Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1633221_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. maj 2016
J.nr. NST-201-00346
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 780 (MOF alm. del) stillet 15. april 2016
efter ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 780
Hvad er klimaeffekten ved urørt skov sammenlignet med produktionsskov?
Hvornår ophører urørt skov med at have en klimagevinst?
Er der et modsætningsforhold mellem ønsket om bedre biodiversitet i skovene og ønsket om at
opmagasinere CO2 i skovene?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Naturstyrelsen, som oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Når træer vokser, oplagres kulstof fra luftens CO2 i vedmassen. Når træer dør, nedbrydes veddet, og
kulstoffet frigives til atmosfæren som CO2. Der kan desuden oplagres en vis mængde kulstof i
jordbunden. En urørt skov, hvor der ikke høstes træ, vil opbygge vedmasse, indtil der opstår en
ligevægt mellem de træer, der vokser, og de træer, der dør og nedbrydes. Når denne ligevægt er opnået,
vil det kulstof, der lagres, svare til det kulstof, der frigives, og skoven vil ikke længere have en
klimagevinst. For en bøgeskov, hvor der er træer af alle aldre og størrelser, vil ligevægten opnås, når de
gamle træer er ca. 300-350 år.
I en produktionsskov, hvor der løbende høstes vedmasse, vil skoven ikke opnå denne ligevægt, men
vedblive at optage CO2 fra atmosfæren. Hvis det træ, der tages ud af skoven, anvendes til varige
konstruktioner f.eks. i bygninger, vil det oplagrede CO2 ikke frigives til atmosfæren. Derfor vil den
dyrkede skov have en mere langvarig klimagevinst end den urørte skov. Hvis træet anvendes som
erstatning for andre materialer som f.eks. stål, beton eller aluminium, der har en meget
energikrævende fremstillingsproces, vil klimagevinsten være større.
Meget store gamle træer og dødt ved i store dimensioner er vigtige for en stor del af skovens
biodiversitet, som f.eks. hulrugende fugle, insekter og svampe. Så længe der sker en forøgelse af
vedmassen i skoven – både levende og især dødt ved- vil der være synergi og ikke modsætningsforhold
mellem ønsket om bedre biodiversitet og ønsket om at opmagasinere kulstof i skovene.”
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 780: Spm. om, hvad klimaeffekten ved urørt skov sammenlignet med produktionsskov, til miljø- og fødevareministeren
2