Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1636704_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
23. maj 2016
ERHVERVS- OG
Besvarelse af spørgsmål 813 alm. del stillet af udvalget den 25. april
2015 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Martin Henriksen (DF).
Spørgsmål:
Hvilke faglige argumenter er der for at ændre i støjkravene så det i ek-
sempelvis i Tårnby kommune og Dragør kommune bliver nemmere at
bygge beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme tættere på lufthav-
nen?
Svar:
En stor del af arealet i Tårnby og Dragør kommuner ligger i det restrikti-
onsområde omkring Københavns Lufthavn, som er udpeget i Fingerplan
2013. Det betyder, at der på grund af støjgener fra lufthavnen ikke kan
ske byudvikling i området. Eksempelvis må der ikke udlægges yderligere
byzone til bl.a. bolig og erhverv.
Formålet med restriktionsområdet er at forebygge samspilsproblemer
mellem lufthavnen og lufthavnens naboer – herunder at sikre, at lufthav-
nens udviklingsmuligheder ikke begrænses yderligere på grund af lokal
byvækst.
Argumenterne for en eventuel indskrænkning af restriktionsområdet, som
vil muliggøre mere byudvikling tættere på lufthavnen end i dag, vil skulle
afvejes i forhold til bl.a. udviklingsmulighederne for de omkringliggende
områder og Københavns Lufthavn samt evt. miljøkonflikter mellem be-
boere og lufthavnen.
Der er igangsat et arbejde med at revidere Fingerplan 2013. Revisionen
vil forløbe i to spor. Kommunerne i hovedstadsområdet er inviteret til
senest den 25. maj 2016 at fremsende forslag til afgrænsede ændringer,
der aktuelt trænger sig på. Ændringer, der vedrører de mere overordnede
principper og bestemmelser for hovedstadsområdets planlægning eller har
regional betydning, vil blive behandlet i et senere spor.
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen