Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4401-00464
Den 17. maj 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 796 (MOF alm. del), stillet 20. april 2016
efter ønske fra René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 796
”I forbindelse med ERFA-gruppen om rottespærrers foretræde for udvalget den 6. april
(jf. MOF alm. del - bilag 360 og spm. 631) bedes ministeren oplyse følgende:
– Hvad er baggrunden for Danva og forsyningsselskabernes bekymring for at anvende rottespærrer?
– Hvilke mulighed er der for finansiering af indsatsen mod rotter, herunder rottespærrer?
– Har ministeren dokumentation for Skive Kommunes erfaringer med brug af rottespærrer?
– Vil ministeren redegøre for status for implementering og indrapportering om rottebekæmpelse?
– Hvordan vil man mindske genen fra rotter i forbindelse med byggeriet af de nye supersygehuse?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som oplyser at:
”Ad 1)
Naturstyrelsen kan ikke svare på vegne af DANVA eller forsyningsselskaberne. Det er dog
Naturstyrelsens opfattelse, at den generelle bekymring for at anvende rottespærrer handler om
risikoen for tilstopning og for, at arbejdet med spuling besværliggøres.
Ad 2)
Forebyggelse og bekæmpelse af rotter på overfladen er en kommunal opgave. Den enkelte kommune
kan vælge at finansiere sin rottebekæmpelse via kommuneskatten eller ved at opkræve et gebyr for
rottebekæmpelsen via ejendomsskatterne. De fleste kommuner har valgt den sidste løsning.
Kommunerne er ikke forpligtet til at forebygge og bekæmpe rotter i kloakkerne, men kan vælge at
gennemføre kloakrottebekæmpelse med henblik på at begrænse antallet at overfladerotter.
Som det fremgår af svar fra den 21. april 2016 på spørgsmål 631 (MOF alm. del) fra udvalget, kan
indsatsen mod rotter i kloakkerne finansieres via vandafledningsbidraget, som opkræves af
spildevandsforsyningsselskaberne. Midler opkrævet via vandafledningsbidraget kan dog kun
anvendes, når formålet med forebyggelsen og bekæmpelsen af rotter er at mindske rotternes
skadevirkninger på selskabets egne spildevandssystemer.
Ad 3)
Naturstyrelsen har ikke modtaget nogen dokumentation i form af en rapport eller lignende, der
dokumenterer kommunens erfaringer med opsætning af rottespærrer. Naturstyrelsen er på et møde
Naturstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 30 00 • Fax 39 27 98 99 • CVR 33157274 • EAN 5798000873100 • [email protected] • www.nst.dk