Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 9. juni 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 851 stillet 12. maj 2016 efter ønske fra
Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr.851
Ministeren bedes oversende dokumentation for vådområdernes kvælstofeffekt.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Naturstyrelsen, som har oplyst følgende:
”Dokumentationen for kvælstofeffekten af vådområder stammer fra et katalog over virkemidler til
brug for anden generations vandplaner og den målrettede regulering. Det blev udarbejdet af Aarhus
Universitet i 2014 til Fødevareministeriet, Miljøministeriet og Klima- og Energi- og
Bygningsministeriet. Vådområdernes kvælstofeffekt er heri fastlagt med et interval mellem 120 – 190
kg kvælstof pr. ha for henholdsvis arealer på sandjord og på lerjord (side 198 i nedenstående link):
http://pure.au.dk/portal/files/84646400/Virkemiddelkatalog_web.pdf
.
Ordningen med vådområder har fungeret i en årrække. Erfaringerne fra kommunerne og Miljø- og
Fødevareministeriet indikerer, at de bedste, mest effektive og lettest realiserbare projekter er blevet
etableret. Kommunerne og Naturstyrelsen forventer derfor fremover mindre arealeffektive
vådområder. Fremadrettet er det derfor ministeriets forventning, at vådområderne i gennemsnit vil
reducere udledningen med 90 kg kvælstof pr. ha.
Esben Lunde Larsen
/
David Fjord Nielsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk