Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2015 - 9986
17. november 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 23. oktober stillet følgende
spørgsmål nr. 87 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 87 (alm. del)
”Ministeren bedes oplyse, hvor mange kommercielt aktive fartøjer der er i den
danske fiskerflåde, og hvor mange fartøjer der står for hovedparten af de danske
landinger.”
Svar
Jeg kan oplyse, at der var i alt 1.616 aktive fartøjer i 2014, hvoraf 575 fartøjer var
kommercielle. Grænsen for hvornår et fartøj er kommercielt, er udarbejdet af Danmarks
Statistik og anvendes i regnskabsstatistikken. Grænsen var i 2014 på 270.000 kroner i
landingsværdi pr. år.
./.
Jeg henviser til det vedlagte bilag med tre tabeller udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen til
besvarelse af, hvor mange fartøjer der står for hovedparten af de danske landinger. Tabellerne
viser et procentinterval for de samlede landede mængder fra danske fartøjer, samt hvor
mange fartøjer, der bidrog til landingerne. Antal fartøjer er sorteret efter faldende orden,
således at fartøjet med den største procentvise andel af landingerne indgår i intervallet
mellem 0-10 procent, og fartøjet med den mindste andel indgår i intervallet mellem 0-100
procent. Af tabel 1 fremgår, at 119 fartøjer til sammen landede 90 % af de samlede landede
mængder fra danske fartøjer i 2014, og at værdien af disse landinger udgjorde ca. 2 mia. kr.
NaturErhvervstyrelsen har endvidere udarbejdet 2 tilsvarende tabeller, hvor fangsterne er
opdelt for henholdsvis industrifisk og konsumfisk.
Eva Kjer Hansen
/
Henrik Pedersen Noe
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk