Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-201-00346
Den 13. maj 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 781 (MOF alm. del) stillet 15. april 2016
efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 781
”Forskere har givet udtryk for et ønske om 70.000 ha til urørt skov. Set i lyset af at Folketinget i 1989
besluttede at fordoble skovarealet fra 10,5 til 21 pct. af Danmarks areal i løbet af en trægeneration (100
år), hvornår forventer ministeren så, at den almindelige skovrejsning vil have udvidet skovarealet med
et areal svarende til det ønskede område med urørt skov (70.000 ha), og hvornår vil dette nye areal
have en værdi som produktionsskov?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Naturstyrelsen, som oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”I Danmarks nationale skovprogram fra 2002 er målet om skovrejsning: ”
Skovarealet skal forøges, så
skovlandskaber dækker 20- 25 procent af Danmarks areal i løbet af en trægeneration (80- 100 år).
Skovarealet i Danmark er stigende og er ifølge den seneste opgørelse
”Skove
og plantager 2014” på
620.500 ha, svarende til 14,4 procent af landets areal.
Skovarealet øges bl.a. gennem skovrejsning på private og statslige arealer samt som følge af naturlig
tilgroning. I 2014 blev det samlede skovrejsningsareal i perioden 1990 – 2012 opgjort til ca. 69.000 ha.
Den statslige skovrejsning sker altovervejende bynært og har et flersidigt formål, men med stor vægt
på rekreation og grundvandsbeskyttelse. Derfor plantes hovedsagligt løvtræer, som vil være længere
tid om at opnå egentlig produktionsværdi, end hvis skovrejsningen var sket med henblik på
produktionsformål. Der går typisk ca. 15 - 20 år, før de første indtægter fra skoven kommer i de nye
statsskove. I en privat skovrejsning med fokus på træproduktion vil der typisk gå færre år, inden de
første indtægter falder. Disse første indtægter er dog meget begrænsede, og produktionen er alene
skovflis i form af tyndingstræ til energiformål. Hovedværdien fra produktionen til nåletræstømmer og
løvtrækævler til savværkerne falder fra ca. 50 – 200 år efter tilplantning.
De nye skove rummer ikke i særligt stort omfang de sjældne og truede arter, der er i fokus for
beskyttelsen af skovens biodiversitet. De skove, der af forskere foreslås udlagt til urørt skov, er bl.a.
gamle løvskove, som rummer meget gamle træer og meget dødt ved. Det er dog kun ca. 2 % af landets
areal, der er oprindelige skovarealer, resten er fremkommet ved skovrejsning indenfor de sidste godt
200 år.”
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk