskyttelse, men disse ordninger har ikke betydning for kvæl-

stofudvaskningen.

Ved Midtvejsevalueringen var forventningen, at der i perioden 1997-

2003 kunne etableres MVJ-aftaler på 30.000 ha.

I henhold til opgørelser fra Direktoratet for FødevareErhverv blev der

i perioden 1997-2002 indgået MVJ-aftaler på 80.710 ha, mens ophør af

5-årige aftaler i samme periode var på 71.174 ha. Netto blev der såle-

des etableret MVJ-ordninger på 9.536 ha. Direktoratet for Fødevare-

Erhverv har på baggrund af amternes rapportering opgjort det sam-

lede ansøgte areal med MVJ-arealer for 2003 til at være en bruttotil-

gang på i alt 25.519 ha.

Ud fra fordelingen af arealer med MVJ-aftaler i forhold til før VMP II,

vurderes udvaskningen i gennemsnit at blive reduceret med hen-

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

holdsvis 42 kg N pr ha i 2002 og 23 kg N pr ha i 2003. Det vurderes

herved at implementering af MVJ-arealer frem til 2002 har medført en

reduktion i kvælstofudvaskning på ca. 400 tons N pr år, mens pro-

gnosen ved udgangen af 2003 viser en samlet reduktion i udvasknin-

gen på ca. 700 tons N pr år. Den lavere reduktionseffekt pr arealen-

hed i 2003 skyldes en stor tilgang af arealer med forholdsvis lille ef-

fekt på kvælstofudvaskningen. Det samlede resultat af MVJ ordnin-

gerne er dog på grund af det store areal stadig større i 2003 end i

2002.

Økologisk jordbrug

I økologisk jordbrug anvendes der ikke handelsgødning. Kvælstof-

forsyningen baseres på organisk gødning, kvælstoffikserende afgrø-

der samt et sædskifte der tager sigte på at bevare næringsstofferne i

jorden.

Ved midtvejsevalueringen af VMP II var forventningen, at der i peri-

oden 1998-2003 kunne omlægges 156.000 ha til økologisk jordbrug.

I henhold til Plantedirektoratets opgørelse udgjorde det økologisk

dyrkede areal i 1997 64.329 ha, mens det var steget til 178.360 ha i

2002. Fødevareøkonomisk Institut og Forskningscenter for Økologisk

Jordbrug vurderer at der i 2003 vil være en meget beskeden netto af-

gang af økologiske arealer, således at det økologiske areal ved ud-

gangen af 2003 vil være 175.800 ha. Ved fuld implementering af VMP

II forventes det økologiske areal således at være øget med 111.500 ha.

DJF vurderer på baggrund af nye analyser at omlægning til økologisk

jordbrug i gennemsnit reducerer udvaskningen med 33 kg N pr ha i

forhold til udvaskningen fra et gennemsnitsareal i 1998. I Midtvejse-

valueringen af VMP II blev det antaget at omlægning til økologisk

jordbrug reducerede udvaskningen med 10 kg N pr ha. Årsagen til

revurderingen er at omlægning til økologiske kvægbrug har en større

effekt end tidligere antaget.

Det vurderes at omlægning til økologisk jordbrug frem til 2002 har

medført en reduktion i kvælstofudvaskning på ca. 3.700 tons N pr år,

idet der kun medregnes det fuldt omlagte areal. Prognosen ved ud-

gangen af 2003 viser en samlet reduktion i udvaskningen på ca. 3.700

tons N pr år, når der medregnes det samlede økologiske areal, dvs.

både det fuldt omlagte areal og arealet under omlægning.

Forbedret foderudnyttelse

Ved implementering af nye forskningsresultater i landbruget sker der

en stadig forbedring af udnyttelsen af foderet. Herved bliver udskil-

lelsen af næringsstoffer fra det enkelte dyr mindre. I forbindelse med

midtvejsevalueringen af VMP II blev der foretaget en opdatering af

normtallene for husdyrgødning, og herved blev effekten af forbedret

foderudnyttelse fra 1998 og frem til 2003 revurderet til 3.100 tons N

pr år.

Ved en opdatering af normtallene for husdyrgødning for 2002 er det

beregnet at der ved uændret produktion af mælk og svinekød er sket

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

en reduktion i udskillelsen af kvælstof for kvæg på 11.100 tons N og

for svin på 4.200 tons N, i alt en reduktion på 15.300 tons N pr år.

Dette har endvidere medført at ammoniakfordampningen fra stald og

lager er faldet med 3.100 tons N år.

Det forudsættes at reduktion af kvælstof i urinen erstattes af handels-

gødning. Derfor er det især reduktion i det organisk bundne kvælstof

der giver anledning til en mindsket udvaskning af kvælstof. Derud-

over vil den reducerede ammoniakfordampning betyde et mindre

nedfald af kvælstof hvilket også vil give anledning til en mindre ud-

vaskning. Den samlede reduktion i udvaskning frem til 2002 er op-

gjort til 2.700 tons N pr år.

I 2003 forventes en yderligere reduktion i kvælstofudskillelsen i hus-

dyrgødningen. Prognosen for perioden fra 1998 til 2003 bliver herved

en reduktion i kvælstofudskillelsen på 21.200 tons N pr år, mens

ammoniakfordampningen fra stald og lager forventes reduceret med

4.400 tons N pr år. Den samlede reduktion i kvælstofudvaskning for-

ventes at udgøre 3.800 tons N pr år.

Gødningsrelaterede tiltag

Tiltag i form af skærpede harmonikrav, 6 % efterafgrøder, nedsatte

gødningsnormer og øget krav til udnyttelse af husdyrgødningen har

alle indflydelse på gødningshåndteringen, og det er ikke muligt at

kvantificere effekterne af hvert enkelt tiltag. I det følgende gives der-

for en beskrivelse af implementeringen af de enkelte tiltag og en

samlet vurdering af effekten af tiltagene på forbrug af handelsgød-

ning. Reduktionen i kvælstofudvaskning er herefter opgjort ud fra

ændringer i handelsgødningsforbruget. Dette gælder dog ikke for 6

% efterafgrøderne.

Skærpede harmonikrav

Harmonikravet beskriver den øvre grænse for den årlige mængde af

husdyrgødning der samlet må udbringes på en bedrift. De skærpede

harmonikrav har til formål at reducere kvælstofudvaskningen og leve

op til kravet i Nitratdirektivet om en maksimal udbringning af 170 kg

N pr ha i husdyrgødning.

Skærpede harmonikrav vil i sig selv kun have lille effekt på udvask-

ningen, idet de øvrige tiltag i VMP II også sætter loft over den mak-

simale tilførsel af gødning til markerne. Kun i det omfang skærpelsen

medfører en nedgang i produktionen, vil der være en væsentlig effekt

på kvælstofudvaskningen.

Efterafgrøder

Kravet om 6 % efterafgrøder blev gennemført med virkning fra 1999.

I henhold til VMP II aftalen var det forudsat at dette krav medførte et

yderligere areal med efterafgrøder på 120.000 ha. Efter midtvejseva-

lueringen af VMP II blev det besluttet at efterafgrøderne ikke måtte

tilskrives en gødningsnorm, og at der i landbrugets gødningsregn-

skaber skulle indregnes en eftervirkning på p.t. 12 kg N pr ha for det

opførte 6 % efterafgrødeareal.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

Det implementerede areal med 6 % efterafgrøder er opgjort ud fra

landbrugets indberetning af gødningsregnskaber for årene 2000, 2001

og 2002 til henholdsvis 9,3 %, 11,5 % og 6,5 % af efterafgrødegrund-

laget. Dette svarer til et areal på henholdsvis 180.000 ha, 222.000 ha og

125.000 ha for de tre år. I Plantedirektoratets kontrolrapporter for

gødningsregnskab er der for de tilsvarende år registreret efterafgrø-

der uden gødningsnorm på henholdsvis 6,7 %, 5,1 % og 5, 4 % af ef-

terafgrødegrundlaget.

Det vurderes at efterafgrøder af 6 % typen reducerer udvaskningen

med 25 kg N pr ha. I 2002 var det indberettede areal tæt på forvent-

ningen på 120.000 ha hvorfor det forventes også at ligge på dette ni-

veau fremover. Den samlede effekt af 6 % efterafgrøder vurderes

herved at reducere udvaskningen med 3.000 tons N pr år.

Nedsatte gødningsnormer

Afgrødernes kvælstofnormer blev nedsat med 10 % af de økonomisk

optimale normer gældende 1999. Ifølge VMP II aftalen forventedes

normreduktionen at medføre en samlet nedgang i kvælstofkvote og

forbrug af handelsgødning på 40.000 tons N pr år. Ved Midtvejseva-

lueringen af VMP II var det klart at de gødningsrelaterede tiltag ikke

havde den forventede effekt. Dette skyldes at regelsættet ikke var til-

strækkelig præcist formuleret. Det betød at ikke alle landbrug behø-

vede at reducere handelsgødningsforbruget i fuldt omfang i takt med

at gødningsnormerne blev reduceret, og i takt med at kravet til ud-

nyttelse af husdyrgødning blev strammet.

I den politiske opfølgning på midtvejsevalueringen blev der derfor

gennemført en række stramninger gældende fra 2002. Stramningerne

omfattede en reduktion af brødhvede-arealet til maksimalt 50.000 ha

samt revision af gødningsnormerne til vinterbyg og vinterhvede,

vedvarende græs samt græsefterslet, udlæg og brak. En opgørelse

foretaget på baggrund af landbrugets indberetning af gødningsregn-

skaber til Plantedirektoratet i 2002 viser at disse tilpasninger har haft

den tilsigtede virkning, idet der nu er overensstemmelse mellem

landbrugets kvotefastsættelse og effektive gødningsforbrug.

Øget krav til udnyttelse af husdyrgødning

Øget krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning blev imple-

menteret med en 5 % stigning i udnyttelseskravet i 2000 og yderligere

5 % stigning i 2002. I VMP II aftalen var der endvidere åbnet mulig-

hed for at øge kravet med endnu 5 % i 2003, såfremt det samlede re-

duktionsmål ikke blev nået. I den politiske opfølgning på midtvejse-

valueringen blev det vedtaget at gennemføre den sidste 5 % skærpel-

se af udnyttelseskravet gældende fra 2002/03. Effekten af de første 10

% skærpelse er indregnet i status for 2002, mens effekten af den sidste

5 % stigning for 2003 er indeholdt i prognose for 2003.

Opnået effekt af gødningsrelaterede tiltag i 2002

Effekten af de gødningsrelaterede tiltag på udvaskningen er beregnet

på baggrund af den reduktion der er i handelsgødningsforbruget fra

1998 til 2002, når reduktionen fra de arealrelaterede tiltag og ændrin-

ger i landbruget i øvrigt er fraregnet (tabel 4). Herved vurderes de

gødningsrelaterede tiltag frem til 2002 at have reduceret handelsgød-

ningsforbruget med ca. 61.000 tons N pr år.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

Tabel 4

Reduktion i handelsgødningsforbrug på landsplan og fordelt på de enkelte tiltag, 1998-2002. Effek-

ten af de gødningsrelaterede tiltag opgjort som en residual.

Reduktion i handelsgødning

tons N pr år

Nedgang i handelsgødningsforbrug 1998-2002 (Danmarks Statistik)

72.000

Effekt af VMP II arealer og ændringer i landbruget, 1998-2002:

Udtagning af VMP II arealer

Nedgang i dyrket areal og brak fraregnet VMP skovrejsning og 20 års udtagning

Ændring i husdyrgødningsproduktion (234.000 tons N i 1998 og 2002)

Ændring i afgrødefordeling med kvælstof behov

Ændring i kvælstof prognosen

I alt

11.200

7.100

1.700

-9.000

11.000

Effekt af gødnings relaterede tiltag (opgjort som residual)

Effekt af gødningsrelaterede tiltag uden 6 % efterafgrøder

61.000

59.500

Reduktion i udvaskning af kvælstof er beregnet ud fra det generelle

forhold at udvaskningen reduceres med ca. 1/3 af reduktionen i han-

delsgødningsforbruget. I det reducerede handelsgødningsforbrug

skal eftervirkning af efterafgrøder dog ikke regnes med, idet effekten

af efterafgrøder er opgjort særskilt. Herved beregnes en reduktion i

kvælstofudvaskningen på 19.800 tons N i 2002. Når effekt af efteraf-

grøderne lægges til bliver den samlede reduktion i kvælstofudvask-

ning i 2002 22.800 tons N pr år.

Prognose for effekt af de gødningsrelaterede tiltag i 2003

I 2003 er der implementeret en yderligere stramning i kravet til ud-

nyttelse af husdyrgødning på 5 %. Husdyrgødningsproduktionen

forventes i 2003 at udgøre 231.000 tons N. Skærpelsen i udnyttelsen

vil næppe få nogen mærkbar indflydelse på de økologiske bedrifter

hvorfor husdyrgødningsmængden anvendt på disse bedrifter frareg-

nes i prognosen for effekten af det skærpede udnyttelseskrav. En 5 %

stigning i udnyttelseskravet af husdyrgødningen kan herefter opgø-

res til at reducere handelsgødningsforbruget med 10.800 tons N og

udvaskningen af kvælstof med 3.600 tons N pr år.

Fra 2003 blev det forbudt at bredsprede den flydende husdyrgød-

ning. Herved vurderes det at ammoniakfordampningen reduceres

med ca. 1.400 tons N pr år, og at tilførslen til jorden øges med en til-

svarende mængde. Den mindre ammoniakfordampning vil dog også

medføre et mindre nedfald fra atmosfæren til landbrugsarealerne på

ca. 400 tons N pr år. Samlet set betyder det en øget udvaskning på ca.

300 tons N pr år.

I 2003 er der sket stramninger i harmonikravet for både kvæg og svin,

men dette antages at have minimal betydning for udvaskningen af

kvælstof.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

Den samlede effekt ved fuld implementering af de gødningsrelatere-

de tiltag i 2003 er herefter vurderet til en reduktion i handelsgød-

ningsforbruget på ca. 71.800 tons N pr år. Denne reduktion frem-

kommer ved at lægge prognosen for 2003 til resultatet fra tabel 6 på

61.000 tons N. Summen af de tilsvarende udvaskningsreduktioner er

på ca. 26.100 tons N pr år.

Ifølge midtvejsevalueringen og den politiske opfølgning var forvent-

ningen at handelsgødningsforbruget skulle reduceres med ca. 40.000

tons N som følge af normreduktionen og justering af gødningsnor-

merne, med 30.500 tons N som følge af det skærpede krav til udnyt-

telse af husdyrgødning og med 1.500 tons N som følge af kravet om

at indregne en eftervirkning af 6 % efterafgrøderne. Der forventedes

således en samlet reduktion på 72.000 tons N pr år. Det må konklude-

res at implementeringen af de gødningsrelaterede har levet op til for-

ventningen.

Ændret arealanvendelse og husdyrproduktion, 1998-

2003

Siden vedtagelsen af VMP II i 1998 er der sket følgende udvikling i

landbruget:

•

det dyrkede areal er blevet mindre

•

arealet med brak er steget

•

husdyrholdet er steget

•

der er indgået aftaler uden for VMP II (restaurering af nogle søer

og vandløbsstrækninger og indgåelse af kvælstofkontrakter)

Endvidere har det været vurderet, om der er en effekt af ændret af-

grødefordeling. Denne vurdering er imidlertid usikker og viser ikke

noget entydigt resultat.

Af tabel 5 ses at de nævnte ændringer i landbruget samlet set for-

ventes at øge udvaskningen med ca. 300 tons N pr år frem til 2002,

mens prognosen ved udgangen af 2003 viser en reduktion på ca. 600

tons N pr år. Netto er der således tale om en udvaskningsreduktion

på 900 tons N i 2003.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

Tabel 5 Reduktion i kvælstofudvaskning på landsplan som følge af udviklingen i

landbruget, opnået effekt for perioden 1998-2002 og prognose for perioden 1998-

2003.

Reduceret kvælstofudvaskning

tons N pr år

opnået

1998-2002

Nedgang i dyrket areal og brak fraregnet VMP

skovrejsning og 20 års udtagning

Stigning i husdyrproduktionen*

Aftaler uden for VMP II

I alt

2.200

-2.700

200

-300

prognose

1998-2003

3.100

-2.700

200

600

*øget svineproduktionen bidrager med en stigning i husdyrgødningsmæng-

den på 10.000 tons N pr år og øvrige husdyrkategorier (især fjerkræ) med

2.000 tons N pr år.

Oversigt over effekt af de enkelte virkemidler i VMP

II samt prognose for 2003

Prognose for effekten af VMP II i 2003

Den samlede vurdering af de enkelte virkemidler i VMP II samt ud-

viklingen i arealanvendelse og husdyrproduktionen er vist i tabel 6.

Den opnåede reduktion i kvælstofudvaskningen fra 1998 til 2002 er

opgjort til ca. 30.050 tons N pr år, mens prognosen for 1998 til 2003

viser en samlet reduktion i udvaskningen på ca. 36.500 tons N pr år.

Netto vurderes det således, at der i 2003 vil være en udvaskningsre-

duktion på ca. 6.000 tons N.

Verificering af resultaterne

I kapitel 3 er den samlede effekt af VMP II vist ved en modelbereg-

ning for perioden 1998-2002. Denne er opgjort til en reduktion på

39.000 tons N pr år. En del af årsagen til den noget større reduktion

end beregnet ved gennemgang af de enkelte virkemidler i samme pe-

riode (ca. 30.500 tons N), er formentlig at der er sket yderligere til-

pasninger i landbruget. Dette kan være dyrkning af forbedrede af-

grødesorter, bedre plantebeskyttelse, ændret jordbehandling, og her-

under optimering af pløjetidspunkter. Disse ændringer betyder af af-

grøderne har optaget større mængder kvælstof, hvorved udvasknin-

gen er blevet reduceret yderligere. Effekten af disse ændringer er ikke

kvantificeret i gennemgangen af de enkelte virkemidler. Effekterne

indgår derimod indirekte i modelberegningerne, idet der i den dy-

namiske model SKEP/DAISY er kalibreret til de faktiske udbytter, og

idet der i den empiriske model N-LES indgår en samlet parameter for

den teknologiske udvikling i landbruget.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

Tabel 6

Opnået reduktion i kvælstofudvaskning i perioden fra 1998 til 2002

samt prognose forperioden 1998 til 2003 som følge af VMP II, og udviklingen i

arealanvendelse og husdyrproduktion.

Status 2002

tons N

VMP II

Arealrelaterede tiltag

Retablering af vådområder

Skovrejsning

SFL, nettotilgang

Økologisk jordbrug, nettotilgang

Forbedret foderudnyttelse

Gødningsrelaterede tiltag

Harmonikrav, efterafgrøder, nedsatte normer, øget

krav til udnyttelse af husdyrgødning, revision af

normer

I alt

150

600

400

3.700

2.700

800

700

3.700

3.800

Prognose 2003

tons N

22.800

30.350

26.100

35.900

Udvikling i arealanvendelse og husdyrproduktion

siden 1998

-300

600

VMP II + udvikling i arealanvendelse + husdyr-

produktion

30.050

36.500

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

[Tom side]

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

Samlet vurdering af vandmiljø-

planerne

Der er rimelig overensstemmelse mellem resultaterne fra modelbe-

regningen og gennemgangen af de enkelte virkemidler. I det følgende

tages udgangspunkt i resultaterne fra modelberegningen. Dette skyl-

des at modelberegningen medtager ændringer i driftspraksis ud over

det som er omfattet af de enkelte virkemidler. Endvidere understøttes

de modelberegnede udvaskninger af opgørelsen over landbrugets

kvælstofbalance og -overskud for den samme periode.

Den samlede effekt af vandmiljøplanerne er vist i tabel 7. Fra midt i

1980erne og frem til 2002 vurderes der at være opnået en reduktion i

kvælstofudvaskning på ca. 143.000 tons N pr år. I gennemgangen af

de enkelte virkemidler i VMP II viser prognose for fuld implemente-

ring i 2003 en yderligere reduktion i kvælstofudvaskningen på ca.

6.000 tons N pr år. Prognosen for den samlede effekt af i 2003 er da en

reduktion på 149.000 tons N pr år, svarende til ca. 48 %.

Tabel 7

Beregnet kvælstofudvaskning i perioden fra midt 1980’erne til 2002 samt

prognose for effekten ved fuld implementering af VMP II i 2003.

Vandmiljøhandlingsplaner gennemført

1984

1998

2002

2003

Ingen regulering

VMP I og Handlingsplan f. Bæredygtig Landbrug

VMP II, delvist implementeret

VMP II, prognose for fuld implementering

Reduktion i kvælstofudvaskning

Kvælstofudvaskning

tons N pr år

311.000

207.000

168.000

162.000

149.000

Beregningen af den samlede effekt af vandmiljøplanerne viser som

nævnt ovenfor en reduktion i kvælstofudvaskningen på ca. 48 %.

Dette resultat er meget tæt på den oprindelige målsætning. Målsæt-

ningen ligger indenfor den usikkerhed, som beregningerne er for-

bundet med.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

Effekt på vandmiljøet

Effekt af kvælstof på vandmiljøet

Nitrat fra marker siver fra planternes rodzone videre enten til grund-

vandet eller via dræn og overfladenære jordlag til vandløb.

For høje koncentrationer af kvælstof gør grundvandet uegnet som

drikkevand. Kvælstof som afstrømmer til vandløb har ikke den store

indflydelse på vandløbenes økologiske tilstand, men vandløbene

transporterer kvælstof videre til søer, fjorde og kystområder. I de fle-

ste søer er det fosfor som regulerer planteproduktionen, selvom også

kvælstof kan have betydning i nogle søtyper.

I fjorde og i havet er kvælstof vigtig, idet planteproduktionen regule-

res af tilførslen af både kvælstof og fosfor. I de åbne marine områder

er det kvælstof, der har størst betydning for regulering af plantepro-

duktionen. Store tilførsler af kvælstof giver anledning til høj produk-

tion af planteplankton og alger. Når algerne synker ned på bunden

og rådner øges iltforbruget, og lave iltkoncentrationer i vandet påvir-

ker plante- og dyrelivet. Igennem en årrække har de fastsatte mil-

jømålsætninger for langt de fleste fjorde og kystvande ikke været op-

fyldt.

Udvikling i kvælstofindholdet i vandmiljøet

Næringsstoftransporten i vandets kredsløb og vandmiljøets tilstand

vurderes løbende i det Nationale Overvågningsprogram. Kvælstof-

koncentrationerne i vandløb, der afvander landbrugsoplande, er i

gennemsnit faldet med 31 % (27-35 %) i perioden 1989-2002. I samme

periode er der en tendens til et fald i kvælstofkoncentrationerne i det

øvre, nydannede grundvand. Det dybere grundvand er oftest dannet

før 1990 og er derfor endnu ikke påvirket af vandmiljøplanerne.

Gennemsnitlig er der i fjorde og kystområder målt et signifikant fald i

vandets indhold af såvel kvælstof som fosfor i perioden 1989-2002.

Der er imidlertid betydelige forskelle mellem de enkelte fjorde, bl.a.

som følge af forskelle i landbrugsdrift i oplandene og størrelsen af

oplandene. I de åbne marine områder er der ligeledes tendens til et

fald i vandets kvælstofkoncentrationer og der er målt et signifikant

fald i fosforkoncentrationen i perioden 1989-2002.

For perioden fra 1989 til 2002 er det beregnet at den samlede klima-

korrigerede kvælstofafstrømning til havet er reduceret med i alt ca.

45.000 tons N pr år, fordelt med 18.000 tons N som reduktion i ud-

ledninger med spildevand og 27.000 tons N som reduktion i afstrøm-

ning fra det åbne land. Landbrugsbidraget er således reduceret med

ca. 30 % (tabel 8). Dette er i overensstemmelse med den reduktion der

er fundet i kvælstofafstrømningen til vandløb.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

Tabel 8.

Reduktion i landbrugets kvælstofudvaskning på landsplan og

transport til havet for perioden 1989-2002.

Reduceret kvælstof transport

tons N

1989

Modelberegnet kvælstofudvaskning fra landbrug

Trendestimeret kvælstoftransport til havet

Total

Spildevand, incl. spredt bebyggelse

Landbrug og øvrige arealer

112.000

26.000

86.000

67.000

8.000

59.000

274.000

2002

168.000

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

Baggrundsnotater og øvrig litteratur

Baggrundsnotater som kan ses på

www.dmu.dk

– publikationer - øvrige publikationer og

www.agrsci.dk

– vandmiljo

Blicher-Mathiesen, G. og Nielsen, K. (2003). Udledning af nærings-

stoffer og påvirkning af vandmiljøet, Internt notat, Danmarks Miljø-

undersøgelser.

Blicher-Mathiesen, R., Grant, R. Jørgensen, U. og Poulsen H. D.

(2003). Vandmiljøplan II – slutevaluering af de enkelte virkemidler.

Status 2002 og prognose 2003. Intern notat, Danmarks Miljøundersø-

gelser og Danmarks JordbrugsForskning.

Børgesen, C.D og Grant, R. (2003). Modelberegnet kvælstofudvask-

ning på landsplan. Intern notat, Danmarks JordbrugsForskning og

Danmarks Miljøundersøgelser.

Jacobsen, B. (2003). Notat om arealanvendelse , husdyrproduktion og

økologisk areal i 2003 til brug for slutevaluering af Vandmiljøplan II.

Internt notat, Fødevareøkonomosk Institut.

Kristensen, K., Jørgensen, U. og Grant, R. (2003). Notat om genbereg-

ning af modellen N-LES3. Intern notat, Danmarks Miljøundersøgelser

og Danmarks JordbrugsForskning.

Kyllingsbæk, A. (2003). Total kvælstofbalancer på landsplan. Internt

notat, Danmarks JordbrugsForskning.

Øvrige notater og publikationer:

DJF og DMU (2002). Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II

set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af

1980’erne. Intern notat, Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks

Miljøundersøgelser.

Grant, R., Paulsen, I., Jørgensen, V. & Kyllingsbæk, A. (2002): Vand-

miljøplan II – baggrund og udvikling. Jordbrug & Miljø nr. 2. Dan-

marks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om kommentar til artiklen Historisk fejl bag gødningsnormer i Maskinbladet den 14. maj 2016, til miljø- og fødevareministeren

ISBN: 87-7772-776-2