STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato:
Sagsnr.
27. april 2016
2016-2232
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 742 (MOF alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 742:
”Statsministeren anmodes om at udlevere alle samtaler (telefonnotater m.m.), korrespon-
dancer og dokumenter relateret til møder (mødemateriale, referater m.m.), som tidligere
departementsråd Tanja Franck har haft vedrørende regeringens fødevare- og landbrugs-
pakke.”
Svar:
Den nuværende regering er i lighed med tidligere regeringer yderst tilbageholdende med
at videregive oplysninger om den interne beslutningsproces i regeringen.
Miljø- og Fødevareudvalget vil dog modtage de dokumenter og oplysninger, som der er
adgang til at blive gjort bekendt med i medfør af de gældende regler om adgang til akt-
indsigt i miljøoplysninger.
For så vidt angår møder, som tidligere departementsråd Tanja Franck har deltaget i ved-
rørende fødevare- og landbrugspakken i regeringens udvalg/ministermøder henvises der
til min samtidige besvarelse af spørgsmål 661 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fø-
devareudvalg.
Anmodningen fra Miljø- og Fødevareudvalget forstås herefter således, at udvalget ønsker
at modtage alle telefonnotater m.m., korrespondancer og dokumenter relateret til relevan-
te møder, som tidligere departementsråd Tanja Franck har deltaget i vedrørende regerin-
gens fødevare- og landbrugspakke.
Der tages i besvarelsen udgangspunkt i tidsperioden fra 1. august 2015 til og med 22.
december 2015, hvor aftalen om fødevare- og landbrugspakken blev indgået.
Det bemærkes i den forbindelse, at vurderingen af, hvilke dokumenter og oplysninger der
kan udleveres, indebærer en konkret afvejning af offentlighedens interesser i udlevering