Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1643426_0001.png
Hans Jørgen Nygaard/Ole Færgeman
Formand/Næstformand, Frie Bønder Levende Land
Mail: [email protected]
Mail: [email protected]
Den 25. maj 2016
Kære Hans Jørgen Nygaard og Ole Færgeman
Tak for jeres henvendelser af 29. februar 2016 og 26. april 2016. Og tak for jeres
lykønskning med min udnævnelse. I foreslår i jeres henvendelse, at Danmark
indfører EU’s omfordelingsordning med virkning fra 2017. I foreslår endvidere, at
Danmark også kunne vælge at indføre EU-støtteordningen for mindre
landbrugere.
Som I også nævner i jeres henvendelse, blev der i februar 2014 indgået en politisk
aftale mellem samtlige daværende partier i Folketinget om implementeringen af
landbrugsstøttereformen. Aftalen indebar, at omfordelingsordningen ikke blev
indført i Danmark, fordi der var et ønske om mindst mulig omfordeling af støtten
mellem landmændene og dermed også sektorerne i landbruget.
Det er min vurdering, at der ikke er sket ændringer i ønsket om mindst mulig
omfordeling af støtten. Derfor finder jeg ikke grundlag for at gå videre med jeres
anmodning om indførelse af omfordelingsordningen i Danmark på nuværende
tidspunkt.
Med hensyn til jeres anmodning om, at Danmark indfører EU-støtteordningen for
mindre landbrugere, vil jeg gøre opmærksom på, at det ifølge EU-reglerne kun var
muligt for en landbruger at indtræde i denne ordning i 2015. Ordningen vil derfor
ikke kunne indføres i Danmark på nuværende tidspunkt.
På den baggrund er det heller ikke aktuelt at gå videre med en drøftelse af en
eventuel indførelse af støtteordningen for mindre landbrugere i dansk
sammenhæng.
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk