Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. juni 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 861 (MOF alm. del) stillet 12. maj 2016 efter
ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 861
”Er ministeren enig i, at det ifølge EU-retten er Danmark, der har bevisbyrden og skal dokumentere, at
landbrugspakken ikke fører til forringelser af vandkvaliteten og af de naturtyper, der er beskyttet af
habitatdirektivet samt Natura 2000 naturtyperne og heller ikke til forbigående forringelser. ”
Svar
Medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger, der er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser,
som EU-retten medfører.
Lempelserne af kvælstofreguleringen, som følge af Aftale om Fødevare- og landbrugspakke, og
betydningen for natur og vandmiljøet er beskrevet i Miljørapport for Forslag til plan om ændrede
gødskningsnormer fra december 2015 og i juridisk vurdering af ændring af gødskningsnormerne., jf.
MOF Alm. del - bilag 348.
Af den juridiske vurdering fremgår, at det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at fødevare og
landsbrugspakken ligger indenfor for rammerne af de relevante direktiver.
Det fremgår også af den juridiske vurdering, at der foreligger en risiko for, at Kommissionen måtte
bedømme forholdet anderledes. I den situation er det i sidste ende op til EU-domstolen at bedømme,
om det er Kommissionens eller regeringens fortolkning, der lægges til grund.
Esben Lunde Larsen
/
Ida Agnete Balslev
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk