Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1627796_0001.png
2. maj 2016
J.nr. 16-0525391
Til Folketinget – Miljø- og Fødevareudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 790 af 20. april 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 790: Spm. om, hvorvidt det fra et miljømæssigt perspektiv er rimeligt, at benzinbiler til taxakørsel er fritaget for afgift, mens dieselbiler til samme formål pålægges en udligningsafgift, til skatteministeren
1627796_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om det fra et miljømæssigt perspektiv er rimeligt, at benzinbi-
ler til taxakørsel er fritaget for afgift, mens dieselbiler til samme formål pålægges en udlig-
ningsafgift? Finder ministeren, at forskelsbehandlingen er i orden?
Svar
Som det fremgår af min besvarelse af MOF alm. del spørgsmål 789, så finder jeg det ri-
meligt, at dieseldrevne taxier er pålagt udligningsafgift. Formålet med udligningsafgiften
er således at udligne den afgiftsmæssige fordel ved diesel i forhold til benzin. Hermed skal
afgiften sikre, at der ikke sker en afgiftsmæssig skævvridning mellem diesel- og benzinbi-
ler.
I forhold til taxiers klima- og miljøpåvirkning, så er den blandt andet bestemt af de krav,
der stilles i ”Bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v.” I bekendtgørelsen er
blandt andet fastsat krav til taxiers brændstofforbrug og udledning af skadelige stoffer
med henblik på at reducere CO2-udledningen og mindske luftforureningen fra taxier m.v.
Side 2 af 2