NOTITS
Landbrug og miljø
J.nr.
Ref. loha
Den 16. december 2015
Målrettet regulering - erhvervsøkonomiske konsekvenser og cases
Regeringen lægger op til, at en ny målrettet regulering indfases over en tre årig
periode fra 2018/19, og som ved fuld indfasning i 2020/21 skal håndtere et samlet
indsatsbehov på ca. 3.800 tons kvælstof.
Den målrettede regulering baseres på tre grundlæggende principper:
Udvaskningsadgangen differentieres geografisk i forhold til målet for
kvælstoftilstanden i de enkelte 90 kystvandområder. Der indregnes
gennemsnitlig robusthed (retention) for kystvandområderne.
Den enkelte bedrift tildeles en udvaskningsadgang i vandmiljøet, opgjort
som kg. kvælstof pr. ha.
Bedrifterne gives fleksibilitet i forhold til, hvordan udvaskningsadgangen
overholdes. Det kan ske ved nærmere fastsatte virkemidler med
dokumenteret effekt på udvaskningen (efterafgrøder, mellemafgrøder,
minivådområder, reduceret gødskning mv).
Principperne betyder, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser for en bedrift vil
afhænge af størrelsen af udledningsretten i det pågældende kystvandområde samt
den praktiske mulighed for anvendelse af bestemte virkemidler på netop hans
bedrift.
Københavns Universitet, IFRO, har beregnet de erhvervsøkonomiske
konsekvenser ved målrettet regulering for de enkelte kystvandområder, baseret på
indsatsbehovet i de enkelte kystvandområder og under forudsætning af, at
bedrifterne vælger de mest omkostningseffektive virkemidler, som vurderes at
være mulige i kystvandområdet – bla. i lyset af gældende krav om efterafgrøder og
MFO-krav.
Beregningen fra IFRO viser, at de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser ved
fuld indfasning af målrettet regulering i 2020/21 samlet set vil være på ca. 283
mio. kr. årligt.
IFRO har tidligere beregnet de erhvervsøkonomiske gevinster ved udfasning af de
nuværende generelt reducerede kvælstofnormer. Disse udgør på landsplan ca. 1,5
mia. kr. årligt. Hertil kommer gevinster ved ophævelse af randzonelov på ca. 68
mio. kr.
Det skal bemærkes, at en række af virkemidlerne allerede i dag kan anvendes som
alternativ til efterafgrøder og at ekstra efterafgrøder kan veksles til en højere
kvælstofnorm. Muligheden for at veksle til højere norm anvendes dog kun meget