Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1645919_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
14. juni 2016
Besvarelse af spørgsmål 873 alm. del stillet af udvalget den 17. maj
2016 efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at det er vigtigt for udvikling af turismen, også i
kystområder, at bymiljøerne udvikles, så der er gode tilbud også langt fra
de større byer.
Svar:
Det er afgørende for mig er, at vi får skabt vækst og udviklingen i de dele
af landet, der ligger uden for de større byer, herunder i de danske kystom-
råder. Vi har med udspillet
Vækst og udvikling i hele Danmark
fokus på at
fjerne unødige barrierer og styrke rammevilkår, som er med til at give et
bredt løft til områder og mindre byer, som bl.a. er beliggende ved kyster-
ne.
Det kan være en god investering for kyst- og naturturismen at renovere
kystbyerne og udnytte eksisterende bygninger til turistformål. Dette er
som bekendt sket igennem en række målrettede aktiviteter, fx Realdanias
projekt
Stedet tæller,
hvor der har været fokus på at udvikle kvaliteten i
en række turistbyer ved kysten. Det sker også igennem en række af de 10
udvalgte forsøgsprojekter, som også har fokus på at udvikle bymiljøerne,
f.eks. projekterne i Stege, Løkken og Gilleleje.
Udvikling og renovering af kystbyer er dog ikke i sig selv nok, hvis man
ønsker at skabe vækst og udvikling i dansk kyst- og naturturisme og styr-
ke de danske kystdestinationer. Der er her et klart behov for at udvikle
nye projekter, som kan sikre, at dansk kyst- og naturturisme kan udvikle
sig og få del i den internationale vækst i turismen.
Der er derfor behov for nye turismefaciliteter uden for bykernerne, der er
forbundet til eksisterende turismeaktiviteter. Det vil imødekomme turi-
sternes efterspørgsel efter gode oplevelser og gode overnatningsfaciliteter
samtidigt med, at de er tæt på strand og natur.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen