Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1569120_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2015 - 9986
17. november 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 23. oktober stillet følgende
spørgsmål nr. 82 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 82 (alm. del)
”I forlængelse af ministeren besvarelse af MOF alm. del – samrådsspørgsmål D-F bedes
ministeren oplyse, hvor de fisk der bliver fanget under danske fiskekvoter bliver landet fordelt
på lande og mængder.”
./.
Svar
Jeg henviser til det vedlagte bilag 1 fra NaturErhvervstyrelsen, der viser danske fiskerfartøjers
landinger i udenlandske havne i perioden 2001-2015. For dybvandsrejer gælder det, at der er
ét dansk fartøj, som hovedsagligt fisker i grønlandske farvande og derfor lander i lande
omkring disse farvande. For hestemakrel gælder det, at de hovedsagligt fiskes i farvande vest
for de britiske øer og derfor landes i nærområderne.
For sild har store udsving i tidligere års Nordsø-kvoter betydet lukning af
sildeforarbejdningsvirksomheder i Danmark. Danske fiskere har derfor været nødsaget til at
finde alternative aftagere af sildefangster. En stor del af danske fiskeres sildefangster de
senere år er derfor landet til en tysk fabrik beliggende på Rügen. Heller ikke for makrel er der
i den danske forarbejdningsindustri i øjeblikket kapacitet til at modtage de samlede danske
fangster. Da fiskeriet endvidere hovedsagligt foregår i farvande beliggende langt fra Danmark,
er det naturligt, at fiskerne af hensyn til at opnå den bedst mulige økonomi i fiskeriet, lander
fangsterne i nærliggende havne, hvilket vil sige havne beliggende i Irland, Storbritannien og
Norge.
./.
Til orientering har NaturErhvervstyrelsen endvidere udarbejdet det vedlagte bilag 2 til
besvarelsen, der viser udenlandske fiskerfartøjers landinger i danske havne i perioden 2001-
2015. Opgørelsen viser, at der er relativt store tilførsler fra fartøjer fra Norge, Storbritannien,
Sverige og Tyskland, og de vigtigste arter er torsk, mørksej, makrel, sild og industriarterne
brisling, tobis og blåhvilling. Faktisk viser en sammenstilling af de to tabeller, at der landes
væsentligt mere fra udenlandske fartøjer i danske havne, end danske fartøjer lander i
udenlandske havne.
NaturErhvervstyrelsen oplyser i den forbindelse, at det ikke er muligt at udarbejde en
tidsserie baseret på fiskekvoter, da visse fiskekvoter ikke omfatter de samme kombinationer af
fiskeart og farvand over tid. Styrelsen har derfor medtaget alle fiskearter, som i perioden er
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om, hvor de fisk der bliver fanget under danske fiskekvoter bliver landet fordelt på lande og mængder, til miljø- og fødevareministeren
landet af danske fiskefartøjer i udenlandske havne, selvom ikke alle arter er omfattet af
kvoteregulering.
Som det fremgår af tallene i bilagene, gælder det for fisk, som det gælder for andre varer, der
handles på et internationalt marked, nemlig at alle landes fiskere afsætter der, hvor
rentabiliteten er størst.
Eva Kjer Hansen
/
Henrik Pedersen Noe
2