MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Afværgeforanstaltning ved

høfdedepot, Harboøre Tange

Konsekvensvurdering i forhold til EF-

fuglebeskyttelsesområde nr. 39 - påvirkning af

internationale naturbeskyttelsesinteresser

Sags nr. 30.4817.01

Maj 2004

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren

Miljø

Industri & Marine

IT & Telekommunikation

Management

Byggeri

Anlæg

Energi

Landbrug

Afværgeforanstaltning ved høfdedepot, Harboøre Tange

Konsekvensvurdering i forhold til EF-

fuglebeskyttelsesområde nr. 39

Til

Fra

Vedlagt

: Torsten Sand Kristensen, Ringkjøbing Amt

: Bjarke Laubek, Jesper Kyed Larsen

: Bilag 1: Opsummering af påvirkning af beskyttede arter

Bilag 2: Fænologi for vandfuglearter

Kortbilag 1: Støjudbredelse ved ramning

Kortbilag 2: Internationale naturbeskyttelsesområder

18. maj 2004

Projekt: 30.4817.01

Kvalitetssikring : Asger Behrens Vestergaard

INDLEDNING

Ringkjøbing Amt har besluttet at iværksætte et afværge- og undersøgelses-

projekt i forhold til den udsivende forurening fra høfdedepotet ved høfde 42

på Harboøre Tange. Afværgeforanstaltningen har til formål at reducere ud-

sivningen til Vesterhavet og ind på Harboøre Tange, og består i etablering af

en spunsvæg omkring høfdedepotet. En samtidig undersøgelse skal belyse

den risiko grundvandsforureningen fra høfdedepotet udgør for vandrecipien-

terne på Harboøre Tange. Ved denne undersøgelse etableres et antal filter-

satte boringer på Knopper Enge til udtagning af jord- og grundvandsprøver.

Høfdedepotet ligger umiddelbart udenfor EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39,

der omfatter Harboøre Tange, Nissum Bredning og Plet Enge, og som inde-

holder en række væsentlige og beskyttede yngle- og trækfugleforekomster.

Etablering af afværgeforanstaltningerne ved høfdedepotet indbefatter ram-

ning af spunsvæg, der vil medføre en betydelig støjpåvirkning ind i fuglebe-

skyttelsesområdet. Derudover vil undersøgelsesboringerne, og en række

andre aktiviteter, være lokaliseret inde i selve fuglebeskyttelsesområdet.

Region Danmark

Nordlandsvej 60

8240 Risskov

Danmark

Telefon:

Telefax:

CVR-nr.:

8210 5100

8210 5155

48233511

Telefon direkte:

E-mail:

Telefax direkte:

8210 5181 ht_afværge_konsekvens

vurdering

[email protected]

blk/

8210 5103

Web: www.carlbro.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren

Side 2

Nærværende notat indeholder en konsekvensvurdering af projektets påvirk-

ning af de internationale naturbeskyttelsesinteresser. Konsekvensvurderin-

gen er udformet i henhold til bestemmelserne i §6 i Miljøministeriets be-

kendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbe-

skyttelsesområder (BEK nr. 477 af 07/06/2003).

2.1

PROJEKTET

Overordnet beskrivelse

Projektet omfatter etablering af en spunsvæg omkring høfdedepotet ved høf-

de 42 på Harboøre Tange, samt etablering af en række boringer med løben-

de prøveudtagning på Knopper Enge (Figur 1).

Figur 1. Oversigtskort med afgrænsning af projektaktiviteterne og med angivelse af

stednavne anvendt i teksten.

Afværgeforanstaltninger ved høfdedepot, Harboøre Tange - Konsekvensvurdering

r:\projects\aar\30\30481701\06_output\endelig udgave\ht_afværge_konsekvensvurdering.doc

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren

Side 3

Spunsvæg omkring høfdedepotet

Udstrækningen af området, der skal afgrænses af en spunsvæg er ikke en-

deligt fastlagt, men forventes maksimalt at blive 140 x 230 m. Spunsvæggen

består af stålplader der rammes ned til ca. kote -10 til -12 m. Toppen af

spunsvæggen vil ligge under terræn, og omkring den vestlige del af spuns-

væggen planlægges etableret en stenbeskyttelse. Derudover udbygges det

eksisterende rensningsanlæg ved høfdedepotet, og der sløjfes et afskæren-

de dræn langs diget i Cheminovahullet.

Anlægsfasen vil forløbe over ca. 14 uger, heraf ramning i 5 uger, og plan-

lægges igangsat i starten af juli (se Figur 2 for tidspunkter for de enkelte akti-

viteter). Der vil i forbindelse med anlægsfasen blive etableret en midlertidig

arbejdsplads med skurvogne i Cheminovahullet. Arbejdet vil primært foregå

på hverdage i tidsrummet kl. 7-19.

I driftsfasen for afværgeanlægget, der forventes at operere over en periode

på 20-25 år, vil der de første 5-10 år blive udført forskellige teknolo-

giudviklingsprojekter.

Boringer på Knopper Enge

Den nærmere placering af boringerne er ikke fastlagt, men vil holde sig in-

denfor området i Knopper Enge, som er angivet på Figur 1. Der vil være tale

om ca. 50 filtersatte boringer med borerør i plast med en diameter på 63 mm.

Boringerne etableres ved hjælp af en borerig (unimog), og afsluttes så de

flugter med terræn.

Boringerne etableres over en periode med en varighed på 2-3 effektive ar-

bejdsuger, med start umiddelbart efter 15. juli. Hovedparten af boringerne vil

blive sløjfet når undersøgelsen er færdig, hvilket vil sige i løbet af efteråret,

og vil højst strække sig over en uge. Et mindre antal boringer er planlagt til at

blive stående over en længere periode, fra hvilke der vil blive udtaget løben-

de prøver (forventet max. prøvetagningsfrekvens er én gang om måneden

gennem hele året). Prøveudtagningen vil involvere 1-2 personer, med et tids-

forbrug pr. boring på ca. 15-20 min., og en samlet opholdstid på engene i

størrelsesordenen et par timer ved hvert besøg.

Figur 2. Forventet tidslinie for aktiviteterne forbundet med anlægsfasen for spunsvæggen og boringerne

på Knopper Enge.

Afværgeforanstaltninger ved høfdedepot, Harboøre Tange - Konsekvensvurdering

r:\projects\aar\30\30481701\06_output\endelig udgave\ht_afværge_konsekvensvurdering.doc

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren

Side 4

2.2

Kritiske forhold ved projektet

Projektets mulige påvirkning af områdets naturbeskyttelsesinteresser knytter

sig i væsentlighed til nedenstående forhold.

Fysiske anlæg og arealbehov

Området omfattet af spunsvæggen vil ikke fysisk berøre EF-

fuglebeskyttelsesområdet, hvilket derimod vil være tilfældet for den midlerti-

dige arbejdsplads med 3-4 skurvogne, der etableres i Cheminova-hullet (se

Figur 1) op af diget, samt boringerne der etableres på Knopper Enge. Hver-

ken den midlertidige arbejdsplads eller boringerne vil dog lægge beslag på et

areal af nævneværdig størrelse eller betydning for områdets beskyttelsesin-

teresser. Da arbejdspladsen ydermere vil blive etableret op ad diget, ved en

eksisterende vej, og boringerne ikke vil rage op over terræn, vil disse anlæg

ikke forventes at have større forstyrrelsesmæssige eller andre typer af effek-

ter på fugle. Samlet set vurderes anlæggenes tilstedeværelse eller fysiske

fremtræden således ikke at indebære nogen risiko for væsentlig påvirkninger

af områdets naturbeskyttelsesinteresser, og vil derfor ikke blive yderligere

behandlet her. Aktiviteterne i tilknytning til boringerne på Knopper Enge kan

derimod indebære en risiko for påvirkninger (se herunder).

Støj og vibrationer fra ramning af spunsvæg

Ramningen af spunsvæg vil medføre en betydelig støjpåvirkning af omgivel-

serne. Støj kan påvirke dyrelivet på en række måder, herunder maskere me-

ningsfulde lyde og virke forstyrrende. Maskering af for dyrene meningsfulde

lyde kan optræde når høje støjniveauer frekvensmæssigt overlapper med

disse. Eksempler på meningsfulde lyde er indbyrdes kommunikation i form af

sang eller kald, lyden af predatorer og lyden af byttedyr. I forhold til sidst-

nævnte, kan vibrationer potentielt have en tilsvarende effekt, for arter der

selv benytter sig af vibrationer ved lokalisering af fødeemner. Den forstyrren-

de effekt af støj knytter sig bl.a. til en umiddelbar skræmmende effekt af

pludselig høj støj, og til det forhold, at dyrene mere generelt forbinder støjen

med noget, der kan udgøre en trussel, med det resultat at de ændrer adfærd

eller forlader området.

På Kortbilag 1 er illustreret den beregnede støjudbredelse i forbindelse med

ramningen, i form af det A-vægtede middelstøjniveau i dagtimerne, hvor ram-

ningen foregår. Der er tale om en forholdsvis grov beregningen, der dog

vurderes, at give et konservativt billede af støjniveauet. Der er ikke indlagt

nogen terrænmodel eller landskabskarakterer i øvrigt, udover, at der er skel-

net mellem land- og vandflader. Kildestøjen er sat baseret på ramning af

spunsjern med en 5 tons faldhammer og en faldhøjde på 0,5 m. med en kil-

destøj L

= 122,5 dB og afkasthøjde på 15 m.o.h. Klitten, der ligger imellem

høfdedepotet og fuglebeskyttelsesområdet, er ikke indarbejdet i beregningen

af støjudbredelsen, da den kun i en mindre del af tiden vil fungere som en

betydelig barriere herfor; spunspladerne har en højde på 10-12 meter og klit-

tens højde over anlægsområdet er op til ca. 5 m. Der er i stedet for standard

receptorhøjder på 1,5 m anvendt en receptorhøjde på 0,5 m, således at be-

regningen bedre tilnærmer sig støjniveauet i den højde fuglene opholder sig.

Afværgeforanstaltninger ved høfdedepot, Harboøre Tange - Konsekvensvurdering

r:\projects\aar\30\30481701\06_output\endelig udgave\ht_afværge_konsekvensvurdering.doc

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren

Side 5

Øvrige aktiviteter ved høfdedepotet

De øvrige aktiviteter i tilknytning til høfdedepotet i anlægsfasen, det vil sige

etablering af diverse anlæg indenfor spunsen, ombygning af rensningsan-

lægget og opbygning af stenbeskyttelsen omkring spunsen, vil være forbun-

det med væsentligt mindre støj end ramningen, og vurderes ikke at indebære

risiko for større påvirkninger i forhold til fuglene i fuglebeskyttelsesområdet.

Det samme gælder aktiviteterne på området i forbindelse med driften af af-

værgeanlægget, der ikke vil være specielt støjende eller forstyrrende i øvrigt.

Færdsel på Knopper Enge

Særligt i forbindelse med anlæggelse og sløjfning af undersøgelsesboringer-

ne på Knopper Enge, vil der være en del færdsel af køretøjer og personer til

fods i dette område. I betragtning af, at der normalt er begrænset menneske-

lig færdsel på disse enge, kan der forventes en større forstyrrelseseffekt af

disse aktiviteter i det umiddelbare nærområde. Irregulær færdsel udenfor

normalt anvendte ruter er som regel betydeligt mere forstyrrende end det

modsatte.

Prøveudtagningen fra boringerne vil have en tidsmæssigt betydeligt mere

begrænset varighed. Med den lave frekvens af prøveudtagninger vurderes

prøvetagningsaktiviteten ikke at indebære risiko for større påvirkninger.

Det tidsmæssige overlap mellem etablering af boringer og ramning af spuns

(se Figur 2) kan føre til en indbyrdes forstærkning af påvirkningerne af disse

to aktiviteter (synergieffekt) i det område, der vil være påvirket af støjen og

hvor aktiviteterne på engene vil være synlige.

Trafik til og fra området

Der vil i anlægsfasen for afværgeforanstaltningerne ved høfdedepotet være

en daglig forøget færdsel på vejen mellem Cheminova/Thyborønvejen og

høfdedepotet på 5-10 passager af lastvogne og et mindre antal personbiler

med mandskab til området. Færdslen på vejen i forbindelse med undersø-

gelsesboringerne på Knopper Enge, vil ligesom i driftsfasen for afværgefor-

anstaltninger bestå af relativt få køretøjer. Vejtrafik, og formentligt især tung

og støjende trafik, kan medføre forringelse og forstyrrelse af tilstødende om-

råder for fugle (f.eks. Reijnen et al. 1997). Da der er tale om beskedne tra-

fikmængder ad en eksisterede og allerede i et vist omfang befærdet vej, vur-

deres der ikke at være forbundet nogen risiko for væsentlige påvirkninger

herved. Dette forhold vil derfor ikke blive behandlet yderligere i denne sam-

menhæng.

Afværgeforanstaltninger ved høfdedepot, Harboøre Tange - Konsekvensvurdering

r:\projects\aar\30\30481701\06_output\endelig udgave\ht_afværge_konsekvensvurdering.doc

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren

Side 6

3.1

INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESINTERESSER

Internationale naturbeskyttelsesområder

Projektområdet ligger delvist indenfor EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39

”Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø”, der er sammenfaldende med

den sydlige del af Ramsar-område nr. 5 ”Nissum Bredning med Harboøre og

Agger Tange” (Kortbilag 2). Projektet vil med sin beliggenhed, og rækkevid-

den af de mulige påvirkninger, ikke forventes, at have effekter i forhold til an-

dre naturbeskyttelsesområder, hvoraf de nærmeste udgøres af EF-

fuglebeskyttelsesområde nr. 23 ”Agger Tange” og EF-habitatområde nr. 28

”Agger Tange”, beliggende i en mindste afstand af ca. 5 km i nordøstlig ret-

ning.

EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39

De internationalt betydningsfulde forekomster i EF-fuglebeskyttelsesområde

nr. 39, i form af det oprindelige udpegningsgrundlag for området og øvrige

forekomster der opfylder betingelserne for at indgå heri, er listet i Tabel 1.

For ynglefuglene knytter betingelserne sig til arternes optræden på Fuglebe-

skyttelsesdirektivets bilag I, og for trækfuglene til regelmæssigt tilbageven-

dende forekomster af 1% eller mere af artens trækvejsbestand. Det kan be-

mærkes, at den aktuelle ynglestatus af rørhøg og mosehornugle er usikker,

og at hvidbrystet præstekrave ikke er registreret ynglende siden starten af

1990’erne (Thorup 2004). Tidligere yngleforekomster af Hvidbrystet præste-

krave syntes særligt at have været knyttet til områdets sydvestlige hjørne –

muligvis udenfor det internationale beskyttelsesområde. Seneste sikre yngle-

forekomster ligger tilbage til 1992, hvor der skulle have ynglet 2 par, der

begge fik 2 unger på vingerne (A.K.Villesen pers. comm.) Det ene af disse

par fandtes ved ”klydesøen” i Knopper Enge (P. Rasmussen pers. comm.).

Der er imidlertid ikke nyere oplysninger der peger på, at arten skulle findes

ynglende på Harboøre Tange (jf. Palle Rasmussen og Allan Kjær Villesen).

Udover ovennævnte arter omfattet af internationale beskyttelsesforpligtigel-

ser findes en række i national regi betydende og opmærksomhedskrævende

forekomster af yngle- og trækfugle. For ynglefuglene drejer det sig især om

yngleforekomster af fåtallige svømmeandearter, som atlingand

Anas quer-

quedula

(16-25 par) og spidsand

Anas acuta

(0-1 par), begge opført på Rød-

listen 1997 som sårbare (Stoltze & Pihl 1998a), forholdsvis store ynglefore-

komster af en række vadefuglearter, som stor kobbersneppe

Limosa limosa

(12-23 par), vibe

Vanellus vanellus

(84-98 par) og rødben

Tringa totanus

(79-180 par), samt en mindre, og faldene, bestand af gul vipstjert

Motacilla

flava

(1-5 par) – i parentes variationen i antal registrerede ynglepar 1999-

2003 (jf. Carl Bro 2001 og Thorup 2004). Vibe, rødben og gul vipstjert er op-

ført på den danske Gulliste som opmærsomhedskrævende arter (Stoltze &

Pihl 1998b).

Afværgeforanstaltninger ved høfdedepot, Harboøre Tange - Konsekvensvurdering

r:\projects\aar\30\30481701\06_output\endelig udgave\ht_afværge_konsekvensvurdering.doc

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren

Side 7

Art

Sangsvane

Cygnus cygnus

Kortnæbbet gås

Anser brachyrrhynchus

Lysbuget knortegås

Branta bernicla hrota

Rørhøg

Circus aeroginosus

Klyde

Recurvirostra avosetta

Klyde

Recurvirostra avosetta

Hvidbr. præstekrave

Charadrius alexandrinus

Almindelig ryle

Calidris alpina schinzii

Brushane

Philomelus pugnax

Dværgterne

Sterna albifrons

Havterne

Sterna paradisaea

Fjordterne

Sterna hirundo

Mosehornugle

Asio flammeus

Kategori

Antal

Ved udpegning

110-200

3500-3630

150-1400

0-1

59-143

460-650

35-84

12-15

0-+

Aktuelt

2-52 (22)

66-4024 (1621)

326-932 (577)

0-1

94-160

80-425 (289)

32-60

3-8

0-2

7-10

0-2

Tabel 1. Internationalt betydningsfulde forekomster af ynglefugle (Y) og trækfugle (T) i EF-

fuglebeskyttelsesområde nr. 39. Arter markeret med fed indgår i det oprindelige udpegnings-

grundlag (jf. Skov- og Naturstyrelsen 1996), mens de øvrige arter opfylder betingelserne for at

indgå heri ved at være opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I (hvidbr. præstekrave og al-

mindelig ryle tilføjet i 2003). Antal på udpegningstidspunktet hidrører fra optællinger i 1983 og

1987-88, mens de aktuelle antal for ynglefuglene angiver variationen i antal registrerede ynglepar

1999-2003 (fra Carl Bro 2001, Thorup 2004) og for trækfuglene variationen (og i parentes gen-

nemsnittet) af årlige maksima fra DMU’s optællinger 1994-2001 (fra Carl Bro 2001).

For trækfuglene findes for danske forhold regelmæssigt større forekomster af

især knopsvane

Cygnus olor

(766), gravand

Tadorna tadorna

(468), pibeand

Anas penelope

(1724), krikand

Anas crecca

(379), spidsand

Anas acuta

(206), toppet skallesluger

Mergus serrator

(232), hjejle

Pluvialis apricaria

(1399), almindelig ryle (2023) og lille kobbersneppe

Limosa lapponica

(315)

– tal i parantes er gennemsnitlige årlige maksima 1994-2001 (jf. Carl Bro

2002). På nær lille kobbersneppe optræder alle disse trækfuglearter på Gul-

listen som ansvarsarter (Stoltze & Pihl 1998b).

Ramsar-område nr. 5

Ramsar-område nr. 5 deler udpegningsgrundlag med EF-fuglebeskyttelses-

område nr. 39 for trækfuglene. Kriteriet for internationalt betydningsfulde

trækfugleforekomster (regelmæssig forekomst af 1% af en trækvejsbestand)

er oprindeligt udviklet i forbindelse med Ramsar-områder, og er senere ind-

arbejdet i Fuglebeskyttelsesdirektivet. Vurderingen af anlæggets effekter på

trækforekomsterne i EF-fuglebeskyttelsesområderne vil således også være

gældende for Ramsar-området.

Afværgeforanstaltninger ved høfdedepot, Harboøre Tange - Konsekvensvurdering

r:\projects\aar\30\30481701\06_output\endelig udgave\ht_afværge_konsekvensvurdering.doc

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren

Side 8

Bevaringsmålsætningen for de internationale naturbeskyttelsesområder er

"at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper,

områderne er udpeget for".

Det gælder således, at et givent anlæg ikke må

"medføre forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i området

eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter om-

rådet er udpeget for"

(Bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998). For

Ramsar-områderne gælder det endvidere, at myndighederne skal admini-

strere tilladelser, dispensioner, godkendelser mv. i henhold til bekendtgørel-

sen på en sådan måde, at beskyttelsen af områderne fremmes.

3.2

Øvrige internationale naturbeskyttelsesinteresser

Strandtudse

Bufo calamita

er opført på Habitatdirektivets bilag IV. Arten fin-

des talrigt og udbredt på hele tangen, med særligt store ynglebestande i de

ferske søer og kanaler i den vestlige del af tangen. Arten vandrer mellem

overvintringsstederne, som formentligt primært ligger i klitområderne og yng-

le-/levestederne i strandengene.

4.1

MATERIALE OG METODER

Områdets fugleliv

Vurderingen tager udgangspunkt i det eksisterende kendskab til fuglelivet i

området, og bygger på en blanding af publicerede oplysninger, egne erfarin-

ger fra undersøgelser i området og observationer af lokale ornitologer.

Antal og fordeling af en række af de vigtigste ynglefuglearter er nyligt sam-

menstillet af Thorup (2004), inklusive udviklingen gennem de sidste 30 år.

Herudover, er egne nyere ynglefugleoptællinger inddraget (Carl Bro 2001).

Beskrivelsen af forekomsten af trækfugle baserer sig primært på månedlige

tællinger udført af DMU i perioden maj 1994 – juni 2001, der er stillet til rå-

dighed i form af rådata – tidligere delvist sammenstillet af Carl Bro (2001).

Der er tale om data af høj kvalitet, der indeholder oplysninger omkring forde-

lingen indenfor området. I relation til at belyse udviklingen i enkeltarters fore-

komst over en længere periode er der trukket på forskellige publicerede op-

lysninger, og DOF-basen er konsulteret for, at få en fornemmelse af udviklin-

gen i forekomsten de seneste år. Derudover, har der været taget kontakt til

en række ornitologer særligt lokalkendskab med henblik på at få uddybet

konkrete forhold omkring den nyere forekomst af visse arter.

Alt i alt må kendskabet til forekomsten af de vigtigste arter, såvel den aktuel-

le situation som udviklingen i forekomsten, betegnes som god, og et rimeligt

udgangspunkt for at foretage en kvalificeret vurdering af effekten af projektet.

Afværgeforanstaltninger ved høfdedepot, Harboøre Tange - Konsekvensvurdering

r:\projects\aar\30\30481701\06_output\endelig udgave\ht_afværge_konsekvensvurdering.doc

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren

Side 9

4.2

Viden om effekter af støj

Der er i forbindelse med nærværende konsekvensvurdering foretaget en lit-

teratursøgning efter publicerede oplysninger omkring effekter af støj på fugle

og andet dyreliv, med særligt henblik på oplysninger omkring effekter af støj

fra ramning. Denne gav dog ikke noget resultat i forhold til specifikke under-

søgelser af effekten af dette forhold for de involverede arter/artgrupper. Der

findes imidlertid en række undersøgelser og oplysninger omkring effekter af

delvis sammenlignelige støjkilder, der - sammen med generel viden omkring

effekter af støj – med visse forbehold vil kunne danne grundlag for vurderin-

gen i den aktuelle sammenhæng.

4.3

Vurderingskriterier

Konsekvensvurderingen skal forholde sig til de internationale naturbeskyttel-

sesområders fælles bevarelsesmålsætning, der tilsiger, at de arter og natur-

typer, som et sådan område er udpeget for at beskytte, skal have en gunstig

bevaringsstatus.

Habitatdirektivet opstiller en række kriterier, som skal være opfyldt for, at en

arts bevaringsstatus kan betegnes som gunstig:

•

arten skal på lang sigt opretholde sig selv som en levedygtig bestand-

del af dens naturlige omgivelser,

•

artens naturlige udbredelsesområde må ikke være i tilbagegang eller

blive mindsket i en overskuelig fremtid, og

•

der skal være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare

bestanden.

Disse kriterier er af generel karakter og gælder såvel for den nationale beva-

ringsstatus som den lokale bevaringsstatus i et konkret internationalt natur-

beskyttelsesområde. Vurderingen af det aktuelle projekts påvirkning af de

beskyttede arters bevaringsstatus vil relatere sig til den praktiske udmønt-

ning af ovennævnte kriterier, som opstillet på lokalt niveau for den enkelte art

af Danmarks Miljøundersøgelser i rapporten ”Kriterier for gunstig bevarings-

status” (Søgaard

et al.

2003).

Projektets mulige påvirkninger gennemgås i detaljer i afsnit 5, og opsumme-

res i Bilag 1 for de specifikke forhold udpeget af Søgård

et al.

(2003), som

værende afgørende for den enkelte arts lokale bevaringsstatus.

Afværgeforanstaltninger ved høfdedepot, Harboøre Tange - Konsekvensvurdering

r:\projects\aar\30\30481701\06_output\endelig udgave\ht_afværge_konsekvensvurdering.doc

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren

Side 10

KONSEKVENSVURDERING

Projektets mulige påvirkning af fuglene i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39

knytter sig i væsentlighed til støjen i forbindelse med ramningen og til etable-

ringen af boringerne på Knopper Enge. Disse aktiviteter, der begge er for-

bundet med anlægsfasen, planlægges afviklet over fem uger fra midten af ju-

li til midten af august 2004 (Figur 2). Sløjfning af boringerne vil blive gennem-

ført i forbindelse med amtets generelle halvårlige kampagner med sløjfning

af boringer, der er henlagt til forårs- efterårsmånederne.

I det følgende vurderes projektets effekter på henholdsvis yngle- og rastefug-

leinteresserne i EF-fuglebeskyttelsesområdet samt Bilag IV – arten strand-

tudse.

5.1

Ynglende fugle

I dette afsnit gennemgås projektets påvirkning af EF-fuglebeskyttelses-

områdets ynglefugle med fokus på arterne omfattet af det oprindelige ud-

pegningsgrundlag og arter opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I (i

det følgende samlet kaldet udpegningsarter). Derudover vurderes - mere

ekstensivt - påvirkningen af øvrige vigtige yngleforekomster.

Udpegningsarterne klyde, almindelig ryle og brushane

Ynglefænologien for klyde, almindelig ryle og brushane på Harboøre Tange

er ikke kendt. På Tipperne er der indsamlet data på ynglefænologien for de

pågældende arter over en lang årrække, og disse må forventes i rimelig grad

at være dækkende for situationen på Harboøre Tange også. For alle tre arter

gælder det, at hovedparten af kuldene klækker i perioden ultimo maj – medio

juni (Thorup 1998). Senere kuld kan forekomme, med klækning ind i juli, of-

test som følge af omlægning, men dette gælder typisk kun et mindretal af

yngleparrene. Klyderne forlader efter klækningen reden og opsøger åbne

områder med lavt vand, hvor de opholder sig til ungerne bliver flyvedygtige

efter ca. 40 dage (Fjeldså 1977), hvilket med udgangspunkt i Tipper dataene

vil sige i perioden primo – ultimo juli. Almindelig ryle og brushane forlader re-

deområdet nogle få dage efter klækningen, hvorefter de holder sig til engom-

råder med et vist vegetationsdække indtil ungerne bliver flyvedygtige efter 3-

4 uger (Fjeldså 1977), det vil sige i perioden medio juni – medio juli.

Det betyder, at umiddelbart efter 15. juli, hvor de mest forstyrrende aktiviteter

sætter ind, vil der stadig forventes at være en vis – men sandsynligvis min-

dre - andel af klydepar med store endnu ikke flyvedygtige unger i området,

mens den helt overvejende del af de ynglende almindelige ryler og brushøns

vil have flyvedygtige unger på dette tidspunkt. Hvor længe forældrefugle og

unger bliver i området efter ungerne har opnået flyvedygtighed er uvist, men

det er sandsynligt, at en stor del af dem hurtigt vil forlade området efter dette

tidspunkt, hvorefter eventuelle påvirkninger af dem under alle omstændighe-

der må anses snarere at berøre deres status som rastefugle end ynglefugle

(se senere afsnit).

Afværgeforanstaltninger ved høfdedepot, Harboøre Tange - Konsekvensvurdering

r:\projects\aar\30\30481701\06_output\endelig udgave\ht_afværge_konsekvensvurdering.doc

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren

Side 11

I forbindelse med ramningen vil middelstøjniveauet i lagunerne være omkring

45 dB (A) i de nærmest liggende dele, og falde væk herfra til <40 dB (A) i de

fjerneste dele (Kortbilag 1). Der er ikke kendskab til specifikke undersøgelser

af effekter af ramningsstøj (eller andre typer støj) på ynglende eller rastende

klyder, men et generelt kendskab til effekter af støj på fugle, samt undersø-

gelser af effekter af andre typer af støjkilder på vadefugle, der kan tjene som

grundlag for en vurdering. Undersøgelser af yngletætheden af vadefugle

omkring større veje har fundet reducerede tætheder, for de tilsyneladende

mest følsomme arter, indenfor en afstand med støjniveauer >45 dB (A) i et

ferskt engområde (Riejnen

et al.

1996), og generelt for ynglende vadefugle i

et strandengsområde ved støjniveauer >56 dB (A) (Hirvonen 2001). Støjen

fra stærkt trafikerede veje er imidlertid af mere jævn og mindre impulsholdig

karakter end ramningsstøj, og må derfor som udgangspunkt forventes at væ-

re mindre forstyrrende (Larkin

et al.

1996). Maksimum støjniveauet i forbin-

delse med ramningen, når rambukken rammer spunsen, ligger 20-30 dB

over de beregnede middelstøjniveauer, dvs. at der i de nærmeste dele af la-

gunerne kortvarigt vil være støjniveauer på op til omkring 70 dB. En under-

søgelse af effekten af større anlægsarbejder i et tidevandsområde på tæthe-

den af vadefugle viste reducerede tætheder og nedsat fødesøgningsaktivitet

for en række arter (afstand 500-1000 m, støjniveauer ikke angivet; Burton

al.

2002).

Selv om der i løbet af ramningsperioden må forventes, at ske en vis tilvæn-

ning (som følge af den regelmæssige karakter), kan det – ud fra et forsigtig-

hedsprincip – ikke udelukkes, at de tilbageværende klydepar med endnu ikke

flyvedygtige unger, kan blive betydeligt forstyrret af støjen fra ramningen.

Specielt i de nærmest liggende dele af lagunerne hvor støjniveauet er højest,

og aktiviteterne på Knopper Enge synlige. Disse ynglefugle vil være bundet

til lagunerne indtil ungerne opnår flyvedygtighed, og vil således ikke kunne

søge væk fra området som reaktion på forstyrrelserne.

DMU’s optællinger viser, at antallet af ynglefugle med unger som oftest ikke

er stort i juli måned: gennemsnitligt 48 individer er registreret i denne måned

(se Figur 3, Bilag 2). Et antal, der skal sættes i forhold til en yngleforekomst

på i størrelsesordenen 100-150 ynglepar, svarende til 200-300 forældrefugle

plus ungeproduktion. En del af de registrerede klyder i juli kan endvidere væ-

re trækgæster, da de fleste danske klyder forlader ynglepladserne i denne

måned samtidig med et træk passerer landet (Meltofte 1993). Selv om de til-

bageværende unger skulle få forringet deres fødesøgningsmuligheder som

følge af den forstyrrende effekt af ramningen og aktiviteterne på engene,

med det resultat at de forlader området i en dårligere kondition og potentielt

deraf følgende nedsatte overlevelseschancer, må det – i betragtning af den

forventeligt begrænsede andel af ungeproduktionen, der vil blive berørt –

vurderes, at være uden væsentlig effekt på udviklingen i ynglebestandens

størrelse, på kort såvel som lang sigt. Antallet af ynglende klyder har fluktue-

ret en del over de sidste 25 år, men har overordnet set været stabilt (Thorup

2004). Artens bevaringsstatus i området må derfor som udgangspunkt anses

som gunstig, og dette vil det aktuelle projekt ikke vurderes at ændre ved.

Projektet vil ikke have nogen indvirkning i forhold til de kriterier for gunstig

bevaringsstatus, der er knyttet til artens levesteder (jf. Bilag 1).

Afværgeforanstaltninger ved høfdedepot, Harboøre Tange - Konsekvensvurdering

r:\projects\aar\30\30481701\06_output\endelig udgave\ht_afværge_konsekvensvurdering.doc

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren

Side 12

De ynglende almindelige ryler og brushøns vurderes ikke, at ville blive for-

styrret i nævneværdig grad i forbindelse med projektet. Projektet vil endvide-

re ikke have nogen indvirkning i forhold til kriterierne for gunstig bevarings-

status knyttet til disse arters levesteder (jf. Bilag 1).

Udpegningsarterne dværg-, hav- og fjordterne

Alle tre ternearter yngler, og har ynglet, fåtalligt på tangen i årtier.

Yngleforekomsten af dværgterne er generelt sporadisk indenfor selve det in-

ternationale beskyttelsesområde. Enkeltobservationer fra slutningen af

1990’erne indikerer enkelte ynglepar i den nordlige lagunesø, mens ynglefo-

rekomsterne i området i øvrigt primært knytter sig til en mindre bestand på

havnearealerne syd for færgelejet ved Thyborøn Havn, uden for EF-

fuglebeskyttelsesområdet. Tidligere foreligger oplysninger om enkelte yngle-

par på stranden nord for høfde 42 og ”et stykke syd for høfde 42”. Disse

yngleforekomsterne synes dog at være af meget uregelmæssig karakter, og

uden væsentlig betydning for artens samlede yngleforekomst i området.

Generelt på rede i perioden medio maj – medio juni, og med flyvedygtige un-

ger i starten/midten af juli, hvorefter de forlader selve yngleområdet.

Da omlægninger typisk skyldes oversvømmelser, som ikke vurderes som

sandsynlige inde på tangen, vurderes det meget lidt sandsynligt, at der vil

ske væsentlige kortsigtede effekter og usandsynligt med langsigtede påvirk-

ninger på yngleforekomsterne af de tre ternearter.

Havterne og fjordterne yngler fåtalligt på tangen. De nærmeste ynglepladser

ligger i ”klydesøen” og en række mindre strandsøer nord for hovedforslaget.

(Nærmeste ynglelokalitet i øvrigt er på havnearealerne syd for færgehav-

nen).

Selv om særligt dværgterne og havterne under visse forhold er kendt for at

lægge kuld om, med deraf følgende forskydning af ynglesæsonen, der i så-

danne situationer kan strække sig til starten af august, er det noget der hører

til undtagelserne. Hvis der skulle ske sådanne forsinkelser, som kunne med-

føre overlap med ramningsperioden, vurderes det kun at medføre kortvarige

effekter på en mindre del af bestanden.

Projektet vil sammenfattende ikke vurderes at få nogen indvirkning i forhold

til kriterierne for gunstig bevaringsstatus knyttet til disse arters levesteder (jf.

Bilag 1).

Udpegningsarterne rørhøg, hvidbrystet præstekrave og mosehornugle

Det er tvivlsomt om rørhøg, hvidbrystet præstekrave og mosehornugle kan

regnes til områdets faste ynglefugle. For ingen af disse arter foreligger der

oplysninger om yngleforekomster efter 1992 (jf. Carl Bro 2001, Thorup 2004,

Villesen og Rasmussen pers. comm.). Rørhøg og især mosehornugle kan

dog være vanskelige at konstatere som ynglefugle med mindre de specifikt

eftersøges, hvilket er uvist om har været tilfældet.

Afværgeforanstaltninger ved høfdedepot, Harboøre Tange - Konsekvensvurdering

r:\projects\aar\30\30481701\06_output\endelig udgave\ht_afværge_konsekvensvurdering.doc

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren

Side 13

Oplysninger indrapporteret til DOF (jf. DOF-basen) og lokale ornitologers er-

faringer (Villesen og Rasmussen pers. comm.) giver dog ingen indikationer

af at arterne skulle have ynglet siden starten af 1990´erne. Et enkelt fund af

en trafikdræbt mosehornugle fra juni 2002 v. Cheminova, kan principielt

stamme fra lokale ynglefugle, det vurderes dog mere sandsynligt at det dre-

jer sig om en fugle fra Agger Tange hvor der ynglede 2 par i 2002 eller en

sen trækgæst. Trækforekomster fra såvel ultimo maj og juni er ikke ualmin-

delige ved f.eks. Skagen.

Da arterne således ikke aktuelt syntes at forekomme i området er der følge-

ligt ikke foretaget nogen nærmere vurdering af projektets påvirkninger af dis-

se tre arter.

Øvrige

vigtige yngleforekomster

For øvrige i national sammenhæng vigtige yngleforekomster i form af atlin-

gand og spidsand, stor kobbersneppe, vibe og rødben samt gul vipstjert vur-

deres projektet ikke, at give anledning til væsentlige påvirkninger. I lighed

med udpegningsarterne vil yngleaktiviteterne forventes stort set være over-

stået ved igangsætning af de mest forstyrrende aktiviteter i midten af juli. For

eventuelt tilbageværende ynglefugle, vil effekten for vandfuglearterne ikke

adskille sig væsentligt fra vurderingen for klyde (herover). For gul vipstjert vil

der formentligt ikke være nogen videre effekt, da småfugle i forstyrrelses-

sammenhæng generelt er mindre følsomme for støj.

5.2

Rastende fugle

I det følgende gennemgås projektets påvirkning af rasteforekomster af træk-

fugle omfattet af udpegningsgrundlaget og øvrige større forekomster, der ik-

ke opfylder kriteriet for international betydning (dvs. <1% af trækvejsbestan-

den), men som dog er af en vis national betydning. For arterne omfattet af

udpegningsgrundlaget er variationen i forekomsten over året illustreret i Figur

3, mens det for alle de regelmæssigt forekommende vandfuglearter er op-

summeret i Bilag 2.

Udpegningsarterne kortnæbbet gås og lysbuget knortegås

For både kortnæbbet gås og lysbuget knortegås, der indgår i det oprindelige

udpegningsgrundlag, er EF-fuglebeskyttelsesområdet af international betyd-

ning som rasteområde, og dette i betydelig grad for lysbuget knortegås. De

gennemsnitlige årlige maksimumforekomster registreret af DMU i perioden

1994-2001 udgjorde således henholdsvis 4% og 12% af de to arters træk-

vejsbestande (Carl Bro 2001).

Afværgeforanstaltninger ved høfdedepot, Harboøre Tange - Konsekvensvurdering

r:\projects\aar\30\30481701\06_output\endelig udgave\ht_afværge_konsekvensvurdering.doc

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren

Side 14

Både kortnæbbet gås og lysbuget knortegås kan træffes i området fra sep-

tember til maj, med de største antal for kortnæbbet gås i december og febru-

ar – april, og for lysbuget knortegås i november - maj (Figur 3). De potentielt

mest forstyrrende aktiviteter i anlægsfasen (ramningen og færdslen på

Knopper Enge) vil således være overstået når disse gæs indfinder sig i om-

rådet i større antal. Der vil i september og starten af oktober stadig pågå an-

lægsaktiviteter omkring høfdedepotet, men de vil være af en betydeligt min-

dre forstyrrende karakter, og ikke indebære nogen væsentlig påvirkning af de

på dette tidspunkt tilstedeværende gæs. En eventuel sløjfning af boringerne i

efteråret vil, hvis det sker hen i november, helt lokalt kunne virke forstyrrende

på eventuelle forekomster af disse arter på engene og de tilstødende dele af

lagunerne. Forstyrrelseseffekten i den forbindelse vurderes dog, at ville være

begrænset og ikke som sådan kunne påvirke rasteforekomsten i området.

Samlet set vurderes projektet derfor ikke at medføre nogen væsentlig på-

virkning af hverken kortnæbbet gås eller lysbuget knortegås.

Udpegningsarterne sangsvane og klyde

Sangsvane og klyde indgår i det oprindelige udpegningsgrundlag for EF-

fuglebeskyttelsesområdet. Der er i perioden med systematiske optællinger af

området siden starten af halvfemserne ikke registreret rasteforekomster af

sangsvane og klyde, der opfylder kriteriet for internationalt betydningsfulde

forekomster. De gennemsnitlige årlige maksimumsforekomster i perioden

1994-2001 lå på henholdsvis 22 og 289 individer (maksimum 52 og 425 indi-

vider), mod et 1% - kriterium – sidst i denne periode – for sangsvane på 209

eller 590 individer, alt efter om bestandstilhørsforholdet er nordvesteuropæ-

isk eller islandsk, og for klyde på 730 individer (Laubek

et al.

1999, Delany &

Scott 2002).

Sangsvanernes optræden i området falder helt overvejende i perioden okto-

ber – januar (Figur 3), og berøres således ikke af anlægsaktiviteterne.

Klyderne optræder i større antal i perioden april – juli, med kulmination i maj

– juni (Figur 3). Fænologien i klydernes optræden i området peger klart på, at

der helt overvejende er tale om ynglefugle (de største registrerede antal sva-

rer også godt overens med antallet af ynglepar). De lave antal i august –

september viser endvidere, at området ikke er af betydning for fældende kly-

der. Arten kan således syntes at være fejlplaceret som udpegningsart i kate-

gorien trækfugle. Antallet af klyder ved igangsætning af de mest forstyrrende

anlægsaktiviteter er lavt og faldende, og der vil derfor ikke kunne forekomme

påvirkninger i forhold til betydende rasteforekomster af trækfugle (se vurde-

ring herover i forhold til ynglefuglene).

Afværgeforanstaltninger ved høfdedepot, Harboøre Tange - Konsekvensvurdering

r:\projects\aar\30\30481701\06_output\endelig udgave\ht_afværge_konsekvensvurdering.doc

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren

Side 15

Figur 3. Månedsvariationen i forekomsten af de fire trækfuglearter omfattet af ud-

pegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet, udtrykt ved månedsgennem-

snit og – maksimum for perioden 1994-2001 (pba. 1-3 månedlige tællinger udført af

DMU).

Vigtige rasteforekomster i nationalt regi

I området forekommer regelmæssigt, efter danske forhold, større rastefore-

komster af knopsvane, gravand, pibeand, krikand, spidsand, toppet skalle-

sluger, hjejle, almindelig ryle og lille kobbersneppe. For alle disse arter, på-

nær sidstnævnte, gælder det, at de er opført på Gullisten som såkaldt natio-

nale ansvarsarter (Stoltze & Pihl 1998b). Der er for hjejle og almindelig ryle

et vist sammenfald mellem forekomsten af større antal (se Bilag 2) og perio-

den for de potentielt mest forstyrrende projektaktiviteter (juli – august). Beg-

ge arter opholder sig helt overvejende på engene og i lagunerne på Harboø-

re Tange (>90%, jf. Carl Bro 2001). Toppet skallesluger udviser ikke nogen

klar årstidsrelateret kulmination, men er observeret i større antal i juli - au-

gust, men i alle tilfælde i bredningen (jf. Carl Bro 2001), og derfor udenfor

området hvor de største forstyrrelseseffekter kan forventes.

Afværgeforanstaltninger ved høfdedepot, Harboøre Tange - Konsekvensvurdering

r:\projects\aar\30\30481701\06_output\endelig udgave\ht_afværge_konsekvensvurdering.doc

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren

Side 16

Hjejlerne har deres årskulmination i august - september, med et højeste må-

nedsgennemsnit på 1035 individer i august, mens de almindelige ryler har

deres kulmination i august – oktober, med et højeste månedsgennemsnit på

1482 individer i september (Bilag 2). Der kendes ikke undersøgelser af effek-

ten af de aktuelle støjkilder på rasteforekomster af disse arter, men det er

fundet, at antallet af fouragerende vadefugle (herunder almindelig ryle) i et

tidevandsområde faldt i nærområdet til større og støjende anlægsaktiviteter

(Burton

et al.

2002). Det må vurderes, at arternes ophold på tangen kan blive

reduceret i forbindelse med ramningen, og at fuglene vil søge til andre områ-

der i perioden hvor denne pågår. Udover støjen, kan også vibrationerne i

forbindelse med ramningen være et problem for Hjejlerne, der selv i et vist

omfang benytter sig af vibrationer ved lokalisering af byttedyr. Hjejlerne vil

dog stadig kunne udnytte området om natten, hvor de primært søger føde,

idet ramningsaktiviterne er begrænset til dagtimerne. Eventuelle effekter på

arternes forekomst vil være begrænset til etableringsåret.

5.3

Arter på Habitatdirektivets bilag IV

Strandtudserne må forventes at kunne blive påvirket af gravearbejderne og

maskintrafikken i Cheminova-hullet, gennem en forøget lokal mortalitet som

følge af den øgede trafik med køretøjer. Kombinationen af at påvirkningen

overvejende er begrænset til én sæson, og andelen af bestanden på tangen,

der midlertidigt kan blive berørt i anlægsfasen er forholdsvis lille (de tilgræn-

sende levesteder, udgør under 3% af de egnede områder på tangen) gør, at

projektet samlet set ikke vurderes at få væsentlig effekt på mulighederne for

at fortsat kunne opretholde en gunstig bevaringsstatus for arten i området.

AFVÆRGEFORANSTALTNINGER

Idet det er vurderet, at projektet ikke vil medføre nævneværdige påvirkninger

af væsentlige beskyttelsesinteresser, er der ikke udarbejdet forslag til speci-

fikke afværgeforanstaltninger.

MANGLER OG USIKKERHEDER VED VURDERINGSGRUNDLAGET

Specifik viden omkring effekter af ramningsstøj og –vibrationer på det aktuel-

le udbud af arter af vandfugle eksisterer ikke. Det har derfor været nødven-

digt, at tage udgangspunkt i undersøgelser af effekter af andre støjende akti-

viteter samt generel viden omkring effekter af støj på fugle. Denne usikker-

hed omkring effekten af de disse typer af påvirkninger er søgt imødegået,

ved at anlægge et betydeligt konservativt niveau vurderingerne i det aktuelle

tilfælde.

Afværgeforanstaltninger ved høfdedepot, Harboøre Tange - Konsekvensvurdering

r:\projects\aar\30\30481701\06_output\endelig udgave\ht_afværge_konsekvensvurdering.doc

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren

Side 17

SAMMENFATNING

Projektet, dvs. etablering af afværgeforanstaltningerne ved høfdedepotet på

Harboøre Tange og undersøgelsesboringerne på Knopper Enge, vil ikke i

væsentligt omfang påvirke bevaringsstatus for arterne omfattet af udpeg-

ningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39, eller andre væsent-

lige naturbeskyttelsesinteresser i området.

I forhold til fugleforekomsterne, vil de potentielt mest forstyrrende aktiviteter,

nemlig spunsramning omkring høfdedepotet og etablering af boringer på

Knopper Enge, være begrænset til en periode på 5 uger fra midten af juli til

midten af august i etableringsåret. Denne periode vil kun perifert berøre yng-

leperioden for de vigtige yngleforekomster, og kun den forventeligt mindst

følsomme del, hvor fuglene typisk har forladt selve redeområdet og har store

og/eller flyvedygtige unger. De rastende trækfuglearter omfattet af udpeg-

ningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet er ikke tilstede i området i den

pågældende periode.

I forhold til arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV kan der i etablerings-

året være en lokal effekt på strandtudse, i form af nedsat overlevelsen af

vandrende individer. Effekten vurderes dog uden betydning i forhold til artens

overordnede forekomst på Harboøre Tange.

REFERENCER

Burton, N.H., Rehfish, M.M. & Clark, N.A. 2002. Impacts of disturbance from

construction work on the densities and feeding behavior of waterbirds using

the intertidal mudflats of Cardiff Bay, UK. Environmental Management 30 (6):

865-871.

Carl Bro as 2001. VVM vindmøller Rønland. Basisbeskrivelse af fuglelivet.

Rapport udarbejdet for Thyborøn-Harboøre Vindmøllelaug I/S og Vindenergy

Aps/Bonus Energy A/S.

Conomy, J.T., Collazo, J.A., Dubowsky, J.A. & Fleming, W.J. 1998a. Dab-

bling duck behavior and aircraft activity i coastal North Carolina. J. Wildl.

Manage. 62 (3): 1127-1134.

Conomy, J.T., Dubowsky, J.A., Collazo, J.A. & Fleming, W.J. 1998b. Do

black ducks and wood ducks habituate to aircraft disturbance? J. Wildl. Man-

age. 62 (3): 1135-1142.

Delany, S. & Scott, D.A. 2002: Waterbird Population Estimates – Third Edi-

tion. – Wetlands International Global Series No. 12, Wageningen, The Neth-

erlands.

Fjeldså, J. 1977. Guide to the young of European precocial birds. Skarv Na-

ture Publications. 282 pp.

Afværgeforanstaltninger ved høfdedepot, Harboøre Tange - Konsekvensvurdering

r:\projects\aar\30\30481701\06_output\endelig udgave\ht_afværge_konsekvensvurdering.doc

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren

Side 18

Hirvonen, H. 2001. Impacts of highway construction and traffic on a wetland

bird community. Pp. 369-372. Proceedings of the International Conference

on Wildlife Ecology and Transportation, September 24-28, 2001, Keystone,

Colorado.

Larkin, R.P., Larry L. P. & David J.T. 1996. Effects of military noise on wild-

life: a literature review. USACERL technical report ; 96/21. US Army Corps of

Engineers, Construction Engineering Research Laboratories, Champaign,

IL; National Technical Information Service, Springfield, VA. microform. 107

pp.

Laubek, B., Nilsson, L., Wieloch, M., Koffijberg, K., Sudfeldt, C. & Follestad,

A. 1999. Distribution, numbers and habitat choice of the NW European

Whooper Swan

Cygnus cygnus

population: results of an international census

in January 1995. Vogelwelt 120: 141-154.

Meltofte, H. 1993. Vadefugletrækket gennem Danmark. DOFT 87 (1-2): 1-

180.

Riejnen, R., Foppen, R. & H. Meeuwseen 1996: The effect of traffic on the

density of breeding birds in Dutch agricultural grasslands. Biological Conser-

vation 75: 255-260.

Reijnen, R., Foppen, R. & Veenbaas, G. 1997. Disturbance by traffic of

breeding birds: evaluation of the effect and considerations in planning and

managing road corridors. Biodiversity and Conservation 6(4): 567-581.

Scott, D.A. & Rose, P.M. 1996. Atlas of Anatidae Populations in Africa and

Western Eurasia. Wetlands International Publication 41. Wetlands Interna-

tional, Wageningen, 336 sider.

Skov- og Naturstyrelsen 1996. EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarom-

råder. Kort og områdebeskrivelser. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Na-

turstyrelsen.

Stoltze, M. & Pihl, S. (red.) 1998a. Rødliste 1997 over planter og dyr i Dan-

mark. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og

Naturstyrelsen.

Stoltze, M. & Pihl, S. (red.) 1998b. Gulliste 1997 over planter og dyr i Dan-

mark. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og

Naturstyrelsen.

Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laur-

sen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M.,

Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn,

J., Aude, E. & Nygaard, B. 2003. Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Natur-

typer og arter omfattet af EF-habitatdirektivet og fugle omfattet af EF-

fuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig

rapport fra DMU, nr. 457. 462 s.

Thorup, O. 1998. Ynglefugle på Tipperne 1928-1992. DOFT 92 (1): 1-192.

Afværgeforanstaltninger ved høfdedepot, Harboøre Tange - Konsekvensvurdering

r:\projects\aar\30\30481701\06_output\endelig udgave\ht_afværge_konsekvensvurdering.doc

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren

Side 19

Thorup, O. 2004. Forvaltning af engfugle på Harboøre Tange. Rapport udar-

bejdet for Ringkjøbing Amt.

Afværgeforanstaltninger ved høfdedepot, Harboøre Tange - Konsekvensvurdering

r:\projects\aar\30\30481701\06_output\endelig udgave\ht_afværge_konsekvensvurdering.doc

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren

Bilag 1

Levestedskriterier for gunstig bevaringsstatus

Art

Ynglefugle:

Rørhøg

Redeplaceringsmuligheder

Uforstyrrethed ved og umiddelbart

omkring reden (1. april – 1. august)

Redeplaceringsmuligheder

Lav vegetation (<10 cm)

Uforstyrrethed af koloni i en afstand af

300 m (15. marts – 15. juli)

Uforstyrrethed af yngleområdet i en

afstand af 200 m (1. april – 1. august)

Lav vegetation (<10 cm) med tuer

Uforstyrrethed af yngleområdet i en

afstand af 200 m (1. april – 15. juli)

Saltholdighed i vådområder

Lav vegetation (<10 cm) med tuer

Uforstyrrethed af yngleområdet i en

afstand af 200 m (1. april – 15. juli)

Saltholdighed af vådområder

Vandfyldte pander og loer

Fjordterne

Havterne

Dværgterne

Mosehornugle

Fugtighed af eng

Uforstyrrethed af koloni i en afstand af

300 m (1. april – 15. juli)

Uforstyrrethed af koloni i en afstand af

300 m (1. april – 15. juli)

Uforstyrrethed af yngleområdet i en

afstand af 200 m (1. april – 15. juli)

Lav vegetation (<25 cm)

Uforstyrrethed omkring reden i en

afstand af 300 m (1. april – 15. juli)

Ingen

Yngleområde

Åbne enge,

vedvarende græs

Ingen

Gunstig

Ugunstig

Fourageringsområde

omkring reden

Ingen

Ugunstig

Fourageringsområde

omkring reden

Ingen

Ugunstig

Sandstrand

(uforstyrret)

Ingen

Usikker

Rævesikker eng/øer

Ingen

Ikke væsentlig

Gunstig

Rørskov

Ingen

Gunstig

Beskaffenhed

Forhold

Påvirkning

Størrelse

Type

Påvirkning

Vurderet samlet

påvirkning af

forekomst

National

bevaringsstatus

Klyde

Hvidbrystet

præstekrave

Almindelig ryle

Brushane

fortsættes

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren

fortsat

Levestedskriterier for gunstig bevaringsstatus

Art

Trækfugle:

Sangsvane

Overnatningspladser

Uforstyrrethed på overnatningspladser

Lav vegetation på græsarealer (<10

cm)

Overnatningspladser

Uforstyrrethed på overnatningspladser

Strandeng med annelgræs/harrild

Lysbuget Knortegås

Lav strandengsvegetation (<10 cm)

Uforstyrrethed af strandenge (forår)

Klyde

Højvandsrastepladser

Uforstyrrethed af fældende fugle (15.

juli – 15. september)

Ingen

Område med

bundvegetation

indenfor 1 m’s dybde

Strandeng

Lavvande sand- og

mudderflader

Ingen

Gunstig

Ingen

Ugunstig

(Fourageringsområde –

dyrkede marker)

(Fourageringsområde –

dyrkede marker)

Ingen

Gunstig

Beskaffenhed

Forhold

Påvirkning

Størrelse

Type

Påvirkning

Vurderet samlet

påvirkning af

forekomst

National

bevaringsstatus

Kortnæbbet gås

Ingen

Gunstig

Opsummering af projektets vurderede påvirkning af arter omfattet af det oprindelige udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39

(markeret med fed), og øvrige forekomster der opfylder kriterierne for at indgå heri. For den enkelte art fremgår den vurderede påvirkning af de

egenskaber ved levestedet, der indgår i kriterierne for opretholdelse/opnåelse af gunstig bevaringsstatus (jf. Søgård

et al.

2003), samt den vurderede

samlede påvirkning af artens forekomst i området på længere sigt. Derudover er angivet den aktuelle nationale bevaringsstatus jf. Søgaard

et al.

(2003).

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren

Bilag 2

Art

Toppet Lappedykker

Almindelig Skarv

Fiskehejre

Knopsvane

Pibesvane

Sangsvane

Kortnæbbet Gås

Grågås

Kanadagås

Bramgås

Knortegås

Lysbuget Knortegås

Mørkbuget Knortegås

Gravand

Pibeand

Knarand

Krikand

Gråand

Spidsand

Atlingand

Skeand

Taffeland

Troldand

Bjergand

Ederfugl

Hvinand

Toppet Skallesluger

Stor Skallesluger

Blishøne

Strandskade

Klyde

Stor Præstekrave

Hjejle

Strandhjejle

Vibe

Islandsk Ryle

Sandløber

Dværgryle

Krumnæbbet Ryle

Almindelig Ryle

Brushane

Dobbeltbekkasin

Stor Kobbersneppe

Lille Kobbersneppe

Lille Regnspove

Stor Regnspove

Sortklire

Rødben

Hvidklire

Svaleklire

Tinksmed

Mudderklire

Stenvender

Splitterne

Fjordterne

Havterne

Dværgterne

Måned

502

445

171

167

214

222

628

425

1294

103

344

299

468

265

115

356

358

191

332

581

309

199

662

145

102

270

222

155

248

557

213

1486

166

196

306

148

104

454

407

114

203

460

401

105

184

109

622

189

143

180

220

282

137

268

376

793

140

215

496

119

154

496

103

601

243

1035

126

599

123

410

509

145

912

115

411

517

112

1482

105

480

185

1226

141

125

783

204

858

677

213

314

585

164

129

177

496

691

589

262

235

482

197

225

322

114

797

Månedsgennemsnit for regelmæssigt forekommende vandfuglearter i DMU's optællingsområde, omfattende de vigtigste

del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39, baseret på tællinger i perioden 1994-2001.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren

Kortbilag 1

Støjudbredelse i forbindelse med ramning af spuns

Signaturforklaring:

Støjkonturlinier:

40 dB (A)

45 dB (A)

50 dB (A)

55 dB (A)

60 dB (A)

65 dB (A)

70 dB (A)

0,5

Høfdedepot

kilometer

Afværge- og undersøgelsesprojekt ved høfdedepot, Harboøre Tange.

Konsekvensvurdering,

maj

2004.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren

Kortbilag 2

Internationale naturbeskyttelsesområder

EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 23

EF-habitatområde nr. 28

EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39

Signaturforklaring:

EF-fuglebeskyttelsesområde

EF-habitatområde

Vildtreservat

DMU optællingsområde

Projektområde

kilometer

Afværge- og undersøgelsesprojekt ved høfdedepot, Harboøre Tange.

Konsekvensvurdering,

maj

2004.