Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1645472_0001.png
NOTAT
Den 1. juni 2016
Konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 til havet
Dette notat skal besvare spørgsmål 811 (alm. del) om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42
til havet. Af bilag til spørgsmål 811 fremgår en række delspørgsmål A-G, som der tages udgangspunkt i
nedenfor.
A)
Ministeren tilkendegav under forespørgselsdebatten 3. marts, at ministeren fandt, at det var en
umulig opgave at foretage en beregning af konsekvenserne af tab af Høfde 42 depotet i havet.
Ministeren sagde bl.a.: ”Jamen når jeg ikke har villet lave en beregning, er det jo, fordi man kan
sige: Hvad er det, jeg skal beregne? Er det hele depotet, der ryger ud i vandet? Får det konsekvenser
for fiskestimerne nord for fiskepladserne eller syd for? Hvor tager havstrømmen forureningen hen?
Skal vi lave en analyse af fiskebestande helt til Doggerbanke? Altså, det er jo helt, helt urealistisk på
forhånd at skulle lave en beregning af, hvad det får af konsekvenser. Er det en vind, der kommer
nordfra på den pågældende dag, så det skyller gift hele vejen ned ad den jyske vestkyst, ja, så får det
en kæmpe konsekvens for turismen. Er det stillestående vejr, efter at det eventuelt er røget i havet –
hvis det skulle ske – ja, så får det måske kun konsekvenser for turismen lige i området. Og der er ikke
mange turister på Rønland, selv om det er et dejligt sted. Hvad får det af konsekvenser på
fiskeridelen? Jamen det er jo helt, helt ukvalificeret at svare på fra min side, og derfor skal vi
selvfølgelig ikke lave beregninger af noget, som er en tænkt situation.”
Ministerens forgænger var heller ikke positiv overfor at foretage en egentlig risikovurdering, hvor
konsekvenserne af det værst tænkelige uheld – tab af depotet til havet – indgår. Begrundelsen var
imidlertid ikke den samme. Det hedder i den daværende ministers besvarelse af spørgsmål 118 (MOF
2015/16): ”Jeg mener ikke, at der er grund til at gennemføre beregninger over de
samfundsøkonomiske konsekvenser af at al forureningen skylles i havet. Risikoen for at depotet
skylles i havet er meget lille, jf. mit svar på spørgsmål 123 (alm. del) af 1. oktober 2015, og
sammenholdt med at det vil være meget omkostningstungt at lave beregningen, mener jeg ikke, at
der er et behov”.
1) Kan ministeren bekræfte, at det er muligt at foretage beregninger og vurderinger af
konsekvenserne af udslip af kemikalier fra et lager eller et depot, men at regeringen ikke
ønsker at foretage en sådan vurdering af de økonomiske konsekvenser af tab af
giftdepotet ved Høfde 42 til havet.
2) Er ministeren bekendt med, at der er foretaget beregninger af konsekvenserne af det
værste tænkelige uheld på Barsebäck, og er der så væsentlige forskel, at det alene er
muligt at beregne konsekvenserne af udslip af radioaktive stoffer og ikke kemikalier.
3) a. Hvilke geografiske områder kan rammes af kemikalierne efter et fuldstændigt tab af
depotets integritet.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren
1645472_0002.png
b. Hvor mange mennesker vil kunne mærke følgerne af et tab af depotet, herunder
indtægtstab, helbredspåvirkning
c. Hvilke Natura 2000 områder kan påvirkes af et tab af giftdepotet.
d. Hvilke erhverv kan påvirkes negativt inden for dette geografiske område.
e. Vil de økonomiske konsekvenser af tab af depotets giftindhold være større end de
250 mio. kr., som den dyreste løsning er anslået at koste.
f. Hvad kan ministeren oplyse om evt. andre kemikaliedepoter i Nordsøområdet med
en tilsvarende udsat beliggenhed i forhold til havet og storme som Høfde 42.
g. Hvad kan ministeren oplyse om foretagne konsekvensvurderinger og
skadesopgørelser i Danmark og i andre lande af udslip af kemikalier før hhv. efter de
er sket.
Svar:
1) Jeg kan bekræfte, at regeringen i forhold til Høfde 42 ikke forholder sig til hypotetiske spørgsmål
og derfor heller ikke foretager beregninger på baggrund af hypotetiske scenarier.
Der er tidligere foretaget beregninger af konsekvenserne af det værst tænkelige uheld på Barsebäck. I
Miljøstyrelsens rapport fra november 1981: ”Radioaktiv Landforurening på dansk område efter et
eventuelt stort havari på Barsebäckværket. Redegørelse fra en arbejdsgruppe.” tages der netop
forbehold for anvendelsen af konsekvensberegningerne på grund af den store usikkerhed, de er
behæftet med. Det er givetvis muligt at foretage beregninger af de økonomiske konsekvenser af et
kemikalieudslip fra Høfde 42, men det ændrer dog ikke ved, at regeringen i forhold til Høfde 42 ikke
vil foretage beregninger på baggrund af hypotetiske scenarier.
2) a-e. Der stilles endvidere spørgsmål om, hvilke geografiske områder, som kan rammes, hvor
mange mennesker, som vil kunne mærke følgerne, hvilke Natura2000-områder og erhverv, der vil
påvirkes og de økonomiske konsekvenser af et tab af kemikalierne fra Høfde 42. En besvarelse af
disse spørgsmål forudsætter en beregning af konsekvenserne, som der, jf. ovenfor, ikke vurderes at
være grundlag for at lave.
f. Miljøstyrelsen har ikke umiddelbart kendskab til andre kemikaliedepoter i Nordsøområdet, som
har en tilsvarende udsat beliggenhed i forhold til havet og storme som Høfde 42.
g. Med hensyn til konsekvensvurderinger før og efter udslip af kemikalier i Danmark og andre
lande forudsætter spørgsmålet, at der findes en systematisk oversigt over denne type vurderinger.
Miljøstyrelsen har ikke umiddelbart kendskab til eksistensen af en sådan oversigt.
B)
Hvilke lande, samarbejdsfora og konventioner er konsulteret i forbindelse med etablering af
spunsvæggen i 2006. Er der foretaget en Espoo-høring, jf.. ”Bekendtgørelse af konventionen af 25.
februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne”
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=22824
I benægtende fald bedes årsagen
oplyst. I bekræftende fald bedes svarene fra Espoo-høringen fremsendt.
Svar:
Det var det daværende Ringkjøbing Amt, som i 2006 stod som bygherre for etablering af
spunsvæggen. Region Midtjylland, der i dag har ansvaret for høfdedepotet, oplyser, at der blev
foretaget en konsekvensvurdering af arbejdet med etablering af spunsvæggen i forhold til det
nærliggende Natura2000-område i Knopper Enge.
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren
Region Midtjylland har oplyst til Miljøstyrelsen, at de ikke har kendskab til, at der er foretaget Espoo-
høring eller andre vurderinger eller høringer. Regionen oplyser i den forbindelse, at der ikke var tale
om et nyt anlæg til deponering, og at spunsvæggen hverken under etableringen eller efterfølgende
medfører skadevirkning på miljøet på tværs af landegrænser.
C)
Hvilken EU-lovgivning er relevant, og hvordan er EU Kommissionen inddraget i forhold til
etablering af spunsvæggen. Hvordan defineres det nuværende giftdepot i henhold til EU
lovgivningen – jordforurening, affaldsdepot eller affaldslager.
Svar:
Vandrammedirektivet og habitatdirektivet kan være relevante i forhold til en mulig påvirkning af havet
og det nærliggende Natura2000-område fra jordforureningen. Disse hensyn er indarbejdet i
jordforureningsloven.
Region Midtjylland har oplyst til Miljøstyrelsen, at EU-Kommissionen ikke har været inddraget i
forbindelse med etablering af spunsvæggen, og at Høfde 42 depotet er kortlagt på vidensniveau 2 som
en jordforurening i henhold til jordforureningsloven.
D)
Ministeren bedes fremsende den habitatvurdering som skal foretages efter habitatdirektivets artikel
6, stk. 3, der efter retspraksis også skal anvendes i relation til artikel 6, stk. 2, hvor der er en
væsentlig risiko. Dvs. i forbindelse med etablering af spunsvæggen.
Svar:
Habitatvurderingen, der blev udarbejdet på foranledning af det daværende Ringkjøbing Amt i
forbindelse med etableringen af spunsvæggen, er vedlagt.
E)
Er ministeren enig i, at hvis ikke giften fjernes vil havet tage det. Er ministeren derfor enig i, at
depotet skal fjernes, før havet gør det. Eller er det efter ministerens opfattelse en acceptabel risiko at
nøjes med at vedligeholde og kystsikre depotet. Ministeren bedes i givet fald oplyse, hvordan han vil
begrunde dette, på baggrund af at der hidtil ikke er foretaget en konsekvensvurdering af tab af
depotet.
Svar:
Nej, jeg er i udgangspunktet ikke enig i, at hvis ikke giften fjernes, vil havet tage det. Kystdirektoratet
oplyser, at der løbende sker kystfodring, som skal sikre, at kystprofilet ved Høfde 42 ikke rykker
tilbage. Dette gælder under de nuværende vejrforhold og med de forandringer, der forventes inden for
de kommende år. Kystfodringen foregår som led i Fællesaftalen for Lodbjerg-Nymindegab, som er
indgået mellem staten og kystkommunerne på strækningen.
Region Midtjylland har i henhold til jordforureningsloven ansvaret for håndtering af forureningen ved
Høfde 42. Regionen har oplyst til Miljøstyrelsen, at regionen tager hensyn til den øgede risiko for
stærkere storme og højere vandstande ved løbende at overvåge depotets integritet og vurdere, om der
er behov for yderligere foranstaltninger til sikring af indkapslingen. Regionen vurderer, at der med
fastholdelsen af det nuværende kystprofil og den løbende vedligeholdelse af kystbeskyttelsen ud for
depotet ikke er risiko for, at indkapslingen bryder sammen.
./.
3
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om konsekvenserne af tab af kemikalierne i Høfde 42 depotet til havet m.v., til miljø- og fødevareministeren
Der er således ikke er nogen akut forureningstrussel fra Høfde 42-depotet, hvorfor der ikke er nogen
grund til at afkoble beslutningen om oprensning af den kraftige del af forureningen i depotet fra
forhandlingerne i 2019 mellem staten og regionerne om prioritering og finansiering af den videre
indsats over for overfladevandstruende jordforureninger. På denne måde kan behovet for oprensning
af Høfde 42 vurderes i sammenhæng med de øvrige jordforureninger i Danmark, der udgør en risiko
for overfladevand.
F)
Hvad er sandsynligheden for, at en storm, som overskrider den belastning som spunsvæggen og
kystsikringen er designet til, indtræffer inden en evt. fjernelse efter regeringens forhandlingerne med
regionerne om den samlede økonomi til jordforureningsopgaven er tilendebragt, og hvornår kan
depotet i givet fald tidligst være fjernet efter en beslutning herom er truffet.
Svar:
Region Midtjylland oplyser til Miljøstyrelsen, at hvis det besluttes, at den kraftige forurening i
høfdedepotet skal fjernes, vil dette kunne ske inden for ca. 3 år efter, at beslutningen er truffet og
finansieringen er på plads. Kystdirektoratet oplyser, at sandsynligheden for, at der kommer en storm
inden for den tidshorisont, som er kraftigere end en 100 års storm, er ca. 6 %.
Det bemærkes i den forbindelse, at Region Midtjylland endvidere oplyser, at selv om der indtræffer en
højere vandstand, end indkapslingen er dimensioneret for, er det ikke ensbetydende med, at der sker
forureningsudslip. Indkapslingen er bygget til at kunne tåle at blive oversvømmet, og storme med
højere vandstande end den 100 års vandstand, som indkapslingen er dimensioneret til, vil
sandsynligvis blot medføre behov for øget vedligeholdelse af kystbeskyttelsen omkring depotet.
G)
Hvilke muligheder er der for en forebyggende indsats midt under en storm, hvor depotet
oversvømmes og spunsvæggen blotlægges.
Svar:
Region Midtjylland oplyser til Miljøstyrelsen, at der ikke er mulighed for forebyggende indsats under
en storm, men at indkapslingen som nævnt er bygget, så den kan tåle at blive oversvømmet. Sker der
under en storm skader på spunsvæggen, den overliggende membran eller kystsikringen, vil regionen
efterfølgende udbedre skaderne.
4