Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1562612_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4101-00907
Den 2. november 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 8. oktober 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 8 (alm. del)
Ministeren anerkender i svar på spørgsmål S 813, at gødning fra økologiske husdyr
påvirker miljøet på samme måde som gødning fra konventionelle husdyr i form af
tilførsel af kvælstof og begrunder bl.a. undtagelsen med kravet om, at økologiske
husdyr går ude og græsser en stor del af året. Men hvorfor er det, at økologiske
husdyr som landmanden skal sætte på græs har brug for gødsket græs, mens
husdyr, som en konventionel landmand vælger at sætte på græs ikke har brug for
gødsket græs?
Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 20141, jf. MIU alm. del -
spm. 551.
Svar
Den tidligere miljøminister svarede bl.a. således om baggrunden for denne forskel
i besvarelsen af nr. S 813: ”Undtagelsen af de § 3-beskyttede arealer, som anvendes
til afgræsning af økologiske husdyr, fra forbuddet mod gødskning, er et politisk
valg, som hænger sammen med regeringens målsætninger om både at øge det
økologiske areal og at skabe bedre forhold for vores værdifulde natur.”
Det er en politisk prioritering, som jeg ikke er enig i. Imidlertid forventer jeg ikke,
at det bliver aktuelt med forskellige regler for økologisk og konventionel
anvendelse af § 3-beskyttede arealer, da jeg snarest vil fremsætte et lovforlag, der
giver mulighed for at fortsætte hidtidig drift på § 3-beskyttede arealer, herunder
også med gødskning.
Eva Kjer Hansen
/
Oluf Engberg
Naturstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 30 00 • Fax 39 27 98 99 • CVR 33157274 • EAN 5798000873100 • [email protected] • www.nst.dk