Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1633732_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr.
001-14276
26. februar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 11. februar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 458 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet på
udvalgets vegne af Rene Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 458 (alm. del)
Vil ministeren som opfølgning på samråd Æ den 27. januar oversende et notat der
beskriver:
1. Det juridiske set up for WHO/IARC og EFSA – herunder de to organers formål
2. Hvad forskellen er mellem, hvad IARC har lagt frem om glyphosat og EFSA’s
resultater. Kan man sige, at IARC foretager en vurdering af de iboende egenskaber,
mens EFSA’s tilgang er en risikovurdering med henblik på at definere sikker
anvendelse? Og kan det i bekræftende fald udelukkes, at EFSA ikke finder en
kræftfremkaldende effekt, fordi man ikke undersøger kemikaliet i de doser, som er
nødvendige for at give en kræftfremkaldende effekt?
3. Hvilke forskelle i undersøgelsesmetoderne der er imellem EFSA’s og IARCs
tilgange (ud over at det er på enkeltstof hhv. produkter)?
4. Hvordan eksperterne rekrutteres til IARC hhv. EFSA, samt hvilke eksperter der
har deltaget i vurderingen af glyphosat i EFSA, og hvad deres tilhørsforhold og
kompetencer er?
5. Hvilken videnskabelig komité under EFSA, der foretagervurderingen, og hvem
der deltager i denne komité på vegne af Danmark?
6. Hvilke industrivirksomheder der har været inddraget i EFSA’s vurdering
herunder om der har deltaget danske virksomheder eller institutioner i
vurderingen?
7. Om EFSA tidligere er blevet kritiseret for lukkethed og for at inddrage eksperter,
der finansieres af industrien. I hvilket omfang anvendes eksperter fra private
sundheds- og miljøorganisationer?
8. Hvorfor EFSA’s rapporter og undersøgelser ikke er offentlige?
9. Hvordan der kan sikres adgang til peer review af de glyphosat-dokumenter, der
hemmeligholdes af EFSA eller lead country Tyskland med henvisning til
kommercielle interesser? Hvem vurderer, om der er tale om legitime kommercielle
interesser, som er overordnet hensynet til offentlighedens interesser og ud fra
hvilke hensyn?
10. Om EFSA har afvist, at glyphosat er kræftfremkaldende ved høje doser?
11. Hvordan beslutninger og anbefalinger som der ikke er fuld enighed om i
IARC/EFSA kommunikeres til de kompetente myndigheder i medlemslandende og
til regeringerne. EFSA’s beslutninger om glyphosat har f.eks. ikke tilslutning i
Sverige j.fr.
http://www.efsa.europa.eu/sites/default/files/EFSA_response_Prof_Portier.pdf
12. Hvis det er korrekt, at Sverige er uenig med Danmark og de øvrige EU-
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 791: Spm. om redegørelse for udpegningen af medlemmer til EFSA samt de habilitetskrav, der knytter sig hertil, til miljø- og fødevareministeren
lande, udbedes en detaljeret gennemgang af forløbet til forståelse af processen,
herunder kommunikationen til regeringerne om uenighed, hvilke konsekvenser
det har for Sverige (kan Sverige nægte godkendelse af glyphosat fordi Sverige har
stemt imod?) – og ikke mindst for regeringer der uden videre adopterer EFSA’s
synspunkter.
13. Om der findes lovgivning eller bindende aftaler med regeringer uden for
EU, som forhindrer Monsanto eller andre med kommercielle interesser i at frigive
oplysninger om glyphosat?
14. Om miljøstyrelsen vil kunne foretage uafhængige undersøgelser af f.eks.
kræftfremkaldende egenskaber, efter EFSA har ’frikendt’ glyphosat?
15. Om miljøstyrelsen alene vil anvende industriens undersøgelser af
glyphosatholdige produkters kræftfremkaldende egenskaber, eller anbefaler EFSA
eller IARC, at medlemslandende anvender uafhængige eksperter i den nationale
evaluering af de færdige produkter, der søges markedsført?
16. Om der findes et ’advarselssystem’ i EU, Rotterdamkonventionen, UNEP eller
evt. i EFSA eller IARC, sådan at de kompetente myndigheder i medlemslandene
kan advare hinanden om, at et givent produkt, der er ansøgt til national
markedsføring – f.eks. fordi det er undersøgt af uafhængige eksperter – har
uheldige egenskaber som f.eks. kræftfremkaldende?
17. Om de af IARC undersøgte glyphosatholdige produkter efterfølgende er trukket
fra markedet af producenten eller forbudt af de relevante, nationale myndigheder,
fordi de er kategoriseret som muligt kræftfremkaldende?
18. Hvilke konkrete, navngivne handelsnavne af glyphosatholdige produkter har
IARC undersøgt – som har givet anledning til en advarsel om, at disse kan udgøre
en kræftrisiko? Hvilke af disse er desuden tilladt i Danmark?
19. Om miljøstyrelsen er enig i IARCs resultater, hvis disse undersøgelser kan
gentages i danske laboratorier?
20. Hvis der er tale om effekter, som IARCs undersøgelser indikerer, hvilke
ingredienser i produkterne er det så, der giver anledning til disse effekter?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålene for Miljøstyrelsen, der har besvaret spørgsmålene i
vedlagte tekniske notat.
Jeg vil i den forbindelse fremhæve følgende:
- EFSA er et uafhængigt agentur under EU. De eksperter, der deltager i
vurderingerne af pesticidaktivstoffer, er udpeget af myndighederne i
medlemslandene, og der deltager ikke industrirepræsentanter.
- EFSAs vurderinger og de bagvedliggende undersøgelser er i vid udstrækning
tilgængelige for offentligheden.
- Myndighedernes vurdering af om studier opfylder kravene til kvalitet,
pålidelighed, robusthed og relevans er uafhængig af, om studierne er udført
af forskere eller er udført af danske laboratorier. Det er en objektiv
vurdering.
- Studier indsendt af industrien skal følge meget stramme og detaljerede
internationalt vedtagne retningslinjer, som sikrer at studierne er pålidelige
og kan reproduceres.
./.
Eva Kjer Hansen
/
Claus Torp
2