Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1647711_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 16-8092-000029
Den 21. juni 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 888 (MOF alm. del) stillet 18. maj 2016
efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 888
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Historisk fejl bag gødningsnormer” i Maskinbladet den 14. maj
2016, og oplyse om ministeren er enig i, at udgangspunktet i forhold til gødningsnormer ikke var
korrekt?”
Svar
I 1998 var det vurderingen, at der var behov for yderligere reduktioner af kvælstofudvaskningen for at
kunne opfylde målsætning i Vandmiljøplan I om en 50 % reduktion af kvælstofudledningen.
Målsætningen blev først indfriet i 2003, jf. slutevalueringen af Vandmiljøplan II fra 2003.
Jeg kan oplyse, at der ikke længere benyttes samme opgørelsesmetode som i 1997 til at vurdere,
hvorvidt der er behov for reduktion af kvælstofudledningen. I de gældende vandplaner samt
kommende vandområdeplaner tages der udgangspunkt i, hvad vandmiljøet kan tåle af
kvælstofpåvirkning i et givent område, og der laves indsatsprogrammer herfor.
De reducerede normer udfases i løbet af 2016. Med den målrettede regulering målretter vi indsatserne
i de områder, hvor der er et reduktionsbehov. Det giver en langt mere omkostningseffektiv regulering,
som er til gavn for både landmændene og naturen.
Esben Lunde Larsen
/
Sarah Børner
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk