Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
6. juli 2016
ERHVERVS- OG
Besvarelse af spørgsmål 877 alm. del stillet af udvalget den 17. maj
2016 efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål:
Vil det være muligt at planlægge projekterne og udnytte fordelene ved at
være kystnære uden at bygge i selve strandbeskyttelseszonen?
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af MOF alm. del spm. 878 indeholder
alle forsøgsprojekter elementer, der kræver en forsøgstilladelse for at
kunne gennemføres i deres helhed, herunder en dispensation i naturbe-
skyttelseslovens bestemmelser om strandbeskyttelse og klitfredning.
Uden forsøgsordningen ville det eksempelvis ikke have været muligt at
etablere besøgscenteret ved Stevns Klint eller skabe nye strandaktiviteter
på Norddjurs. Det ville heller ikke være muligt at udvikle nye kystnære
tematiserede overnatningsenheder i Knuthenborg Safaripark, som kan
understøtte turismen på Lolland.
Jeg mener derfor, at muligheden for også at inddrage arealer inden for
strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen, har været et helt afgørende
element for at udnytte nærheden til kysterne til at udvikle nye attraktive
turismefaciliteter, som kan understøtte udviklingen i dansk turisme.
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen