MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 74: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om koncentreringer af fiskekvoterne den 21/10-15, jf. MOF alm. del - samrådsspm. D-F, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2015 - 9986

17. november 2015

./.

I forlængelse af samrådet den 21. oktober 2015 om kvotekoncentration i fiskeriet

fremsendes hermed talenotits vedrørende spørgsmål D, E og F.

Miljø- og Fødevareudvalget har stillet følgende spørgsmål:

Spørgsmål D

”Ministeren bedes redegøre for udviklingen og de tendenser, der er set med

koncentreringer af fiskekvoterne samt oplyse, hvad ministeren vil gøre for at

forhindre snyd med fiskekvoterne, hvor f.eks. stråmandsselskaber køber kvoter op

så enkelte fiskere kan fiske store dele af alle de danske fisk og i forlængelse heraf

bedes ministeren redegøre for om ministeren vil tage initiativ til at ændre reglerne

for kvotesystemet.”

Spørgsmål E

”Ministeren bedes redegøre for sin holdning til det nuværende fiskekvotesystem

set i forhold til lokaludvikling, arbejdspladser m.v. herunder ministerens

vurdering af, hvorvidt det nuværende kvotesystem har spillet fallit og bør erstattes

af et nyt og bedre system med kvoter uddelt efter lokaludvikling, arbejdspladser

m.v. eksempelvis med afsæt i artikel 17 i forordningen om fælles fiskeripolitik.”

Spørgsmål F

”Hvad agter regeringen at foretage sig på baggrund af udsendelse ”Kvotekonger og

små fisk” på DR2 den 8. september 2015 for at stoppe konsekvenserne af

kapitaliseringen af fiskekvoterne, som har den konsekvens at havnene affolkes og

kystfiskeriet uddør, og hvad vil regeringen konkret gøre for at flytte

koncentrationerne fra få ejere og ud i provinsen for at skabe liv, arbejdspladser og

omsætning i de små havne i yderområderne.”

Svar:

Jeg har valgt at besvare de tre samrådsspørgsmål D, E og F samlet, da de

omhandler forskellige vinkler på samme emne.

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • web

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 74: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om koncentreringer af fiskekvoterne den 21/10-15, jf. MOF alm. del - samrådsspm. D-F, til miljø- og fødevareministeren

Individuelt omsættelige kvoteandele (IOK) blev, som et resultat af

Folketingets vedtagelse V 117 af 17. maj 2001, indført for sild og makrel i

2003.

Omsættelige fartøjskvoteandele (FKA) for demersale arter som f.eks. torsk,

rødspætter og tunger blev, som led i en politisk aftale fra 3. november 2005

om en større reform af den nationale fiskeriregulering, indført fra 2007.

Før indførelsen af individuelt omsættelige kvoteandele og fartøjskvoteandele

var de fleste fiskerier reguleret som rationsfiskerier. Det betød, at det inden

for nogle nærmere afgrænsede perioder var tilladt at fange nogle på forhånd

fastsatte mængder. Fartøjerne havde altså kun en mulighed, men ikke en

sikkerhed, for at få andel i de samlede mængder, der var til rådighed.

Systemet med individuelt omsættelige kvoteandele og fartøjskvoteandele -

det vi kalder ”Ny Regulering” - har sikret en bedre indtjening i erhvervet, en

bedre udnyttelse af fiskekvoterne og mindsket overkapacitet i fiskeriet.

Endvidere har det givet den enkelte fisker bedre muligheder for at planlægge

og optimere sit fiskeri, når de tilladte fangstmængder på årsbasis på forhånd

er kendt.

Som i mange andre erhverv er fiskeriet præget af en strukturudvikling. Med

”Ny Regulering” har Danmark fået en mere moderne og konkurrencedygtig

fiskeflåde.

Når det er sagt, har det ikke været intentionen at skabe monopollignende

forhold i fiskeriet.

Allerede fra begyndelsen var der derfor grænser for koncentrationen af

kvoter. Og reglerne blev, for at undgå en uheldig udvikling i koncentration af

kvoter, skærpet i 2012.

Reglerne sætter grænser for, hvor store kvoteandele en fisker må eje, samt

for hvor store kvoteandele, der må være registreret på et fartøj. Der er

desuden yderligere begrænsninger for, hvor mange fartøjskvoteandele (FKA)

man kan eje, hvis man ejer mange individuelle omsættelige kvoteandele

(IOK), og omvendt.

NaturErhvervstyrelsen kontrollerer løbende, at reglerne bliver fulgt, og

styrelsens kontrol ikke har kunnet påvise konkrete overtrædelser af

lovgivningen.

Selvom reglerne ikke er overtrådt, er det ikke acceptabelt, hvis der er fiskere,

som kan bruge stråmænd eller snørklede selvskabskonstruktioner til at få

mulighed for at disponere over mere kvote, end det er intentionerne med

kvotekoncentrationsreglerne.

Jeg har derfor bedt NaturErhvervstyrelsen om at undersøge, om vi på en

enkel måde kan justere på reglerne, så det i tilstrækkelig grad sikres, at

hensigten med kvotekoncentrationsreglerne opfyldes. Styrelsen har blandt

andet taget kontakt til Konkurrencestyrelsen i forhold til selskabers eller

enkeltpersoners eventuelle udnyttelse af en dominerende markedsposition.

NaturErhvervstyrelsen er også i gang med at se på reglerne for leje af kvoter -

netop for at undgå enkeltpersoners dominerende position på dele af

fiskeriområdet.

Jeg lytter også meget interesseret til gode forslag fra erhvervet. Det er vigtigt,

at vi vælger løsninger, som ikke er mere indgribende end nødvendigt eller

rammer fiskere, som ikke har intention om at omgå systemet.

Når det er sagt, vil vi selvfølgelig se nærmere på eventuelle ændringer af

reglerne, hvis NaturErhvervstyrelsens undersøgelse giver anledning til det.

Jeg vil gerne understrege, at vi overordnet set har et velfungerende system,

hvor næsten alle landets fiskere handler med og lejer kvoter i respekt af de

gældende regler og intentionerne med dem.

I DR2’s program blev der fremhævet et enkeltstående tilfælde.

Langt hovedparten af de danske erhvervsfiskere er slet ikke i nærheden af

kvotekoncentrationsloftet for de enkelte arter: For eksempel ejer 305 fiskere,

svarende til 92 % af alle fiskere, der ejer kvoteandele af torsk i Nordsøen,

hver især mindre end 1 % af den samlede kvote i Nordsøen, og ingen ejer

mere end de 5 %, der er loftet. Og det billede går igen for praktisk talt alle

arter og farvandsområder.

Jeg synes, at meldingen fra erhvervet har været meget klar: Systemet med

omsættelige kvoter var nødvendigt og fungerer efter hensigten.

Det er jeg enig i.

*******

Det nuværende reguleringssystem har som sagt sikret en bedre indtjening i

erhvervet, en bedre udnyttelse af fiskekvoterne og mindsket overkapacitet i

fiskeriet.

Antallet af registrerede fartøjer er faldet fra 3.569 i 2003 til 2.455 ved

udgangen af 2014, svarende til et fald på 31 %.

Og det var netop hensigten med ”Ny Regulering”. At kvoterne skulle

koncentreres på færre fartøjer, så de fartøjer, der var tilbage, havde et bedre

indtjeningsgrundlag.

Koncentrationen har kunnet mærkes i fiskerihavnene – nogle havne har

oplevet, at fartøjer og kvoter blev solgt til fiskere i andre havne. Andre havne

har til gengæld oplevet en tilgang i fiskerierhvervet og den tilhørende

industri.

Og så er det jo sådan med fiskefartøjer, at de ikke nødvendigvis altid benytter

samme havn. Kendetegnende for mange fiskefartøjer er netop, at de alt efter

sæson for de forskellige fiskerier flytter mellem forskellige fangstområder og

landingspladser.

Selvom der er blevet færre fiskefartøjer, ser udviklingen dog ud til at være

stabiliseret. Nye tal viser, at antallet af fiskerihavne med landinger af fisk kun

er faldet beskedent de sidste fem år. Og sidste år blev der landet samme

mængde fisk i de 277 mindste og mellemstore havne som for fem år siden.

Samtidig har fordelingen mellem de havne, der lander for hhv. under en 1

mio. kr. om året, mellem 1 og 10 mio. kr. om året og over 10 mio. kr. om året,

været stabil over de seneste fem år.

Netop fordi man var opmærksom på de særlige udfordringer for lokalmiljøer

og kystfiskeriet, fik kystfiskere under ”Ny Regulering” mulighed for at

tilmelde sig en ordning, hvor den enkelte fisker uden beregning får tildelt

ekstra årsmængder af fisk – helt i tråd med artikel 17 i forordningen om den

fælles fiskeripolitik, der henvises til i spørgsmål E.

Kystfiskere, der fisker med skånsomme redskaber som for eksempel garn,

belønnes nu med 50 % ekstra årsmængder i forhold til andre kystfiskere, og

ordningen er således med til at fremme det skånsomme kystfiskeri. Det synes

jeg, er positivt.

Der eksisterer også fortsat et rationsfiskeri for mindre fartøjer, det vi kalder

Mindre Aktive Fartøjer (MAF), som ikke er omfattet af systemet med

omsættelige kvoter, da en del af de danske kvoter er afsat til dette fiskeri.

Desuden fremgår det af den politiske aftale om Hav- og

fiskeriudviklingsprogrammet, at parterne er enige om, at programmet skal

understøtte fortsat udvikling af kystfiskeriet i Danmark. Der er afsat en pulje

på 36 mio. kr. til fremme af kystfiskeriet for perioden 2014-2017 til blandt

andet infrastrukturprojekter i mindre fiskerihavne med betydning for

kystfiskeriet, til investeringer i fartøjer og til forbedret logistik til udnyttelse

af markedspotentialet for kystfanget fisk.

Desuden kan fiskerne benytte den såkaldte facilitator for Hav- og

fiskeriudviklingsprogrammet, som blandt andet rådgiver fiskere i de mindre

havne om de støttemuligheder, der eksisterer.

Et andet eksempel på tildeling af kvoter ud fra et socioøkonomisk kriterie,

som nævnt i artikel 17, er ordningen med tildeling af kvoteandele til yngre

fiskere. Efter den ordning kan yngre fiskere, der gerne vil etablere sig, få

tildelt kvoteandele for en 8-årig periode. Det kan medvirke til at give yngre

fiskere et bedre indtjeningsgrundlag og en bedre start på tilværelsen som

selvstændig fisker.

*******

Samlet set mener jeg, at overgangen til omsættelige kvoter med ”Ny

Regulering” var det rigtige for fiskerierhvervet.

Alternativet havde været afvikling i stedet for udvikling.

*******