Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1646445_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2016-5884
Den 15. juni. 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 886 (MOF alm. del) stillet 18. maj 2016
efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 886
”Ministeren bedes fremsende en prognose for:
1) hvor mange hektar randzoner, der ved årets udgang vil være fjernet som følge af L 59,
2) hvor mange hektar frivillige randzoner, der vil være udlagt ved årets udgang, og oplyse om dette
svarer det til de forventninger regeringen opstillede i fødevare- og landbrugspakken,
3) hvor mange ekstra tons kvælstof har landmænd tildelt deres marker ved året udgang som følge af L
68, og hvordan svarer det til de forventninger regeringen opstillede i fødevare- og landbrugspakken.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet til NaturErhvervstyrelsen, som oplyser følgende:
”Ad. 1)
Der henvises til besvarelsen af alm. del spørgsmål 885, hvor der spørges ind til hvor mange ha, der vil
være fjernet som følge af L59 indtil nu. Svaret er det samme, da frivillige randzoner som anvendes
enten til opfyldelse af krav om 5 procent miljøfokusområde (MFO) eller som alternativ til pligtige
efterafgrøder, skal opretholdes i hele kalenderåret. Dvs. situationen er den samme ved årets udgang
som nu.
Ad. 2)
Der henvises tilsvarende til besvarelsen af alm. del spørgsmål 885.
Ad.3)
Der henvises til svar af 19. april 2016 på alm. del spørgsmål nr. 627, hvor der er gengivet et estimat for
øget tildeling af kvælstof, som er beregnet af Aarhus Universitet. Det bemærkes derudover, at det er
sandsynligt at nogle landmænd, særligt det første år, ikke straks vil gå over til at anvende den fulde
norm, men derimod gradvist indfase den nye norm.
Omfanget af ekstra tildelt tons kvælstof som følge af L 68 kan først opgøres endeligt efter udløb af
fristen for indsendelse af gødningsregnskab for planåret 2015/2016, som er den 31. marts 2017.
Esben Lunde Larsen
/
Sarah Børner
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk